Karakterer: Millionerne banker i vejret!

Tipsbladet er klar med karakterer fra FC Midtjyllands sejr over Sturm Graz i Europa League.



FC Midtjylland – Sturm Graz 2-0 (1-0)
1-0 Anders Dreyer (15.)
2-0 Anders Dreyer (72.)

FC Midtjylland leverede en moden og stærk europæisk indsats mod et hold, som de havde problemer med i første halvleg, men hvor sejren var fuldt fortjent. To assits af Gustav Isaksen til Anders Dreyer dannede grobund for præstationen, som sender 'Ulvene' videre i Europa League. 

Her er karaktererne til Midtjylland-spillerne:

Jonas Lössl – 4 bolde
Han fandt sin anden ungdom mod Lazio sidste uge, og i dag var han også bundsolid. Alt, der røg imod ham, prellede af. Dummede sig i slutningen af kampen, da han ville have Gartenmann til at cleare en bold, der nærmest trillede en i det lille felt, men det var også den tidligere Premier League-målmands eneste fejl. 

Joel Andersson – 4 bolde (ud 53.)
Svenskeren blev kørt ud af banen mod Lazio, efter han blev kastet ind uden synderlig kampform. Det har han fået mere af, og det kunne tydeligt ses i dag. Var enormt påpasselig i det defensive arbejde, hvor de hurtige Sturm Graz-spillere sjældent kom forbi ham. Var inde og lave tacklingen, der endte med, at Martinez kunne drive bolden frem ved 2-0-scoringen. 

Stefan Gartenmann – 5 bolde
Han blev smidt ind i startopstillingen, da Henrik Dalsgaard blev skadet under opvarmningen, og man kunne frygte for konsekvenserne af dette. Der var dog absolut ingen grund til frygt, for han spillede en fantastisk kamp, hvor han ofte stod det rette sted. Det må være disse kampe, han drømte om, da han skiftede fra SønderjyskE. Det var hans første minutter i Europa League, og det gjorde han fremragende. 

Erik Sviatchenko (ud. 90) – 4 bolde
Man ved bare, hvor man har ham. Sviatchenko taber på farten i forhold til sine direkte modstandere, men han er simpelthen så forudseende, at man skulle tro, at han var tankelæser. Han var lidt passiv på et indlæg, da Sturm Graz var ved at reducere lige efter 2-0-målet. 

Paulinho (ud. 66) – 3 bolde
Han kan nogle gange tage lidt for let på det, men han markerede sig godt og grundigt ved at tackle igennem på Gazibegovic i kampens indledning. Han bragte dog ikke så meget offensivt, men mon ikke også, at han havde fået fortalt før kampen, at defensiven var vigtigere end offensiven i denne kamp? Det var ikke ude hos ham, at Sturm Graz brød igennem.

Kristoffer Olsson  – 2 bolde
Svenskeren vel nok dårligste kamp siden skiftet i sommer. Startede nervøst og rigtig dårligt med flere boldtab, og han var også tæt på at koste en scoring, da han mistede sin mand på opdækningen i første halvleg. Fyldte heller ikke meget defensivt. Var dog tæt på at levere en lækker assist med hælen, da han spillede Gartenmann fri i anden halvleg. Fejlede med en simpel tværpasning til Dreyer i slutningen af kampen, hvilket var ret symptomatisk for hans præstation.    

Emiliano Martinez – 3 bolde
FC Midtjyllands jernmand havde det vanskeligt mod de letbenede Sturm Graz-spillere i første halvleg, hvor han nogle gange blev fanget som en hund i et spil kegler. Forsøgte sig et par gange udefra, men sigtekornet var ikke helt indstillet. Havde en stor andel i FC Midtjyllands 2-0-scoring, da det var ham, der drev bolden frem og spillede Isaksen fri. Stor arbejdsindsats på midtbanen, hvor han løb rigtig mange meter.   

Evander (ud. 66) – 2 bolde
Lækker, lækker detalje i første halvleg ude i Sturm Graz' venstre felt, men det var ikke Evanders bedste kamp. Havde ikke det store slutprodukt og smed rigtig mange bolde væk. Var uheldig med det gule kort i første halvleg. Blev udskiftet midtvejs i anden halvleg, med hvad der lignede en muskelskade. Han var i hvert fald ikke i tvivl om, hvorvidt han kunne fortsætte. Var det Evanders sidste kamp i FCM-trøjen?   

