Siden Superligaen blev til i 1991, har over 2500 spillere fået spilletid i den bedste danske række, og hver sæson afvikles 250 kampe. Ingen kan huske alt sammen, så hvad er det, der gør, at nogle skiller sig ud i mængden af spillernavne og kampresultater?
Tipsbladet.dk sætter i årets julekalender fokus på enerne og unikummerne i dansk fodbold. Dem, der har slået rekorder – både gode og dårlige; dem, der har præsteret noget, som ingen andre har; de kampe, der aldrig bliver gentaget.
I dag, den 12. december, handler det om Rajko Lekic, der opnåede en enkelt A-landskamp for Danmark - den kamp gjorde ham til den første spiller i 16 år uden en dansk baggrund til at debutere for det danske landshold.
Nogle mennesker bruger et helt liv på at jagte en drøm, der aldrig går i opfyldelse.
Sådan kunne det også være gået for Rajko Lekic, hvis største drøm var at få en officiel landskamp for Danmark. Som 28-årig gik den dog i opfyldelse, da den daværende Silkeborg-spiller blev udtaget til en venskabskamp mod Østrig i 2010.
Rajko Lekic fik en halv time på banen i Wien, og det blev hans eneste optræden i rødt og hvidt. Forud havde angriberen kommet mere flere kontroversielle udtalelser - blandt andet om landstræner Morten Olsen - og han havde på mange måder afskrevet sig selv som en del af landsholdet.
Her otte år senere kigger Lekic stadig af og til på sin landsholdstrøje fra den aften i Østrig, som står som én af de største dage i hans liv.
- Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor stor en drøm det var for mig. Da jeg stod som fire-fem-årig og sparkede bolden op ad en mur, drømte jeg om en dag at spille for landsholdet. Det tror jeg, alle børn gør. Mit første mål var at spille i Superligaen og så på landsholdet, og det var med til hele tiden at holde mig i gang og holde mig skarp, siger Rajko Lekic og tilføjer:
- Jeg har altid haft rigtig meget selvtillid og troede virkelig på det, men da jeg så blev ældre og så, hvilke spillere jeg var oppe imod, så vil jeg da gerne indrømme, at drømmen blev lidt mindre.
Rajko Lekic tørnede ud for Silkeborg IF, da landsholdet for alvor blev et realistisk mål for ham. Det var i 2010, da de rød-hvide netop havde kvalificeret sig til VM i Sydafrika - en slutrunde, SIF-angriberen også havde i kikkerten.
- Jeg tænkte aldrig særlig langt frem. Jeg tænkte altid på den næste kamp og på at score mål i den kamp. Jeg spillede i Silkeborg IF, som var rigtig gode dengang, men det er klart, at jeg nok havde kommet frem til flere chancer, hvis jeg eksempelvis spillede i Brøndby. Men det gik godt i SIF, og jeg lå højt på topscorerlisten.
- Jeg kan huske, at jeg drømte om at komme med til VM, og jeg satsede på, at jeg for alvor kunne gøre mit navn varmt ved at score en masse mål op til, at truppen skulle udtages. Så vandt vi ikke i 11 kampe i træk, og jeg lavede ikke ret mange mål. Sådan er fodbold også, siger Lekic.
Drømmen gik i opfyldelse på et uheldigt tidspunkt
Rajko Lekic kom sig over målkrisen, og den 23. februar gik drømmen så i opfyldelse. Danmark skulle møde Østrig godt en uge senere, og Morten Olsen valgte at indkalde Silkeborg-angriberen, der oppe i hovedet var mere end klar til at tørne ud for sit land.
Det kneb dog noget mere i bentøjet.
- Vi var på træningslejr i Tyrkiet, og jeg havde store problemer med mit knæ, så jeg trænede ikke med. En dag kom vi tilbage på hotellet, og da jeg tjekkede min telefon, kunne jeg se, at der var sygt mange missede opkald og beskeder. Jeg lyttede en enkelt besked på telefonsvareren, og det var fra en Ekstra Bladet-journalist, der ønskede tillykke med udtagelsen, lyder det fra den tidligere målræv.
- Jeg kan huske, at jeg ikke rigtigt troede på det, for jeg antog, at jeg ville have fået besked som den første. Derfor bad jeg vores pressechef i Silkeborg om at tjekke op på det, og han kunne så sige, at den var god nok – det stod på DBU's egen hjemmeside.
Og så kunne Rajko Lekic tillade sig at knytte næverne.
- Så var jeg selvfølgelig helt ude af mig selv, men jeg havde også vildt ondt i knæet, og jeg spillede derfor på piller. Det vil jeg gerne på det kraftigste fraråde alle unge mennesker at gøre i dag, men jeg kunne simpelthen ikke sige nej. Så jeg tog til Østrig, siger han.
På Ernst-Happel Stadion varmede Danmark op til VM med Rajko Lekic på bænken fra start. Helt fremme startede blandt andre Nicklas Bendtner og Dennis Rommedahl, men med en halv time tilbage kaldte Morten Olsen på Rajko Lekic. Det var blevet tid til landsholdsdebut.
