Oliver Abildgaard skiftede i januar AaB ud med Rubin Kazan, og han har mærket tydelig niveauforskel på den danske og den russiske række. Det forklarer han over for Nordjyske.
Den 23-årige midtbanespiller debuterede med 62 minutter mod FK Tambov og noterede sig siden for et kort indhop mod KS Samara. I weekenden fik han fuld spilletid i 1-0-sejren over Arsenal Tula.
Læs også:Udlejet AaB'er vil blive i Rusland: Er her for at få en lang aftale
De helt store hold mangler Abildgaard godt nok at møde, men foreløbigt har han på ingen måde fortrudt sit skifte.
- Niveauet er helt sikkert højere end i Superligaen. Ellers ville jeg heller ikke have lavet det her skifte. Jeg har følt, at jeg godt kunne begå mig på et højere niveau, og det synes jeg også, jeg allerede har fået vist. Men vi har endnu ikke mødt nogle af de helt store hold endnu, så jeg er selvfølgelig spændt på niveauet der, fortæller han til Nordjyske.
Læs også:Abildgaard har fået debut for Rubin Kazan: Måtte nøjes med remis
Oliver Abildgaard har spillet 91 kampe i AaB.
Rubin Kazan har hentet midtbanespilleren på en lejeaftale, der løber resten af sæsonen. Aftalen indeholder desuden en købsoption.
Læs også:AaB vil standse blødningen: Men forventer nyt underskud
Læs også:AaB er åben for nye investorer: Vi kigger ikke på, om de er danske eller ej
Læs også:Trods coronavirus: Danskere i aktion i både Tyrkiet og Rusland