Den italienske storklub Napoli fik vist, at der er klasseforskel på et hold i toppen af den italienske Serie A og et hold i toppen af Superligaen. Mod FC Midtjylland for et par uger siden tog Napoli fra Herning med en sejr på 4-1 og dermed tre point, og når de to hold nu mødes i Napoli, vil hjemmeholdet være kæmpefavoritter.
Ni point for tre kampe har Napoli hentet, og dermed er klubben så godt som sikker på videre kvalifikation. Det kommer sandsynligvis også til at betyde, at træner Maurizio Sarri roterer, så vi hverken får Marek Hamsik, Gonzalo Higuain og resten af det tunge skyts af se fra start af opgøret.
Hvis FCM skal have succes mod Napoli, skal det ske i forbindelse med dødbolde, hvor den italienske klub ikke imponerer voldsomt. Det så vi også i Herning, hvor Martin Pusic scorede efter en dødboldsretur.
Italienske medier melder om et Napoli-hold, der kommer til at starte med en regulær B-kæde, og det giver måske de danske mestre en lille forhåbning om at lave et resultat.
FC Midtjylland:
Når de danske mestre går på banen mod Napoli, bliver det med vished om, at truppen er ramt af skader. Hvad det får af betydning, bliver interessant at se, men i hvert fald er folk som Johan Dahlin, Kristian Bak, Rilwan Hassan og Petter Andersson ude med skader. Bak er dog rejst med til Italien for at agere moralsk støtte for holdet.
Sisto er ikke klar tl at starte og er derfor at finde på bænken fra kampens start.
Kan FCM tage til Napoli og score det første mål, kan der måske blive spænding om resultatet, men umiddelbart virker det som en kamp, hvor klubben fra Ikast og Herning skal forsøge at undgå at få en snitter.
Karantæne:
Napoli: Ingen
FC Midtjylland: Ingen
Bud på startopstillinger:
Napoli:
Napoli (4-3-3): Gabriel - Maggio, Chiriches, Koulibaly, Strinic - Chalobah, Valdifiori, Lopez - Callejon, Gabbiadini, El Kaddouri
FC Midtjylland:
FC Midtjylland (4-1-41): Andersen - Rømer, Hansen, Sviatchenko, Lauridsen - Sparv - Royer, Poulsen, Olsson, Novak - 'Duncan'
Vidste du, at...:
FC Midtjyllands modstander Napoli er indtil videre Europa League-gruppespillets mest scorende hold. Det fortæller meget godt, hvad det er for en modstander, FCM møder. Fire mål bankede Napoli ind i Herning. Hjemme mod Club Brugge scorede Napoli fem gange, og i Legia bankede Napoli to kasser ind. Klubben har sin styrke i det offensive, og derfor gælder det om at holde italienerne stangen så længe så muligt. Så kan overraskelsen måske ske.
Dom:
Det italienske mandskab er et par niveauer bedre end FC Midtjylland, og selv om FCM med point bringer sig meget tæt på kvalifikation, har vi svært ved at se, hvordan FCM skal få point. Napoli viser styrke offensivt og tilføjer FCM det femte nederlag på stribe. 3-0 til SSC Napoli.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: