Det var ikke kønt, men FCK formåede alligevel at spille sig videre til tredje kvalifikationsrunde i Europa League torsdag aften, da IFK Göteborg blev slået 2-1 på to sene mål.
Efterfølgende var FCK's manager, Ståle Solbakken, tilfreds, da han havde set sit hold kæmpe sig tilbage efter at have været bagud.
Læs også:Kasper Dolberg har fået coronavirus
- Da de scorede havde vi ellers fuld kontrol over kampen, og deres keeper holder dem jo inde i kampen med nogle syge redninger, men selv vi kommer bagud på den måde, så giver drengene ikke op. De holder hovedet højt og viser både mental og fysisk stærke, siger han til FCK's hjemmeside.
Samtidig understreger han, at det ikke kom bag på ham, at det endte med at blive et opgør, hvor FCK skulle forsøge at skabe kampen.
Læs også:Dårlig EL-optakt for FCK: Spillerne vækket flere gange i nat
- Vi var ikke overraskede over, at kampen udviklede sig på den måde med, at vi kunne få mange chancer mod deres få, og vi vidste, at vi ikke måtte lave fejl, for det kunne blive hårdt straffet.
FC København skal nu enten møde Piast Glawice eller Hartberg i næste runde. Den kamp spilles i København på torsdag.
Læs også:Medie: Sydeuropæiske klubber overvejer FCK-spiller
Læs også:Startopstillinger: Ståle foretager en enkelt ændring fra OB-kampen
Læs også:Godt nyt for FCK: EL-modstander må undvære stjernespiller