Det var noget nært umuligt for FC Midtjylland at gøre det lige så godt som i den seneste hjemmekamp i Europa. Det var "ulvene" så til gengæld også meget langt fra, da Feyenoord var på besøg.
Mindre kunne gøre det i et jævnbyrdigt opgør, som endte 2-2, og hvor FC Midtjylland vil føle, at de havde marginalerne imod sig.
Her er FC Midtjylland-spillernes karakterer:
Jonas Lössl – 3 bolde
Han var lige ved at redde straffesparket i første halvleg, men det gjorde han ikke, og det var billedet på Jonas Lössl, der ikke lavede graverende fejl, men heller ikke blev nogen redningsmand.
Joel Andersson – 3 bolde
Opgøret satte to streger under, at det er en fin back, FC Midtjylland har i Joel Andersson. Han har døjet med lidt skader på det seneste, og svenskeren vil også have ondt flere steder, når han vågner fredag morgen. Udskiftet efter 73 minutter.
Henrik Dalsgaard – 4 bolde
Henrik Dalsgaard bør blive optaget i militæret som finskytte, hvis han behersker en riffel lige så godt, som han beherskede de lange afleveringer denne torsdag på MCH Arena. Så vil han kunne ramme en spyflue mellem øjnene. Den tidligere landsholdsspiller slog nogle forrygende pasninger frem mod offensivspillerne.
Erik Sviatchenko – 2 bolde
Det er tydeligt, at Erik Sviatchenko er i en bedre forfatning, end han var i starten af sæsonen. Det giver FC Midtjylland et naturligt løft, men mod Feyenoord var anføreren ikke prangende. Ragede et dumt gult kort til sig allerede i første halvleg, og det var formentlig grunden til, at han blev pillet ud allerede i pausen.
Paulinho – 3 bolde
Venstrebacken blev overløbet et par gange, men han havde også flere gode forsvarsaktioner, hvor han formåede at holde hovedet koldt i ellers pressede situationer. Udmærket præstation af brasilianeren, men det trækker altid ned at brokke sig til et gult kort. Udskiftet efter 84 minutter.
Emiliano Martinez – 4 bolde
Han har fået en god start på tilværelsen i FC Midtjylland, og det var ligeledes fornuftigt, hvad Emiliano Martinez præsterede i regnvejret på MCH Arena. Stod solidt i defensiven og erobrede mange bolde.
Kristoffer Olsson – 2 bolde
Tilbagevendte Olsson var FC Midtjyllands bedste mod Viborg – det var han ikke mod Feyenoord, hvor han ikke for alvor fik sat sig igennem. At svenskeren er en klar forstærkning af FCM, kan der dog ikke være to meninger om.
Evander Ferreira – 3 bolde
Brasilianeren begik et af de straffespark, man efterhånden har opgivet at blive klog på om skal dømmes eller ej. Evander mente helt klart, at han blev uretfærdigt behandlet, og de frustrationer havde han svært ved at smide fra sig i anden halvleg. Han var ikke nær så god, som han plejer at være – tog alt for lidt initiativ. Evander gjorde det dog ikke værre end, at han alligevel blev afgørende med assisten til landsmanden Juninho. Derfor scorer han også en hæderlig karakter.
Gustav Isaksen – 4 bolde
Han var vidunderlig mod Lazio – intet mindre. Det var næsten umuligt for unge Isaksen at leve op til det mod Feyenoord. Mindre kunne også gøre det, og Isaksen var klart den offensivspiller, der viste flest tænder for "ulvene". Flugtede bolden i netmaskerne i anden halvleg, efter at han før pausen var tæt på at score direkte på frispark. Isaksen er næppe FCM-spiller ret længe endnu.
Sory Kaba – 2 bolde
Nogen videre elegent fodboldspiller at se på er han ikke, den bomstærke angriber fra Guinea, men alligevel disker han fra tid til anden op med lækre detaljer. Det gjorde Kaba eksempelvis efter 25 minutter, da han på smukkeste vis tæmmede en lang aflevering fra Henrik Dalsgaard. Han formåede dog ikke blive farlig eller holde fast i boldene, og så blev han taget ud i pausen.
Pione Sisto – 3 bolde
Sistos mål er at komme med til VM – det kommer han ikke. Nu skal han sætte sig et nyt mål, og det kan passende være at gøre det bedre, end han gjorde denne aften mod Feyenoord. Attituden fejlede ikke det mindste, men han imponerede ikke voldsomt. Skal dog roses for sin rolle ved Isaksens scoring og et fint frispark, der var tæt på at gå i mål. Udskiftet efter 73 minutter.
