Video : Tipsbladet
Generelle

Barcelona-legende hylder Qatar: De giver os alt

Xavi er meget tilfreds med livet i Qatar, hvor han er blevet cheftræner.

Det er skønt at bo i Qatar. I hvert fald hvis man har mange penge. Det har FC Barcelona-ikonet Xavi fundet ud af, efter han har brugt nogle år i ørkenstaten.

Til FIFA's hjemmeside fortæller Xavi forud for klub-VM, at han nyder livet i den arabiske emirat.

- Min familie har det virkelig godt, og Qatar har virkelig givet os alt, siger han og fortsætter.

- Det er nemt land at bo i, fordi folkene er så gæstfri og behagelig, mens det også er utroligt sikkert at færdes her. 

Det er ikke første gang, at Xavi udtaler sig positivt om Qatar. Tilbage i september vakte det opsigt, da han sagde, at han var glad for at bo i Qatar, selvom landet ikke var demokratisk.

- Jeg tror, at systemet fungerer bedre her, end det gør i Spanien, sagde han dengang.

Xavi har siden 2015 spillet for Al Sadd. En del af aftalen var dengang, at han skulle være ambassadør for VM, der skal spilles i landet i 2022. I denne sæson er han også blevet cheftræner for klubben.