Video : Tipsbladet
Generelle

Bendtner-bog solgt til England: Det har hele tiden været vores mål

Nicklas Bendtner og Rune Skyums bog, 'Begge sider', skal udgives af et engelsk forlag. Hovedpersonen håber, den kan være med til at vise, hvordan tilværelsen kan løbe løbsk for unge fodboldspillere.

Nogle mennesker er rollemodeller, fordi de går forrest og viser med eget eksempel, hvordan andre bør gøre. Andre tager den modsatte tilgang og siger: Jeg har begået de her fejl, så lad være med at gøre det samme.

Nicklas Bendtner falder i den sidste kategori, og han håber, at unge fodboldspillere tager ved lære af det, han gjorde forkert. Det siger han selv i forbindelse med, at hans selvbiografi, 'Begge sider', nu skal udgives i England.

Læs også:17 markante Bendtner-citater: Om drømme, modenhed og image

Bogen er solgt til et engelsk forlag, oplyser den danske udgiver, Politikens Forlag, i en pressemeddelelse. 

- England er mit andet hjemland, og det har hele tiden været vores mål at få min historie ud på et UK-forlag, som forstår, hvad biografien i virkeligheden handler om. Der er mange mellemregninger i mit tilfælde, men det var i England, at mine store drømme kom på sporet – og i England, at de kørte af sporet igen, siger Nicklas Bendtner.

Læs også:Bendtner gav DBU-chef overarbejde: Havde jeg gerne været fri for

- Unge fodboldspillere kommer nemt til at leve i en parallelverden, hvor alt løber løbsk, og vi håber, at min fortælling kan være med til at skabe opmærksomhed om de vilkår, som mange talenter uden varsel skal omstille sig til i professionel fodbold. Ikke mindst i England.

Det er forlaget Octopus Books, der kommer til at udgive Bendtner og forfatter Rune Skyums bog, der får titlen 'Both sides'. Interesserede briter må dog vente lidt med at ile i boghandlerne: Den udkommer først på engelsk til oktober.

Læs også:Bendtner om tiden i Juventus: Jeg tog 10 kilo på

Læs også:Nicklas Bendtner får sin egen TV-serie

Læs også:Nicklas Bendtner drømmer om landsholdscomeback