Det var ikke meget modstand Inter mødte, da de mandag aften kvalificerede til til Europa League-finalen.
Christian Eriksen kunne fra bænken hurtigt se, at ukrainske Shakhtar Donetsk ikke havde ret meget at byde ind med mod Serie A-klubben.
Trods en klar overvægt i boldbesiddelse var det småt med chancer for ukrainerne med de mange brasilianere.
Læs også:Mandagens rygtebørs: Manchester City bytter Guardiola for Pochettino
Lautaro Martinez blev kampens spiller, da han med to mål og en assist gjorde sit for at sende Inter videre. Første gang var efter små 20 minutters spil, da han pandede et indlæg fra midtbanemanden Nicolo Barella i mål.
Anden gang var et kvarter før tid, da han endegyldigt lukkede og slukkede opgøret med scoringen til 3-0 på et hårdt indersidespark fra kanten af feltet. Imellem de to scoringer sørgede forsvarsspilleren Danilo D'Ambrosio for 2-0 målet, da han headede et hjørnespark ind i højre side af målet.
Romelu Lukaku fik lov at lukke og slukke kampen med sit femte og sjette Europa League-mål, da han scorede til både 4-0 - selvfølgelig på oplæg fra Lautaro Martinez - og resultatet 5-0.
Læs også:Conte roser ukrainsk modstander før Europa League-semifinale
Antonio Conte turde først sætte Christian Eriksen på banen til det sidste kvarters tid, hvor kampen for længst var afgjort.
Europa League-finalen finder sted på fredag, hvor modstanderen er Sevilla.
Læs også:Efter blot seks måneder: PL-klub tilbyder spiller i bytte for Eriksen
Læs også:Rasmus Nissen: Kunne være skiftet til en større klub i vinter
Læs også:Det store Europa-overblik: Se programmet for Champions League og Europa League