Video : Tipsbladet
Generelle

Afventer resultat af scanning: Dolberg måtte udgå af træning i Nice

Kasper Dolberg kunne ikke gennemføre fredagens træning i Nice, og den danske landsholdsangriber har herefter gennemgået en MRI-scanning.

Kasper Dolberg måtte udgå med smerter fra fredagens træning i Nice, hvorefter den danske landsholdsangriber gennemgik en MRI-scanning.

Det meddeler den franske klub på sin hjemmside. 

Læs også:Engelske medier er hårde ved United-anfører: Maguire var en katastrofe

- Han prøvede at træne her til morgen. Han prøvede at træne med bold, men han følte smerter. Derefter gennemgik han en MRI-scanning, og nu venter vi så på resultaterne, lyder det fra Nice-cheftræner Patrick Vieira.

Kasper Dolberg måtte udgå i første halvleg af onsdagens Nations League-opgør på Wembley mellem England og Danmark. Her blev den 23-åriger angriber nedlagt af Manchester United-kaptajnen Harry Maguire, der fik sit andet gule kort for forseelsen. 

Læs også:Karakterer: Jubilarer og stjerne-keeper sikrede sejren

Kasper Dolberg forsøgte i første omgang at spille videre, men måtte kort efter lade sig erstatte af Pione Sisto. Dolberg har i denne sæson scoret to mål i fem Ligue 1-kampe for Nice, men danskeren er altså nu tvivlsom til søndagens udekamp mod Saint-Etienne. 

Læs også:Eriksen fejrede 100 kampe med sejrsmål på Wembley

Læs også:Startopstillinger: Hjulmand holder fast i samme opskrift

Læs også:Blev skadet mod Island: Skov Olsen er ude i seks uger