Solbakken om DBU-formand: Han har ingen power i UEFA
Foto: Getty Images
Europa League

Solbakken om DBU-formand: Han har ingen power i UEFA

Ståle Solbakken er mildest talt rasende over, at FC København ikke får lov at lukke tilskuere ind til onsdagens Europa League-kamp mod Istanbul Basaksehir.

Frustrationen er til at tage og føle på i FC København.

Klubbens norske cheftræner, Ståle Solbakken, har ad flere gange luftet sin frustration over, at FC København ikke får lov at have tilskuere på tribunden i returkampen i Europa Leagues ottendedelsfinale mod Istanbul Basaksehir - senest over for Ekstra Bladet. 

Læs også:FCK dropper gerne ferien for et møde med Manchester United

Her bliver han spurgt om, klubben har forsøgt bruge DBU's formand, Jesper Møller, der også er medlem af UEFA’s Excecutive Committee, til at trænge igennem med FCK's ønske om at lukke tilskuere ind.

- Vi har respekt for Jesper Møller, men jeg tror ærlig talt ikke, han har den power der skal til for at forandre de ting her, lyder svaret fra Ståle Solbakken.

Læs også:Robinho er ude mod FCK, men angriber advarer: Vi har andre

Tipsbladet.dk arbejder på en kommentar fra Jesper Møller.

FC København tabte det første opgør i Istanbul med 1-0 foran 12.000 tiskuere. Det resultat skal de forsøge at vende, hvis de skal sikre sig videre avancement til kvartfinalen i Europa League, hvor Manchester United venter.

Læs også:Optakt: FC København - Istanbul Basaksehir

Læs også:Ekspert ser gode muligheder for FCK: Basaksehir er ikke imponerende

Læs også:Nyt regelsæt i UEFA: Hold kan ryge ud af Europa uden kamp