En vild sag, med Lyngby i centrum, har udviklet sig.
Som TV 2 Sport har kunne afdække, er der opstået en stor mistanke om matchfixing i forbindelse med Lyngbys træningskamp mod litauiske FK Banga Gargzdai, som endte 3-2 til det danske mandskab.
Mistanken centrerer sig især om, at der er blevet spillet utroligt mange penge på, at der skulle scores over 4,5 mål i kampen – hvilket blev en kendsgerning i kampens sidste minut, da Lyngby først brændte et straffespark, men scorede på det efterfølgende omspark, da dommeren mente, at litauernes målmand gik for tidligt.
Matchfixing-ekspert Chris Kronow Rasmussen har over for TV 2 Sport forklaret, at væddemålene på kampen er meget mistænkelige.
– Vi får vel en fornemmelse allerede dernede efter kampen, da vi snakker det igennem. Men for at være ærlig, så er det ikke noget, der fylder ret meget i momentet. Dommerne kan jo lave fejl fra tid til anden, men da vi efterfølgende kigger video og får delt vores indtryk, så synes vi, der er nogle ting, som ikke er i orden.
– På baggrund af det kontakter vi vores arrangør mandag aften og vores folk i Danmark tager fat i Divisionsforeningen og Danmarks Idrætsforbund om tirsdagen, fortalte han.
Artiklen fortsætter under billedet…

‘En million procent sikker på, at kampen ikke var matchfixet’
Kampen var arrangeret af det cypriotiske firma La Bella Travel and Insurance, som også har stået for at finde dommere til kampen.
I et langt interview med Tipsbladet afviser firmaets direktør, Pavlos Antoniou, al mistanke om matchfixing.
Er du 100 procent sikker på, at der ikke har været matchfixing i kampen?
– Jeg er ikke 100 procent sikker, jeg er en million procent sikker.
Hvordan det?
– Det var en fantastisk kamp på 90 minutter, og der var ingen klager over dommeren fra nogen som helst. Slet intet. Og når jeg siger slet intet, var der slet intet.
– Jeg forstår ikke, hvorfor denne kamp nu er kommet i fokus, det er jeg faktisk lidt i chok over. Det er så langt fra vores firma at lave sådan noget lort (matchfixing, red.).
Hvordan er det, at der nu er så meget omtale om dit firma og den kamp, I har været med til at arrangere?
– Vi har jo ikke slået nogen ihjel, vel Emil? De danske medier kan godt lide at skrive om os, og de nævner også en kamp fra sidste år i Tyrkiet, men de skal ikke sammenligne Cypern med Tyrkiet, for vi er et ‘rent land’ her. Vi finder os ikke i, at folk skriver sådan noget bullshit.
Lyngby har udtalt, at de også har mistanke om, at der kunne være tale om matchfixing. Kan du forstå, at de har det sådan?
– Men hvilke beslutninger var det utilfredse med fra dommeren? Det var et tydeligt straffespark. Meget tydeligt endda.
De syntes blandt andet, at det første straffespark var uden for feltet.
– Nej, nej. Det var måske lige på kanten, men dommeren er jo nødt til at træffe en beslutning.
Så er der også det sidste straffespark, hvor der blev dømt omspark, fordi målmanden angiveligt gik for tidligt.
– Man kan se, at målmanden hoppede for tidligt. Det kan man se på videoen. Så helt så sort/hvidt er det ikke. Og ud fra den ene beslutning kan man jo ikke bare konkludere, at kampen var matchfixet.
Det, der vækker allerstørst mistanke, er at der er blevet spillet over 145.000 euro på, at der ville blive scoret over 4,5 mål i kampen. Kender du noget til sådan et væddemål?
– Min ven, jeg har aldrig spillet på kampe, og det kommer jeg aldrig til.
Men forstår du, at det er mistænkeligt, når der spilles så stort et beløb på en træningskamp?
– Det er ikke mistænkeligt. Lyngby vandt 3-0 over Zalgiris, så de har spillet mod to litauiske hold, hvor de scorede tre og fire mål, så hvorfor er det mistænkeligt?
– Og hvorfor skulle dommerne vente til det allersidste minut med at give det straffespark, hvis kampen nu var matchfixet?
Har du snakket med dommerne efterfølgende?
– Lad mig fortælle dig noget. De her dommere har dømt en masse kampe, og der har aldrig været nogen sager.
– Hvorfor skulle jeg dog snakke med dem, bare fordi der bliver skrevet et eller andet dumt i medierne? Og hvilken ekspert er det egentlig? En ekspert kan sige, at jeg rejser til månen, men det betyder ikke, jeg skal til månen. De prøver bare at skade Cyperns omdømme.
Har du tænkt dig at åbne en sag, så I kan finde ud af, hvad der er sket?
– Jeg er slet ikke nødt til at undersøge noget, for jeg ved, at dommeren er en meget ærlig mand, og jeg ved, at folk, vi arbejder med, er meget ærlige.
– Måske, men kun måske, har dommeren lavet en enkelt fejl i kampen, og det er ikke engang en tydelig fejl, så derfor burde der ikke blive gjort en stor ting ud af det, fortæller Pavlos Antoniou.

Her er fem bud på en ny AaB-træner

Kæmper for at komme af med Pione Sisto

Bitter Randers-træner: ‘For dårligt!’

Frederik Birk: Det får du mig ikke til at sige!

I dialog med Brøndby

Driller Brøndby-helt: ‘Vattet spark!’

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

Nartey bliver den helt store Brøndby-helt

Så presset er din Superliga-klub

Vanvittig kamp – sender Brøndby Stadion i ekstase!

‘Du får ikke din Viaplay-overskrift’

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

Hyldes af Christian Eriksen

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

En umulig mission at holde på ham

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby
Kære FC København: Hvad venter I på?

Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske!

Brandvarme Makienok sænker OB

Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Birk overrasker med flere ændringer

Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti