Video : Tipsbladet
Premier League

Ancelotti henter anden sejr med Everton mod Newcastle

Carlo Ancelotti hentede her til eftermiddag endnu en sejr, da Everton på udebane besejrede Newcastle.

Everton hentede sin anden sejr i streg, da Liverpool-klubben besejrede Newcastle med 2-1 på St. James Park. Dermed har Carlo Ancelotti altså fået en glimrende start som manager for The Toffees. 

Dominic Calvert-Lewin bragte Everton foran efter 13 minutter, da den unge englænder fik foden på Gylfi Sigurdssons langskud. 

Everton holdt føringen indtil det 56. minut, hvor Fabian Schär bragte balance i regnestykket for hjemmholdet med en solid helflugter. 

Calvert-Lewin var dog ikke færdig med at score for i eftermiddag - blot fem minuter senere blev den 22-årige angriber således matchvinder, da han glidende kunne sende Richarlisons flade indlæg i kassen. 

Everton sikrede sig med en solid arbejdsindsats efterfølgende de tre point - Ancelotti har således hentet seks point i sine første to kampe.

Dermed ser det altså ud til, at Everton har fået vendt skuden, siden den italienske manager satte sig i spidsen for klubben. 

Efter kampen ligger Everton nu nummer 10 i Premier League, og overhaler dermed Newcastle, der dog har samme antal point.