Svensk journalist: For Malmö-fans er FCK indbegrebet af det onde
Når Malmö FF gæster FC København torsdag aften, er der meget mere end bare europæisk fodbold i foråret på spil. Det er en ideologisk kamp mellem to forskellige måder at anskue fodbold og det, sporten bør være, lyder det fra svensk journalist.
Ifølge Alexandra Jonson ser mange Malmö-fans FCK som eksponent for den del af moderne fodbold, som de selv forkaster. Sat på spidsen: Deres klub er en forening, mens FC København er en forretning.
Læs også:FC København kan slå tilskuerrekord mod Malmö FF
Derfor mener Jonson, der også selv holder med de svenske rekordmestre, at mange fans hinsidan læser Europa League-kampen ind i en større kontekst.
- København er alt det, som Malmö-fans mener, at fodbold ikke burde være, i den forstand at de har købt sig til deres succes, mens Malmö har opbygget deres fra bunden, siger Alexandre Jonson til BBC.
- Den her kamp er en måde at besejre "det onde". Det er mere end bare at spille i Europa, det er en kamp mod moderne fodbold.
Læs også:Politiet vil ikke flytte FCK's Malmö-kamp: En mavefornemmelse er ikke nok
Til gengæld vil Malmö-fansene gerne kopiere FC Københavns succes i Europa, mener Jonson. FCK har kvalificere sig til et gruppespil i 13 af de seneste 14 år, og selv om Malmö med fem deltagelser siden 2011 nærmer sig, er der stadig et stykke op til de danske mestres stabilitet.
BBC har også talt med FCK-tilhængeren og Politiken-journalisten Sarah Skarum. Hun mener, at hadet mest bevæger sig den ene vej over Øresund.
- FCK-fans finder det meget morsomt, at Malmö-fans hader os så meget. De skriver ting som "plastikfan" på Twitter, og det er sådan lidt, "slap af". De føler hadet så intenst, og det gør vi ikke, siger Skarum.
Forklaringen er måske også, at mange Malmö-fans bærer et langvarigt nag mod FC København efter en episode i Royal League i 2005. Læs mere om den episode her.
Læs også:Optakt: FC København - Malmö FF
Læs også:FCK tænder de røde lamper: Udsolgt til europæisk skæbnekamp
Læs også:Malmö-slider inden FCK-brag: Ikke Barcelona vi skal møde