Angriberen kom på banen som afløser for Nicklas Bendtner og få øjeblikke efter, at Christian Eriksen havde afløst Daniel Jensen. Det var Eriksens debut i rødt og hvidt.
- Jeg mindes, at jeg spurtede rundt på banen og bare håbede på at komme frem til en chance. Jeg kom også frem til en lille én, og så vidt jeg husker, afsluttede jeg i sidenettet fra en spids vinkel. Thomas Kahlenberg skældte mig ud, fordi han ville have haft en aflevering skråt bagud, men jeg kan sige med sikkerhed, at jeg kun så målet for mig i den situation, lyder det fra Rajko Lekic.
Danmark tabte opgøret 1-2.
Det kan lade sig gøre, selv om man ikke hedder Kasper, Jonas eller Peter
Da Rajko Lekic blev sendt på banen i marts 2010, skrev han sig samtidig ind i en meget eksklusiv del af den danske landsholdshistorie. Silkeborg-angriberen blev den første uden en dansk baggrund til at få debut for det danske landshold siden Carsten Dethlefsen i 1994. Dethlefsen har en far fra Liberia og en mor fra Tyskland, men blev adopteret af danske forældre som et-årig, så man kan muligvis hævde, at Rajko Lekic var den allerførste uden en dansk baggrund på landsholdet. Det er ikke lykkedes tipsbladet.dk at få opklaret via DBU's officielle statistikere, hvem der af Dethlefsen og Lekic regnes som den første uden en dansk baggrund på A-landsholdet.
Lekic har rødder i Montenegro og hedder faktisk Radivoje Lekic.
- Jeg er superstolt. Jeg har spillet sammen med mange med en udenlandsk baggrund, og mange af dem har ikke haft det let. Der har været store talenter, som efter min bedste overbevisning kunne have drevet det vidt. På den måde er jeg rigtig stolt over, at jeg på én eller anden måde blev et bevis på, at det KAN lade sig gøre, selv om man ikke hedder Kasper, Jonas eller Peter. Man skal bare tro på det og arbejde stenhårdt, siger Rajko Lekic.
Angriberen var dog lige ved at dumme sig.
Man skal blot søge lidt på Google, før man finder nogle udtalelser, der i høj grad udstillede landstræner Morten Olsen og manglen på spillere med anden etnisk baggrund på landsholdet.
- Jeg er dybt, dybt skuffet. Jeg burde jo sige noget fornuftigt, selvom jeg ikke har lyst til det. Jeg kan se, at det havde været et plus for mig, hvis jeg havde været 100 procent dansk. Det er ikke mange med anden etnisk baggrund end dansk, der har været med på landsholdet. Og jeg må erkende, at det er sværere for sådan en som mig at komme på landsholdet, sagde Rajko Lekic til tipsbladet.dk i november 2009, efter han ikke var blevet udtaget til en ligalandsholdstur til Thailand.
En måned senere var han igen ude med riven i BT.
- Lad mig sige det sådan her: Gennem alle de år, jeg har spillet fodbold, har jeg skullet kæmpe lidt mere end almindelige danskere, og det har jeg talt med flere venner om. Hvad var der sket, hvis jeg havde heddet Larsen? Jeg siger ikke, at jeg 100 procent sikkert havde været med, men det havde været sjovt at se, hvad der var sket, lød det fra den kontroversielle angriber.
Godt 10 år senere lægger Rajko Lekic ikke skjul på, at han nærmest er flov over, hvad han udtalte dengang.
- Sådan var det overhovedet ikke. Jeg havde ikke fået flere landskampe, hvis jeg ikke havde heddet Lekic, og jeg har da også undskyldt det over for Morten Olsen. Jeg er på ingen måde stolt over de udtalelser, og det fortjente Morten ikke. Han var en topprofessionel træner, som man kun kunne have den største respekt for. Han tog imod min undskyldning, men jeg kunne godt se, at han havde sure øjne, og jeg skal hilse at sige, at jeg ikke var i tvivl om, at det var ikke noget, jeg skulle gøre igen, siger Lekic og tilføjer:
- Jeg var rent ud sagt pissefrustreret. Jeg lå højt på topscorerlisten og kunne så se Martin Bernburg, der kun havde spillet en halv kamp for Brøndby eller sådan noget, blive udtaget til ligalandsholdet. Der tænkte jeg lidt ”fuck det, jeg skal aldrig spille på landsholdet”, og så fik jeg sagt nogle dumme ting. Jeg snakkede også med Morten om det, og han sagde, at han ikke nødvendigvis udtog de bedste spillere, men derimod det bedste hold. Det har han fuldstændig ret i – det kunne jeg bare ikke se dengang.
37-årige Rajko Lekic indstillede sin aktive karriere i 2014. Han er i dag ejer af "Rajko Lekic Målakademi", som han stiftede for fire år siden. Her tilbyder den tidligere landsholdsspiller specifik træning til drenge og piger i alle aldre og på alle niveauer.
Dette er den 12. låge i Tipsbladet.dk's julekalender i december. Læs med i morgen, hvor vi åbner låge nummer 13. Du kan klikke her og se alle de tidligere fortællinger fra årets julekalender.
