Jens Stryger Larsens kan inden længe kalde sig for Malmö FF-spiller.
Den svenske avis Aftonbladet kunne tidligere torsdag fortælle, at landsholdsspilleren har indgået en aftale med Malmö FF.
Tipsbladet kan afsløre, at Jens Stryger Larsen får en treårig kontrakt hos de svenske mestre, men at aftalen mangler stadig den endelige underskrift.
Jens Stryger Larsen er derfor fløjet fra Tyrkiet til København, hvor han så tager vejen videre til Malmø for at gennemgå sig lægetjek mandag og få styr på de sidste detaljer.
Klokken 13.05 landede Jens Stryger Larsen i Kastrup Lufthavn, hvor et stort baggage-kaos ventede landsholdsspilleren, der dog efter længere ventetid fik kæmpet sig ud fra området, med et ordentligt læs baggage, hvor Tipsbladets mand stod klar.
Var det ikke for Strygers karismatiske frisure, så var han strøget igennem lufthavnen uden afbrydelser.
Jens Stryger Larsen skifter til Malmö FF på en fri transfer, efter han tidligere torsdag fik ophævet sin kontrakt i Trabzonspor. Det er allerede blevet bekræftet af den tyrkiske klub.