INDSKIFTERE:
Anders Dreyer – 3 bolde
Blev bragt i spil i stedet for Sory Kaba fra anden halvleg start, og det kan ikke have passet Dreyer at starte ude i sådan en kamp. Han forsøgte at tage noget initiativ, men Dreyer blev ikke rigtig farlig i sin kamp nummer 100 for midtjyderne.
Juninho – 3 bolde
Afløste Erik Sviatchenko fra anden halvlegs start – formentlig fordi anføreren bar rundt på et gult kort. Set i det lys var det nærmest tragikomisk, at Juninho modtog en advarsel efter blot halvandet minut på banen. Man må dog sige, at det viste sig at være en god idé at sende brasilianeren i aktion – han udlignede til 2-2 kort før tid.
Mads Døhr Thychosen – UB
Indskiftet efter 73 minutter.
Edward Chilufya – UB
Indskiftet efter 73 minutter.
Nikolas Dyhr – UB
Indskiftet efter 84 minutter.
TRÆNER:
Albert Capellas – 3 bolde
FCM-bossen reagerede prompte i pausen med to udskiftninger, da FC Midtjylland var bagud 0-2. Den form for handlekraft er altid dejlig at se fra en cheftræner, og spanieren kan tage sin del af æren for, at værterne leverede et flot comeback i anden halvleg. Albert Capellas vil føle, at marginalerne var imod hans mandskab i første halvleg.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!
Fem spilforslag til weekenden 13.-15. December
Voldtægtssag mod Mbappé droppet
Guardiola er stolt trods én sejr i ti kampe
Her er Danmarks næste toptrænere
Nu går Thomas Frank viralt
Tryllebundet af Braithwaite: Aldrig set lignende!
Lars Knudsen stopper på landsholdet
Gigantisk flertal – Silkeborg IF er solgt
Chok i Man Utd – på vej til rival?
Ekspert revser Brøndbys ledelse: ‘Respektløs behandling’
Ingen vil have ham: ‘Det er vanvittig besynderligt’
Brøndby-profil træt af AGF: – Alt irriterer mig
Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer
Afkræver Manchester United en forklaring
Jonas Wind storhyldes: Magtdemonstration!
Afsløring: Kevin Mensah er færdig i Brøndby
Ildevarslende nyhed for Andreas Christensen
Danskerklub tæt på krise: Alarmklokkerne ringer
Kent Nielsen har sendt sms: Du ringer lige i aften
Tidligere FCK-stjerne meldes færdig i sin klub
Kasper Dolberg melder klart ud om transfer
Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet
Ny kontrakt til Patrick Mortensen? Her er AGF-chefs svar
Wow! Vinder guld – han bliver solgt til en storklub
Stig Tøfting hakker til: Sådan ender Superligaen
Gustav Isaksen: Hans stil passer mig perfekt
Daniel Agger forlænger på landsholdet
Gustav Isaksen hyldes efter helterolle
Ekspert om City: De har ikke en chance
– Christian Eriksens tid er forbi i Manchester United!
Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’
Midtuge-systemet: Fokus på Champions League
Tidligere Superliga-spiller bliver fodbolddirektør
Vil væk: ‘Jeg har niveau til Superligaen’
Ellevild med Kasper Schmeichel: Verdensklasse!
Manchester United i nye problemer: Det er en hån
Tyveri? Ja sgu’ da! Fansene ved selvfølgelig bedst
Dato for Superligaens transfervindue er på trapperne
– Det har været kaos i Brøndby siden CV-fyring
– Det er som en lille dreng, der har fået tæsk
– Fortsæt med at spille fremad, fremad, fremad!
Rasende: ‘Det er under al kritik’
Hylder Links: – En af mine gode venner
Chelsea-back gled to gange og smed støvler i skralderen
Efter scoring: Nu vil han spille fra start
Helt vildt: Jonas Wind straffer Bo Henriksen og co.
Bødestraf i Superligaen vækker opsigt i udlandet
Puha: Det var tamt og rådvildt, Brøndby!
Tøftings opråb: Hent ham, FCK!
Frier til Youssef Toutouh – ‘vi vil gerne have ham’
Har han lyst til et eventyr, så er det nu!