En dag ringede et nummer, som Thomas Buanec ikke kendte. I den anden ende af røret sagde en stemme:
“Jeg har lige sendt pengene til dig, så jeg vil lige høre, hvordan prøvetræningen foregår?"
Den franske fodboldagent var perpleks, men snart dæmrede det.
“Come on,” sagde han. “Vi har aldrig talt sammen, vi har aldrig skrevet sammen. Jeg kender dig ikke. Men jeg tror, jeg forstår, hvad der sker. Jeg tror, nogen udnytter mit navn til at få nogle penge fra dig."
Det viste sig, at en ukendt bagmand havde brugt Buanecs navn og et falsk agentfirma til at narre penge fra den intetanende spiller. For 90 euro kunne han sørge for en prøvetræning hos Tottenham Hotspur, havde han sagt.
Siden er den slags opkald blevet fast bestanddel af Thomas Buanecs virke som agent. Han anslår, at han får dem én gang i måneden i gennemsnit. Nogle gange tre på én uge, andre gange et par måneder uden. Og så starter det forfra.
– Så sent som den forgangne weekend ringede et ukendt nummer. Jeg tog telefonen. "Thomas? Jeg talte med nogen, der sagde, at han arbejder for dit agentur. Er det sandt?" Nej. "Okay, jeg ville lige være sikker, for han bad mig om nogle penge for at komme til prøvetræning i England."
Svindlere snyder ikke bare risikovillige fodboldspillere, som Tipsbladet har afdækket i en række artikler. Nogle agenter får også udnyttet deres navn, billeder og firmaer til at føre spillere bag lyset.
Alene for Thomas Buanec gælder det mindst to Twitter-konti, tre på Instagram og fire på Facebook. Nogle gange bruger svindlerne hans navn, andre gange hans billeder. Flere af profilerne kalder sig Pascal Carbon eller Fréderic Minard; begge er navne på rigtige agenter.
Værst for spillerne
Den rigtige Thomas Buanec står i spidsen for agentfirmaet 442, er registreret hos de franske og belgiske fodboldforbund og flytter især spillere i sit hjemland og Benelux. De fleste af hans klienter optræder i små og mellemstore klubber i de bedste eller næstbedste rækker i de tre lande. Han er dog også agent for verdensmesteren Adil Rami.
Han tør ikke spå om, hvordan de falske agenter har stjålet netop hans identitet.
– Jeg ville gerne sige, at det er, fordi jeg er rigtig klog, men jeg er ikke sikker på, det er derfor, siger han med et grin.
– Nej, for at være ærlig er det ret overraskende. Men jeg ved, at der er andre agenter, som har præcis samme historie.
Den internationale spillerforening, FIFPro, har beskrevet, at også førnævnte Carbon, Minard samt Michel Caremier får deres navne misbrugt.
For Thomas Buanec er det mest bare irriterende at få de jævnlige opkald fra spillere, som han må skuffe. Det har ikke skadet hans virksomhed, så det er ikke ham, man skal have ondt af, siger han.
– Dem, der sender pengene, er altid nogle fattige fyre. De pengebeløb kunne gøre en stor forskel for dem, så det er det værste, siger han.
– Jeg hørte fra én fra Thailand, der sendte penge til sådan en fyr. "Jeg har sendt pengene. Hvornår er prøvetræningen?" Jeg svarede: "Ohlala. Ohlala. Aldrig. Beklager." Han var så skuffet.
Ingen hjælp fra sociale medier
De falske profiler består ofte af billeder fra Thomas Buanecs egne konti på Twitter og Instagram. Så det var måske værd at slukke kilden til det materiale, som svindlerne bruger. Men Buanec anset tilstedeværelsen på sociale medier og kommunikationen med nuværende og potentielle klienter som en vigtig del af sit job.
– Jeg kan ikke stoppe med at arbejde af den grund. Kommunikation er vigtig for mig. Der er også billeder på Google og så videre, så de har rigeligt til at gøre det, selv hvis jeg stopper nu og her. Så det er ikke en løsning, siger han.
Han har dog forsøgt at få de sociale medier til at fjerne de konti, der enten udgiver sig for at være ham, eller som bruger han billeder.
– Jeg kontaktede Instagram, Facebook og de andre. Men ved du, hvad de svarede? "Denne konto bryder ikke vores retningslinjer." Okay. "Det er ikke imod vores politik." Okay. De bruger mine billeder og mine klienter, og det er ikke imod jeres politik? Så er jeres politik ret mærkelig, siger Buanec.
Han er åbenbart, ræsonnerer han, lige præcis kendt nok til at blive bemærket, men ikke kendt nok til at få sine konti verificeret.
– Det er derfor, man har verificerede konti, men de nægter at verificere mine konti. Jeg er bare lige i midten, griner Thomas Buanec.
– Det er skørt. Det er ikke for min skyld. Det er for de unge spillere, som mister penge og bliver snydt. På den måde kan man stoppe det. Men nej.
Har givet op
FIFPro har siden 2019 haft en temaside på sit website om falske agenter, hvor man advarer mod gængse praksisser og specifikke brugere på sociale medier. Det er også FIFPro, der har bekræftet over for Tipsbladet, at den Thomas Buanec, vi har talt med, er den rigtige.
Han gik tidligt i forløbet til det franske politi, men hidtil har ordensmagten ikke været i stand til at hjælpe ham. Den ene årsag er pengene.
– Jeg tog ind for at anmelde det, men jeg hørte ikke noget efter det. For beløbene for hvert offer er meget små. Hvis det er bare ét tilfælde her og ét tilfælde der, er det rigtig svært for dem at gøre noget ved problemet. De har nok også vigtigere sager at tage sig af, siger han.
Derudover er det sin sag at efterforske pengeoverførsler på tværs af landegrænser, ofte via tjenester, der gør det sværere at spore modtagere og afsendere.
– De gav op. For normalt skal man sende pengene via Western Union i Cameroun eller Ghana eller sådan noget. Så det er virkelig svært.
Også Thomas Buanec har opgivet at gøre noget ved det. Det eneste, han kan gøre, er at fortælle spillerne sandheden. Og dermed punktere deres drømme.'
– – –
Historien er en del af Tipsbladets artikelserie om udnyttelse af unge fodboldspillere. Har du et tip eller et input til flere historier, er du velkommen til at skrive til journalist Anders Dehn på [email protected]. Naturligvis fuldt fortroligt.

