2020/21 går allerede nu ned i historien som et svagt år for svenske klubber i Europa.
Blandt de 30 højest placerede ligaer på UEFA's rangliste, er det kun Sverige, Hviderusland og Kazakhstan, der ikke har et hold med i Champions Leagues eller Europa Leagues gruppespil.
Malmö FF vandt ellers tre kampe i Europa League-kvalifikationen, inden de måtte se sig slået af La Liga-klubben Granada med 3-1 i torsdagens afsluttende kvalifikationsrunde.
Læs også:Simon Jakobsen går glip af opgør mod de gamle venner fra Silkeborg
- Jeg synes, at det var en fin process. Vi holder nullet tre gange og leverer toppræstationer. Vi spiller også en rigtig god kamp mod Granada. Men et spansk hold... Historisk har vi aldrig mødt så godt et hold i kvalifikationsrunde på det her tidspunkt, og det er fuldstændig vanvittigt.
- Jeg bliver irriteret, når jeg ser på nogle af de andre hold, der er nået til gruppespillet. Det gør mig i dårligt humør og øjnene sortner, siger Jon Dahl til Fotbollsskanalen.
Mens Malmö måtte op mod Granada, så mødte irlandske Dundalk Klaksvik fra Færøerne i den afgørende playoff-runde. En kamp det irske mandskab vandt med 3-1 og dermed videre avancement til gruppespillet.
Læs også:Skal møde Danmark: Island udtager fire Superliga-spillere
- Det er fuldstændig sindssygt. Men sådan kan de gå, og det må vi leve med. Vi skal bare være stolte over fire rigtig gode præstationer og glemme resultatet. Det er en dygtig modstander, vi taber til, men vi kunne have vundet kampen.
Restriktioner som følge af corona gjorde, at vejen til europæisk fodbold var anderledes denne sæson, og for første gang i fire år har Sverige ingen repræsentant i Europa Leagues grupespil.
Læs også:Jon Dahl og Åge Hareide i europæiske skuffelser
Læs også:Granada sendte Malmö ud - Rosenborg taber til PSV
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020