2010: 30.000 i Parken

FCK slår alle rekorder rent tilskuermæssigt, og der er ingen grund til at tro, at topholdet vil sejre sig ihjel. For folket strømmer til fodbold i Parken og målet er fortsat 30.000 i snit, et mål som man håber at nå i løbet af måske fire år



En grå og mørk novembersøndag i København.

Direkte tv på 3+ fra kampen.

En fodboldbane, der mest består af jord og som bestemt ikke er egnet til lækker og poleret fodbold.

Et møde med et oprykkerhold, der nok er overraskende pænt placeret i den tunge ende af SAS Liga-midten, men ikke er en modstander, der i sig selv trækker folk af huse.

En stor skuffelse fra Lissabon i baghovedet, hvor der tirsdag aften blev dømt europæisk exit og et 1-3 nederlag til FCK.

De fem ingredienser virker ikke som opskriften på en tilskuersucces, men ikke desto mindre dukkede der 23.512 tilskuere op til SAS Ligaens sidste kamp i 2006, da FC København besejrede Randers FC med 2-1 og befæstede positionen på toppen af ligaen.

Det høje tilskuertal var det femtestørste i SAS Ligaens efterårssæson, men det var nu ikke nok til at løfte FCK's hjemmebanesnit i perioden. For med to Brøndby-kampe røg de danske mestre helt op på 24.090 tilskuere i snit pr. kamp, og det er rekord, mens det bestemt også er værd at bemærke, at snittet uden de to Brøndby-kampe var hele 20.639 tilskuere.

Så selv om der ikke var mange, der troede på formand Flemming Østergaard, da han for et par år siden meldte ud, at et tilskuergennemsnit på 30.000 tilskuerer var ambitionen, så nærmer opfyldelsen sig, som den også har gjort det med Champions League-ambitionen og planen om at spille en førende rolle i dansk fodbold (fire mesterskaber på seks sæsoner).

"Ja, det virker ikke helt urealistisk. Det ville ikke komme bag på mig, hvis de når de 30.000 tilskuere i snit. Man grinede af dem, da de før sagde 25.000 i snit, men det nærmer de sig nu, så 30.000 er bestemt også en mulighed," siger Jesper Jørgensen, Deloitte & Touche-revisor med fokus på fodboldverdenen.

Ingen ros for 25.000

Og i FCK er man også fortrøstningsfulde omkring de store tal og ambitioner.

"Jeg har den dybeste respekt for, at Flemming Østergaard sætter overliggeren højt, og når vi 25.000, vanker der ingen ros. Det er meget inspirerende. Tidligere har jeg set det som en meget stor opgave at nå et snit på 25.000, og det gør jeg egentlig stadig, selv om det er svært at sige, når vi nu står på 24.000 tilskuere pr. kamp. Og det er også fint at skulle strække sig lidt," siger den kommercielle direktør i PARKEN Sport & Entertainment, Dan Hammer.

Han vil ikke sætte en tidsramme på de 30.000 tilskuere i snit i Parken, men det behøver ikke at være mange år væk.

"Hvis man kigger på tallene, så ser det ud til, at vi hvert andet år hopper med et par tusinde, så måske kan vi nå det om et par år eller fire. Det er svært at sige, og det kan også være, at vi bliver stående, hvor vi er nu, for vi er ude i de cirkler, hvor man ikke umiddelbart er voldsomt fodboldinteresseret, for eksempel i forhold til at få flere kvinder på stadion."

"Men uanset hvad er jeg meget tilfreds med tilskuertallet i dette efterår, ja det er faktisk det tilskuertal, jeg har været mest tilfreds med i mine seks år i firmaet, for vi har haft mange produkter på hylderne i år. Tænk på, at vi udover de 10 kampe i SAS Ligaen også har spillet fem europæiske hjemmekampe, hvoraf de fire har været udsolgt. Normalt kan europæiske kampe medføre en afmatning, men det har det ikke gjort i år."

