Video : Tipsbladet
Generelle

Avis: Mesterklub har spurgt til Andreas Skov Olsen

Rangers FC har nu kontaktet Bologna angående den danske landsholdsspiller, lyder det fra Daily Mail.

Meget tyder på, at Andreas Skov Olsen kan forlade Bologna i januars transfervindue.

Og det kan måske være, at den danske landsholdsspiller skal sætte sig på et fly med kurs mod den skotske by Glasgow. I hvert fald melder mediet Daily Mail nu, at Rangers FC har kontaktet Bologna om kantspilleren.

Det er langt fra første gang, at Skov Olsen bliver sat i forbindelse med Rangers FC, og i flere år har han været sat i forbindelse med den skotske storklub.

I løbet af de seneste uger har der imidlertid også været skrevet om interesse fra Hertha Berlin fra Bundesligaen samt fra Danmark og Holland. 

Rangers FC vandt i sidste sæson det skotske mesterskab for første gang i ti år, og de har også kurs mod deres andet mesterskab i træk. Efter 20 spillerunder topper mandskabet, der er trænet af legenden Giovani van Bronckhorst, den skotske række med seks point ned til Celtic.

Andreas Skov Olsen, 22 år, har spillet 17 kampe for Bologna i denne sæson, men langt de fleste er kommet som indskifter.