Den var gratis, Neestrup!

‘Jeg ved ikke, hvor alvorligt det er’

Die Kraichgauer scorer på Reeperbahn

Frygter længere pause til FCK-stjerne

FCK mangler skarphed: ‘Palmer har samme problem’

FCK er ude: Det var til at blive sindssyg over

‘En offensiv ørkenvandring uden Dolberg’

Thomas Frank roser Jacob Neestrup

I ekstase over dansker: ‘Han er eksploderet’

Høgh på tavlen i historisk bedrift

Sådan gik det, da FCK tabte 1-0 til Chelsea

Brød ud i gråd efter Riemer-opkald

Neestrup skifter fire mand mod Chelsea

‘Jeg er virkelig ked af det’

Så længe har Schweiz jagtet Gartenmann

Tidligere Brøndby-profil på vej mod uventet skifte

Ny stjernespiller i FCK?

Tysk legende hylder Bo Henriksen

UEFA vil drøfte regelændring efter straffekiks

Rystet Laudrup: Fuldstændig vanvittig beslutning!

I chok over udtagelse: Ringede lige inden afgang

– Brøndby-kamp er en lækkerbisken for enhver SIFer

Chok – dansker på det schweiziske landshold

Sådan vises sidste runde i Superligaen på TV

De ville kapre Mika Biereth

Tidligere Brøndby-guldvinder kan hentes gratis

I dag er tidligere FCK-profil hele 345 mio. værd

– FCK præsterer mere tandløst end de to oprykkere

FC København-profil hylder Lucas Høgsberg

Chelsea – FC København

Monstertilbud til Virgil van Dijk

Chelsea-træner roser danske landsholdskeepere

Nørgaard kæmpede mod afhængighed i Brøndby

Overgår Salah: ‘Han er favorit til Ballon d’Or’

Theo Sander sætter ord på fantastisk start

Real Madrid-stjerne langer ud: ‘Han tuder altid’

Chelsea og FCK i endnu en tør affære

Her er kvartfinalerne i Champions League

Hylder Brøndby-stjerner: ‘Det er topklasse’

Vild med landsholdskomet: ‘Gør alt det rigtige’

Riemer tog røven på Neestrup: Bygget ham godt op

Jens Stage melder ud om fremtiden

Svingende Dortmund får oprejsning

Sur på racistiske fans: Hører ingen steder hjemme

Sammenligner Høgsberg med dansk landsholdsstjerne

Kryptisk melding om Filip Jørgensen

Jon Dahl vækker opsigt: Vrager flere stjerner

Maresca så FCKs SL-nedtur: Ville se deres opførsel

‘Det ser helt til grin ud, Brøndby’

Efter Brøndby-triumf: Går efter Europa

Schmeichel om fremtiden: ‘Klar på disse to jobs’

Kæmpe Danmark-bet: Højbjerg melder afbud

Han klistrer til Trump: – Del af jobbeskrivelsen

Dansk stortalent træner med i Serie A-klub

FCK-offensiv får kritik: Se på Arsenal og Man City