"Så et snit på 24.000 tilskuere er rigtig tilfredsstillende, og hvis du havde forsøgt at fortælle nogen om sådan et hjemmebanesnit for lad os sige syv år siden, så var der ingen, der havde troet på det. Og det er da også ret enestående i en periode med en ellers generel tilskuerafmatning i Europa, at vi har et snit, der ligger 30 procent over gennemsnittet i Serie A," siger en tilfreds Dan Hammer.

De midtjyske kortspilsklubber

Men hvorfor kan kurven blive ved med at stige? Hvad er det FCK gør, der får folk til at flokkes i Parken søndag efter søndag nærmest uanset hvem modstanderen er?

Kritikere vil sige, at de mange indbyggere i København spiller ind, men den køber Dan Hammer ikke.

"Demografien er da vigtig, men i en storby er der altså også knivskarp konkurrence om folks tid modsat situationen i Skjern, hvis der bliver flyttet en håndboldkamp af hensyn til tv. Det betyder ikke noget, for håndbolden er så vigtig. Der er ikke andet at lave i Skjern, så der kommer det samme antal tilskuere, når de lige har fået flyttet deres kortspilsaften, så den passer med håndbolden. Så i mit univers ophæver de to ting hinanden."

"Vores tilskuertal skyldes tre ting. For det første har vi simpelt hen et fantastisk godt fodboldhold med mange profiler. Man kan ikke erstatte kvalitet, og det har været en fast del af forretningsplanen siden 1997. Holdet skulle udvikles ud fra et kvalitetssynspunkt med Brian Laudrup som det første store eksempel og Jesper Grønkjær som den seneste bekræftelse."

"For det andet er vi gode til at markedsføre FCK i form af branding af navnet, i form af for eksempel afdragsordninger på sæsonkort og oprettelsen af familietribunen i slutningen af 90'erne, der har givet os mulighed for at uddanne den næste generation af fans. Nu har vi været rundt i Europa, og det har bekræftet os i, at vi er gode til at markedsføre vores fodboldhold."

"For det tredje er de stigende tilskuertal i sig selv et argument for den fortsatte udvikling. Det er en naturlov i underholdningsbranchen og især i fodbold, at hvor mange er, kommer endnu flere til. Folk synes, det er fedt at komme til fodbold i Parken, og efteråret har vist, at vi efterhånden har opbygget en tilskuerbase, der betyder, at der altid kommer 15.000 tilskuere, og det har vi faktisk opnået et år eller to hurtigere, end jeg havde regnet med," siger Dan Hammer, der gerne bekræfter, at man rent strategisk sørger for at løfte de kampe, der på forhånd ser knap så efterspurgte ud. For eksempel var der aktionærbilletter til kampen mod Randers.

"Men sponsorbilletterne er generelt de dyreste billetter på stadion, og antallet af fribilletter er klart faldende," siger den kommercielle direktør i PARKEN Sport & Entertainment.

Seks ud af 10 mesterskaber

Virksomheden har netop afleveret en kvartalsrapport med et overskud på 64,5 millioner kroner før skat, og det giver fodboldklubbe i koncernen en økonomi, der er på et helt andet niveau end konkurrenterne i SAS Ligaen, og samtidig har FCK vundet og vundet, mens ærkerivalerne fra Brøndby har haft det svært, så et eller andet sted burde FCK vel være lidt bekymrede for at sejre sig ihjel.

"Nej, det kan ikke lade sig gøre. Det er fodbold, så det kan simpelt hen ikke ske rent praktisk. Vores naturlige ambition er at vinde seks ud af 10 mesterskaber, og skulle det gå endnu bedre, tror jeg ikke, at det vil have de konsekvenser, som man måske forventer."

