2020 har været én lang jubelmarch for Philip Zinckernagel, og nu kan det være, at året slutter med et stort og lukrativt skifte. Ifølge B.T. er danskeren netop nu til lægetjek hos Watford.
Zinckernagel var en nøglespiller for det Bodø/Glimt-hold, der vandt den norske liga med den største pointmargin nogensinde. Han blev samtidig kåret til Årets Spiller i Norge efter sine utrolige 19 mål og 24 oplæg i 28 ligakampe.
Læs også:Zinckernagels fremtid er fortsat uvis: Det er et godt spørgsmål
Det har længe ligget i kortene, at det ville kaste en stor transfer af sig, og det lader til, at det er ved at falde på plads. Klubber som Olympiakos og Sporting har ellers været nævnt, mens norske Nettavisen har skrevet om Istanbul Basaksehir, Fortuna Düsseldorf og Heerenveen.
Men B.T. skriver nu, at det tyder på, at det bliver Watford for Zinckernagel.
Læs også:Zinckernagel er årets spiller i Norge
Klubben rykkede i sommer ud af Premier League, men kæmper i øjeblikket en hård kamp for at vende tilbage. Watford ligger på femtepladsen, hvilket vil udløse en plads i playoffspillet, men har også kun to point op til Swansea City på den andenplads, der giver direkte oprykning.
For en måned siden meldte Rosenborg ud, at klubben var interesseret i Philip Zinckernagel, men det har længe stået klart, at klubben var på en svær opgave med at hente danskeren. Han har hele tiden haft drømmen om et skifte til en stor liga.
- Jeg bliver snart 26 år, og man må tænke på, hvornår han er for gammel til at komme til én af de store ligaer. Havde jeg været 22 eller 23, havde jeg nok forlænget med Glimt og taget det stille og roligt, men jeg er i den der alder... jeg er ikke gammel, men... havde jeg været 23 år, havde jeg sikkert allerede spillet i en storklub nu, sagde han i midten af november.
Læs også:"Dansk magiker" nomineret til årets spiller i Norge
Læs også:Hylder dansk profil: Ingen har nogensinde gjort det bedre
Læs også:Danske stjerner har lavet en aftale: Junker skal være topscorer