Ørnens flugt over Estadio da Luz

"HVA' ER DET FOR EN PIPFUGL."

Selv om Lars Jacobsens kommentar var på den kække side, var der ingen tvivl om, at FCK-backen var lige så imponeret som alle os andre, da Juan Bernabé kom gående ned ad sidelinien med Vitoria på armen. For når der er gæster på besøg på Estadio Da Luz i Lissabon, kommer spanieren selvfølgelig forbi med Benficas maskot, så de fremmede fotografer kan få et billede af den 50 centimeter høje ørn med de kulsorte øjne, den brune fjerpragt og det gule næb.

Og Vitoria vakte berettiget opsigt hos fotograferne, journalisterne og de opvarmende FCK'ere. Formand Flemming Østergaard fik endda fornøjelsen af at få den store fugl på armen, efter han havde lånt den tykke handske af Juan Bernabé, der stolt så til, mens undertegnede tænkte på den fantastiske historie om fugleopdrætteren og ørnen.

Et ørnenæb i armhulen

Den astmatiske og arkitektuddanede spanier har viet sit voksenliv til fugle, og da Benfica i 2003 skulle åbne den til EM nyopførte udgave af det sagnomspundne stadion, fik han den idé at tilbyde den portugisiske klub en levende fugl som vartegn. Og som sagt så gjort. I to uger boede han med den seks måneder gamle Vitoria på stadion, så hun kunne vænne sig til omgivelserne og øve sig på det store nummer til åbningskampen mod Nacional fra Uruguay.

For det var planen, at hun skulle komme flyvende ned fra stiverne under de høje tribunetage, der i øvrigt er formet som ørnevinger, tage et par runder i luften og så lande på toppen af den ufuldendte Benfica-logo, der var blevet kørt ind på grønsværen og så blev perfekt med Vitoria på toppen.

Generalprøven kiksede, men Juan Bernabé fik overtalt Benfica-cheferne til en ny chance, og der passede ørnens flugt ind i programmet, så da festaftenen oprandt, kom Vitoria i luften og fløj sine runder, mens allerede berørte Benfica-fans lod tårerne få frit løb over dette levende logo, der overgik både den enorme kobberørn på den ene langside og granitstatuen i forhallen.

Det lyder hysterisk for en koldsindig nordbo, men har man først mærket den portugisiske kærlighed til storklubben fra bydelen Luz, har man først siddet på en af de utallige kakkelbeklædte udskænkningssteder i Lissabon med en dobbelt espresso og de tre daglige sportsaviser foran sig og har man først stået på Lysets Stadion, så begynder man at forstå, hvordan det kan lade sig gøre.

Historien om Vitoria og Juan Bernabé, som blev fortæret på den lange flyvetur mellem København og Lissabon, er en af de bedste, jeg har læst i det forgangne år og så var det bare en bonus at høre kollega Hüttemeier fra Politiken fortælle nærmere om omstændighederne og sin dag med ørnen.

På en fado-restaurant i den gamle bydel Bairro Alto, hvor først en gammel mand i beige jakkesæt og tykke briller og siden en stor kvinde med en vinduesvibrerende stemme, sang sig gennem hjemlandets vemodige sange, berettede han om mødet med den følsomme spanier, der selv fik tårer i øjnene, når han fortalte om de syge børns glæde over Vitoria, for slet ikke at snakke om køreturen med det umage par, hvor en bumlet vej fik den store ørn til at gemme næbbet i journalistens armhule til lige dele skræk og fryd.

Legenden talte sandt

Den fascinerende fortælling gjorde forventningerne til tirsdagens Champions League-opgør mellem Benfica og FC København endnu større, for nu var der ikke kun linet en knald eller fald-kamp op på grønsværen. Der var også lagt op til en optakt, man ville huske.

En halv time før kickoff gik Bernabé på ny rundt på sidelinien med ørnen på armen, så folk kunne røre og tage billeder af den fugl, der nu ikke så så stor ud set oppe fra pressepladserne. Og skulle den ikke også op under taget?

Et kvarter senere kom forklaringen. For det var slet ikke Vitoria, der blev båret rundt. Hun sad klar på sin pind, mens lyset blev dæmpet og rettet mod luftrummet over grønsværen. Speakerstemmen sagde en hel masse på portugisisk, men "Vitoria" kunne sagtens skelnes, mens tilskuerne tav, og så kom den så, den mægtige ørn med det uvirkelige vingefang og røde og hvide klubfarve-bånd bundet i kløerne.

Hun tog et par bask med vingerne og gled så på den for en sen novemberaften så dejligt varme luft rundt og rundt mellem tribunerne, mens Juan Bernabé løb rundt nede på grønsværen og dirigerede. For Vitoria skal flyve tre runder, før hun må lande ovenpå logoet på banen og sætte næbbet i det kyllingkød, der ligger klar i madskålen, skjult under pinden på toppen af logoet.

Og ørnen svævede smukt, mens tilskuerne klappede og jublede, og undertegnede bare følte sig glad over at få sådan en oplevelse en tirsdag aften i Lissabon.

Desværre vil legenden vide, at jo højere Vitoria flyver, jo bedre spiller Benfica, og den aften fløj ørnen højt, for selv om FCK startede godt, gik de danske mestre ned og havde tabt kampen før halvtid med 3-0 på lystavlen.

Et eller andet sted er det da ærgerligt at tage så langt og så se kampen blive afgjort på 25 hæsblæsende minutter, men på den anden side gjorde Ørnens flugt over Estadio da Luz aftenen til en af de største oplevelser i 2006.