"For hvis vi befæster vores position som topholdet i Danmark, hvis det bliver folks oplevelse af os, så bliver kampene mod os til begivenheder for modstanderne, lidt ligesom Bayern München oplever det i Tyskland. Og det trækker også tilskuere til Parken. Der var 2.000 FC Midtjylland-fans på plads for nylig, så det åbner nye muligheder, når andre lugter blod."

"Og Brøndby-rivaliseringen vil aldrig forsvinde uanset hvad. Der vil altid være det der had-kærlighedsforhold, der garanterer spænding, drama og masser af tilskuere. Bare se på Tottenham-Arsenal, der stadig er et brag, selv om det er mange år siden, at Tottenham har været i toppen i England. Men jeg tror nu også, at Brøndby nok skal komme tilbage. Så der er al mulig grund til at tro på fortsat fremgang," slutter Dan Hammer.







‘Moralpolitiet i FC København er gået på ferie’



TIPSBLADETS DOM

Han er for vild: Pengene vælter snart ind i FCK!


‘Moralpolitiet i FC København er gået på ferie’

Husker du ham? FCM-flop i kæmpe modvind



‘Udinese kæmper med dansker-gåde’

Anker Dani Alves’ voldtægtssag

Højbjerg til middag med Kongeparret

Nu vil stor Manchester City-stjerne væk

Nyt underskud hos Superliga-klub



HELT VILDT

Huescas kan blive udvist af Danmark


Absurd Højlund-påstand passer ikke

AGF-chefer harcelerer mod stadionbesparelser

Superliga-profil går benhårdt efter VM 2026

40 mio pund: PL-bomber har nedrykningsklausul



TIPSBLADET SPECIAL

Voldsom kritik af FCK og Huescas: ‘Helt grotesk’


Revser Patrick Dorgu i ny United-nedtur

Så du det i Parken? Har fået grønt lys

Sarr skyder Southampton i sænk

Bukayo Saka med drømmecomeback

Ikke sket siden 2001: Pokalsensation i Tyskland


Brøndby-spiller: Kæmpeklub tilbød mig kontrakt


Nu fortæller Martin Vingaard om FCK-exit

Superliga-profiler har udløb: Her er status

Raser over VAR: ‘Det er det sygeste’

Thomas Frank roser dansker: Måske aldrig set bedre



‘Mærkelig’ Højlund-beslutning vækker opsigt

Lang pause: Her er status på Kasper Schmeichel

Fantastisk melding om Matt O’Riley

Legende i stort Højlund-forsvar

Vildt Mohamed Salah-skifte? ‘Jeg ville elske det’

Conrad Harders værdi er eksploderet 

Dansk traditionsklub reddet fra konkurs

Roony Bardghjis lillebror stråler i FC København


Stjerne tror på dansker som en af verdens bedste


Rundens Hold i Superligaen – 23. runde

Han afløser Martin Vingaard i FCK

Blodrøde tal: Det er vanvittigt og ekstremt

Amorim afviser salg af Manchester United-stjerne

Eksploderet i Superligaen: ‘Helt unik’

Frygteligt nyt for Pep Guardiola

Brøndby jagtede ham: Nu leder han efter ny klub

AGFs næste stortalenter? Uwe Rösler roser duo

Jubel i FCK: ‘Alle elsker ham’

Højt odds på brandvarm PSG-spiller

Kevin Diks: Dér er jeg ikke enig med Neestrup

FCM-boss: Har afvist bud på over 100 millioner

– Man ser, at FCK mangler en nier

Krise i City: Haaland sendes til specialist

Bekræfter Tipsbladets afsløring

Kæmpe sejr: FC København haler ind på FCM

Værsågod, Liverpool: Han koster 400 millioner

Brøndby-bank: – Det er sindssygt irriterende

Derfor straffer FCK ikke Huescas

Skriger glæden ud!

FCK-keeper: Blandt de unge talenter er jeg nr. 1

Nørgaards plan: Her vil jeg tilbage til Brøndby