Da Celtic gæstede København den 20. februar, kunne kampen ikke sættes i gang til den planlagte tid. Det var dog ikke FCK's skyld, selv om de danske mestre var værter. I stedet var det Celtic og manager Neil Lennons.
Det konkluderede UEFA's disciplinærkomité forleden på et møde. Derfor idømmer den nu Celtic en bøde på 15.000 euro. Det svarer til 112.000 danske kroner. Bøden skal betales inden for 90 dage.
Læs også:FCK-profil venter stadig på afklaring i sag om overfald
Samtidig giver UFEA en advarsel til Neil Lennon og pålægger Celtic at informere ham personligt om beslutningen.
Opgøret i København endte 1-1, mens FCK vandt 3-1 på udebane en uge senere. Den kamp fik også et efterspil, men modsat sagen om Lennons nøl er det efterspil ikke løst endnu.
Så sent som i går fortalte anklagemyndigheden i Skotland til tipsbladet.dk, at sigtelserne mod Michael Santos og en FCK-steward fortsat var åbne. Anklagemyndigheden har altså endnu ikke besluttet, om sigtelserne skal udmønte sig i en egentlig sag.
Læs også:FC København reagerer på Santos-sigtelse
Da Pep Biel scorede målet til 2-1, løb han ud til FC Københavns tilskuere for at fejre scoringen, men inden han nåede derhen, blev han stoppet af en skotsk politimand. Der opstod en smule tumult, og da Michael Santos kom løbende ud for at fejre scoringen med holdkammeraten, skubbende han en betjent i jorden. Det var det, der førte til sigtelsen.
I kølvandet på det mål opstod der også noget ballade med en medrejsende steward fra FC København, og også han er sigtet for overfald.
Læs også:Celtic-stopper om coronapause: Benene trængte til hvile
Læs også:Celtic-træner er irriteret på norsk agent: Vi beslutter, hvad der skal ske
Læs også:Vil ikke høre tale om at rivalerne får mesterskabet: Sæsonen skal spilles færdig