Solbakken før norsk EL-duel: Sker nok ikke igen foreløbigt
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Europa League

Solbakken før norsk EL-duel: Sker nok ikke igen foreløbigt

Det er ikke hverdagskost, at to norske trænere står i spidsen for hver deres mandskab i Europa Leagues kvartfinaler.

Tilbage i 2014 gav Ståle Solbakken Ole Gunnar Solskjær skylden for, at 'norske trænere ses på som skiløbere' i udlandet.

Den nuværende Manchester United-manager var dengang netop blevet fyret efter bare otte måneder i Cardiff. Nu er situationen en anden, og Ståle Solbakken er da også klar til at ligge den kliche i graven.

Læs også:Afbrænding af Wilczek-trøjer aflyst: Fuck medierne

– Det er først og fremmest Ole Gunnars fortjeneste. Han leder en af verdens største klubber, så nu må den kliche være forbi, siger Solbakken nu til VG.

FCK-træneren lægger ikke skjul på, at han ser frem til at møde sin tidligere norske landsholdskammerat på mandag.

Læs også:Sevilla sendte Roma ud af Europa League

– Det glæder vi os til. Det mest spændende er, at mine spillere får mulighed for at spille mod nogle af verdens bedste spillere.

FCK-spillerne har da også fået et ekstra motiv for at gå videre til semifinalen i Europa League, da Ståle Solbakken har sat sin bonus på spil.

– Det fortjener de absolut. Men nu ved vi, at vi møder et af de sværeste hold, vi kan møde. Det er en fin mulighed for mange af de unge spillerne, der har spillet meget i år, og måske også mere end de burde. Nu får de muligheden for at teste sig mod nogen af de bedste spillere, siger Solbakken.

Læs også:Leverkusen videre i Europa League: Skal møde Eriksen og Inter

Læs også:Optakt: Manchester United - FC København

Læs også:Wilczek om kampen mod homofobi: Jeg er ikke mod nogen