Kampfakta:
Kampstart: Torsdag klokken 18.45
Spillested: Stadion Letná, Prag
Dommer: Craig Pawson, England
På TV: TV 2 Sport X
Hashtag: #eldk
Holdnyt:
Sparta Prag:
Den tjekkiske storklub var på toppen af den tjekkiske fodboldtrone engang, men det er efterhånden syv år siden, at man har vundet det tjekkiske mesterskab. Det bliver også svært i denne sæson, hvor Sparta Prag i øjeblikket er nummer tre og har fem point op til førerholdet – og byrivalen – Slavia Prag. I den tjekkiske liga er de to Prag-klubber samt Viktoria Plzen de suverænt bedste hold, og der er ikke plads til svipsere, hvis man vil være øverst på ligatronen.
Dem har Sparta Prag dog nogle stykker af, og dermed virker holdet ikke lige så skarpt som konkurrenterne. De kommer ellers ind til opgøret her med to sejre i træk. Senest vandt man knebent over det absolutte bundhold Karvina, der efter 17 spillerunder endnu ikke har prøvet at vinde.
Det var stadig uden Casper Højer Nielsen, der ikke har været i kamp siden juli. Venstre backen har været skadet lige siden, og det er tvivlsomt, at han kommer i aktion på denne side af nytår. Holdet kunne ellers godt bruge hans stærke venstreben – særligt i Europa League-gruppespillet, hvor man senest tabte 2-0 til Rangers. Dermed er muligheden for at kvalificere sig til forårets knockoutkampe i turneringen borte, da man er dårligere indbyrdes end Rangers og maksimalt kan ende på samme antal point som dem. Lyon er langt foran i gruppen.
Derfor skal Sparta Prag “bare” undgå at tabe for at sikre sig tredjepladsen, der næste år giver adgang til Conference League-kampene.
Sparta Prag må sandsynligvis undvære rutinerede Ondrej Celustka, Lukas Julis, Jakub Pesek og Matej Polidar, som alle har været ude i noget tid.
Til gengæld skal Brøndby for alvor passe på stortalentet Adam Hlozek, der er holdets absolutte stjerne. Også den offensive midtbanespiller Adam Karebec skal der holdes øje med, og så har klubben også den tidligere FC Nordsjælland-spiller David Moberg Karlsson på kontrakt.
Brøndby IF:
Efter masser af danske kampe med stor succes blev Brøndby for alvor banket ned i jorden, da man i søndags fik stryg af FC Midtjylland på eget græs. 0-2 tabte Brøndby i pokalkvartfinalen og et videre avancement hænger i en tynd tråd.
Det gør den også i Europa, men fælles for begge turneringer er, at den stadig er der. For Brøndby skal “bare” vinde mod Sparta Prag, så kvalificerer man sig til forårets knockoutkampe i Conference League. Det vil være en stor succes for de danske mestre, men det kræver andre boller på suppen end i weekenden og egentlig også i de foregående fem Europa League-kampe.
For Brøndby har haft det svært, og det havde man også mod Lyon, selv om man i lang tid gjorde det fint. Personlige fejl bliver bare straffet prompte på det her niveau, og personlige fejl begår det her urutinerede Brøndby-hold bare flere af end sine modstandere.
Niels Frederiksen kan glæde sig over en skadesfri trup, hvor kun Rasmus Wikström og Anton Skipper er ukampdygtige. Derudover er Michael Lumb og Peter Bjur ikke med i truppen.
Karantæne:
Sparta Prag: Ingen
Brøndby IF: Ingen
Bud på startopstillinger:
Sparta Prag (4-2-3-1): Nita – Wiesner, Panak, Krejci, Hancko – Pavelka, Sacek – Moberg Karlsson, Karabec, Haraslin – Hlozek
Brøndby IF (3-5-2): Hermansen – Heggheim, Maxsø, Rosted – Mensah, Slimane, Radosevic, Frendrup, Riveros – Hedlund, Uhre
Profilen:
Igen er vi nødt til at fremhæve Adam Hlozek, der ikke bare er et stortalent i tjekkisk sammenhæng, men i europæisk. Den 19-årige angriber har godt nok døjet med at finde målene frem i denne sæson, hvor det blot er blevet til fire i 24 kampe, men det bør bare være et spørgsmål om tid, før han vender den stime. Fungerer bedre som oplægger, hvor han er Sparta Prags assistkonge. Har fysik og fart i sit repertoire, og Brøndby-forsvaret kommer på overarbejde for at holde ham nede.
Vidste du, at…
Brøndby råder faktisk over en spiller i spillertruppen, som har prøvet at score mod Sparta Prag i Prag. Det er naturligvis topscorer Mikael Uhre, som fik netmaskerne til at blafre for SønderjyskE tilbage i 2016. De to hold mødte hinanden tilbage i 2016, hvor den samlede vinder over to kampe ville gå i Europa League-gruppespillet. Første kamp endte 0-0 i Haderslev, og SønderjyskE fik en drømmestart i returopgøret, hvor Troels Kløve og senere Mikael Uhre bragte de danske sølvvindere foran 2-0. Uheldigvis kunne de ikke holde den, og tre scoringer fra Sparta Prag sendte Uhre og co. ud.
Dom:
Brøndby har alt at vinde, men skal gribe kampen klogt an. For vurderet spiller for spiller er tjekkerne bedst, så derfor skal de danske mestre være kloge og udnytte sine chancer – noget man ikke har haft held med i de foregående kampe i Europa.
Trykket fra tribunen bliver dog ikke noget problem, da coronasituationen i Tjekkiet står slemt til, og derfor er kun 1.000 tilskuere tilladt. De 1.000 kan se Sparta Prag vinde 2-1.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Her er fem bud på en ny AaB-træner

Hyldes af Christian Eriksen

Brandvarme Makienok sænker OB

Birk overrasker med flere ændringer

Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Så presset er din Superliga-klub

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam
Kære FC København: Hvad venter I på?

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti

FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller

Pønser på at hente Marcus Rashford

Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback