Velspillende Kaufmann blev skadet: Var igennem hele følelsesregistret
F.C. København leverede torsdag aften en europæisk præstation af de helt store, da det danske hold slog Celtic 3-1 på udebane.
Med fra start for de danske mestre var 19-årige Mikkel Kaufmann. Den unge angriber skiftede til F.C. København fra AaB så sent som denne vinter, og det er i det hele taget lidt af et gennembrud, han har gang i i denne sæson.
På Celtic Park bidrog han med masser af energi og var flere gange farlig. Desværre for ham måtte han dog udgå med en skade kort før pausen. En ærgerlig og alt for tidlig afslutning på nordjydens aften.
Læs også:Nelsson efter stor præstation: Noget af det fedeste, jeg har prøvet
- Jeg tror, jeg var igennem hele følelsesregistret. Først var jeg glad for at starte inde og syntes, det gik godt. Men så var det frustrende at skulle ud. Men jeg er glad for, at gutterne gjorde det færdigt, sagde han efter kampen til 6’eren.
Han tager dog stadig en stor oplevelse med sig fra denne aften.
- Det var fedt at spille på Celtic park. Der var smæk på, og selvfølgelig ville jeg gerne selv have været inde hele tiden, siger Mikkel Kaufmann om sin anden halvleg på bænken.
Læs også:Solbakken om kommende modstander: Vi skal slå dem
FCK’eren har ingen anelse om, hvor alvorligt det står til med skadessituationen. På spørgsmålet om, hvorvidt han tror, der venter en pause, svarede han:
- Forhåbentlig ikke. Jeg ved det ikke helt endnu. Jeg har ikke fået kigget på det endnu. Det skal vi have gjort i aften eller i morgen, lyder det fra Kaufmann.
Læs også:Se FC Københavns utrolige sejr: Videre i Europa League
Læs også:Stolt Ståle om 'top europæisk kamp': En heroisk præstation
Læs også:Ærlige Stage om sejren: Flot var det sgu ikke