Gustav Isaksen – 5 bolde
Han mangler ikke selvtillid, FC Midtjyllands hotteste salgsobjekt! Startede meget aktiv med en lidt mislykket 'Ronaldinho-finte', som alligevel lykkedes med at ryge gennem benene på Amadou Dante. Lagde en glimrende assist til Dreyer ved føringsmålet og lavede før pausen en vanvittig Iniesta-agtig dribling på Dante, da han rullede bolden fra den ene fod til den anden forbi ham. Dante blev efterfølgende skiftet ud i pausen. Det er utroligt, hvor afgørende han er i Europa, hvilket han igen viste med sit andet oplæg i kampen til Dreyer. Skulle have gjort det bedre på FCM's kontra, hvor de var tre mod en i slutningen af kampen. Med de kampe her på den øverste scene, så banker millionerne yderligere i vejret. 

Anders Dreyer (ud. 90) – 5 bolde
Det er en svær tjans at spille som FC Midtjyllands frontmand, og til tider havde Dreyer da også svært ved det, fordi FC Midtjylland havde svært ved at få bolden op til ham. Han var dog afgørende, da der var brug for ham, hvilket hans glimrende 1-0-scoring, hvor han resolut bankede bolden ind via den fjerneste stolpe med sit højreben, og hans 2-0-scoring vidnede om. De bedste spillere ved, hvornår de skal slå til, og sådan en er Dreyer. Kunne nemt have scoret tre eller fire mål, hvis afleveringerne til ham i slutfasen lå bedre.

Edward Chilufya (ud. 66) – 1 bolde
Blev foretrukket foran Pione Sisto, men akkurat som mod Lazio var det svært at se hvorfor. Chilufya besidder en ekstrem fart, men igen fik han absolut intet ud af det. Han formår ikke rigtig at sætte sin modstander, og han splitter ikke forsvaret med afgørende afleveringer. Arbejdede dog fint uden bold. Udskiftet midt i anden halvleg.   

Indskiftere:

Valdemar Byskov (ind. 66)  – 3 bolde
Er kun 17 år gammel, men det var ikke til at se. Han kom ind med en masse mod, og han var ikke bange for at tilbyde sig, når holdkammeraterne havde bolden.  

Nikolas Dyhr (ind. 66) – 3 bolde
Han tog over, hvor Paulinho slap – nemlig ved at lukke helt af i sin venstreside. Ganske stabilt indhop, uden han bidrog med så meget fremad.  

Oliver Sørensen (ind. 66) – 3 bolde
Det er en lovende midtbanespiller, de har løbende her. Virkede aldeles upåvirket, da han blev skiftet ind, hvor han var ganske rolig med og uden bold. God styrke i sine dueller. 

Juninho (ind. 90) – UB
Ikke nok tid på banen.

Gustav Christensen (ind. 90) – UB
Ikke nok tid på banen.

Træner:

Albert Capellas – 4 bolde
Det kan man kalde et svendestykke. Var nødsaget til at tænke hurtigt, da Henrik Dalsgaard blev skadet i opvarmningen. Afløseren var Stefan Gartenmann, som inden i dag ikke havde spillet et eneste europæisk minut. Det betød absolut ingenting, for Stefan Gartenmann var banens bedste spiller, hvilket er endnu mere imponerende med tanke på, at Dreyer og Isaksen stjæler overskrifterne med deres offensive output. Foretog en tredobbelt indskiftning og var ikke bange for at sætte nogle af de unge gutter ind, da FCM kun førte med et enkelt mål, men de unge bidrog med en masse energi og gåpåmod. Tilliden til Chilufya til de her store opgør må dog være noget svækket. Skal forklare, hvorfor FC Midtjylland ikke satsede på 3-0-målet på hjørnesparket i tillægstiden. 

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.





Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


AaB – Sønderjyske

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op



Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster


Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM



Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det

– Ikke kommet for at sidde på bænken