Hvis Jacob Trenskow går niver sig i armen i disse dage, forstår man det godt.
Den danske offensivspiller har nemlig netop landet et imponerende skifte fra Kalmar FF til SC Heerenveen, som er den hidtige kulmination på en tre år lang optur.
Tipsbladet kan i den forbindelse afsløre, at SC Heerenveen betaler i omegnen af 1,5 million euro, altså 11 millioner kroner, for 22-årige Jacob Trenskow.
Og så kan vi vende tilbage til opturen.
Jacob Trenskow startede karrieren som stort talent i AGF, men her blev talentet aldrig forløst. I stedet rykkede han til Færøerne for at spille for NSÍ Runavík, og her blev der sat i fut i karrieren.
I januar 2022 vendte han så tilbage til dansk fodbold og blev en profil i HB Køge, før han sidste sommer rykkede til Kalmar FF i Allsvenskan. Og her har han brilleret i denne sæson med fire mål og syv assister i 16 kampe.
Nu skal Jacob Trenscow så indtage hollandsk fodbold, hvor han kan debutere for SC Heerenveen på udebane mod Ajax på søndag.
Opdatering: Tidligere fremgik det, at prisen var 1,5 million kroner. Det var en fejl. Prisen er 1,5 million euro.