,

I svime: ‘Jeg kommer i tanke om Robert Skov’

Darío Osorio er et godt bud på en matchvinder, hvis FCM skal slippe godt fra opgøret med La Liga-storholdet Real Sociedad. Tipsbladet tegner et portræt af den 21-årige stjerne fra Chile.



RAZGRAD og HERNING (Tipsbladet): Mens de fleste Superliga-spillere var ved at gøre kufferterne klar til træningslejr efter nogle dages tung vintertræning med løbesko og på kunstgræsbaner i januar-kulden, var FC Midtjylland rejst til den bulgarske flække Razgrad for at begynde fodboldåret tidligere, end noget Superliga-hold før har gjort.

Man var rejst i ekstra god tid fra den tidlige træningslejr i Portugal og overnattede to gange på det gamle østblok-hotel Cartoon Hotel, der lå på en bakke og tronede med sine omkring 20 etager over den lille provinsby – i god, gammeldags kommunistparti-stil var kun de nederste fem-seks etager gjort færdige der tilbage i 70’erne og 80’erne, da kolossen blev bygget.

Det bliver ikke meget mere ydmygt i et europæisk ligaspil.

Men den torsdag aften foran omkring 3.000 tilskuere på et fodboldstadion ved siden af en slidt klappe-zoo med en gammel, tandløs løve viste Darío Osorio, hvorfor AC Milan forsøgte at købe ham fri et par måneder før skiftet til FC Midtjylland, og hvorfor Liverpool bød på ham sidste sommer.

Selv om han så tidligt er så ombejlet, skifter her til Europa, kommer på landsholdet og gør det rigtig godt, har der ikke været nogen form for stjernenykker til kamp eller træning – Thomas Thomasberg, FCM-cheftræner

Efter et Mads Bech Sørensen-indkast trillede FCM-anføreren en bold på tværs til Darío Osorio, der lagde bolden til rette og hamrede til den med sit kliniske spark.

Ind susede den i det fjerne målhjørne med FCM-cheftræner Thomas Thomasberg og nærværende Tipsbladet-skribent i perfekte vinkler til at se bolden klinke sig op i krydset.

Og sådan afgjorde Darío Osorio tingene på en aften, hvor FC Midtjylland spillede en ringe kamp men reelt gik videre i Europa League, hvilket blev beseglet med 2-2 hjemme mod Fenerbahce en uge senere.

Sjældent har spillere i Superligaen været så ombejlet som Darío Osorio allerede, da de kom til Danmark, og i foråret skal det sidste potentiale så veksles til præstationer, begyndende med torsdag aftens storkamp mod Real Sociedad.

Speed og spark
FC Midtjyllands målmand Jonas Lössl jokede i minutterne efter sejren i Bulgarien med, at Osorio ikke havde ramt noget til træning i de seneste to uger.

Det var nok ikke hele sandheden og har i så fald været undtagelsen, for hvis der er noget, Osorio ifølge Lössl gør, er det at ramme det, han vil.

– Hans spark er så naturligt og rent. Han kan dreje foden på en måde, som kun de bedste, jeg har set, kan. Dem, der kender golf, kender det her helt rene slag, hvor man træffer kuglen perfekt. Det er det helt rene sving, Darío har, bare med benet. Og det er så lækkert, siger Jonas Lössl, da Tipsbladet beder FCM-veteranen beskrive, hvad der skiller den unge chilener ud.

– Det virker som det nemmeste for ham at slå en bold, som bare er så ren og lækker. Så han har noget helt exceptionelt på sin sparketeknik. Ulig den danske liga. Jeg kommer kun i tanker om en anden i den danske liga, som kunne sparke på samme niveau, og det er Robert Skov. Ikke at sparket er helt det samme, men det er i samme klasse, siger Jonas Lössl.

Se Darío Osorios mål her

– Og så har han jo det her antrit. Når vi sidder og joker med det til træning, så sammenligner jeg det med en elbil kontra en normal bil. Når man trykker speederen i bund på en benzinbil, skal den lige tage ved først, hvor elbilen reagerer med det samme. Sådan virker det nogle gange med hans antrit, synes jeg. I hvert fald i forhold til mig, men også i forhold til mange andre, siger Jonas Lössl.

– Når han for eksempel får en igangsætning fra mig, lader han nogle gange bolden ligge mellem ham og forsvarsspilleren. Nogle gange lægger han den også lidt længere væk fra sig selv, så forsvarsspilleren får indtrykket af, at han kan nå bolden. Og så skruer han bare tempoet op og prikker bolden i sidste øjeblik. Det var Gustav [Isaksen] også god til, hvor han så trak mange frispark. Der rykker Darío fra modstanderen, siger FCM-målmanden.

Enorm opmærksomhed
Darío Osorio kommer fra provinsbyen Hijuelas 90 minutters kørsel uden for millionbyen Santiago, hvor Osorio siden de tidlige teenageår har boet på Universidad de Chiles fodboldakademi og siden i byen som ung førsteholdsspiller.

Så det med at være hjemmefra var ikke så uvant igen for Osorio, selv om han rejste fra hjemlandet som 19-årig.

Han kunne have valgt at bo i Milano, i Spanien eller et andet større fodboldland og by end at slå sig ned i Danmark, hvilket FC Midtjylland i sidste ende lykkedes med at overtale Osorio og hans agent om lykken i som tilvænning og trinbræt før et skifte til en af disse helt store klubber.

Mens Osorio har spillet for FC Midtjylland, er han kommet på Chiles landshold side om side med levende fodboldlegender som Alexis Sanchez, Gary Medel og andre navne helt tilbage fra Chiles succeshold ved VM 2010.

Interessen i hjemlandet har i perioder mindet om den, vi kender her i Danmark, når unge landsholdsspillere skifter til europæiske storklubber, og FCM har skærmet den unge kantspiller fra al interessen og et hav af interview-forespørgsler.

Jeg kan fandme godt forstå, at det må være træls at være så god, så de andre bliver nødt til at ty til ulovlige midler for at stoppe ham.

Jonas Lössl


Samtidig sidder den ene Premier League-, Bundesliga- og La Liga-klub efter den anden på MCH Arena for at se ikke mindst Osorios udvikling, og for FCM-cheftræner Thomas Thomasberg er noget af det mest iøjnefaldende for ham, hvordan den enorme opmærksomhed ikke bider på den 20-årige chilener.

– Selv om han så tidligt er så ombejlet, skifter her til Europa, kommer på landsholdet og gør det rigtig godt, har der ikke været nogen form for stjernenykker til kamp eller træning, siger Thomas Thomasberg til Tipsbladet.

Læs Tipsbladets interview med Darío Osorio her

– Han er kommet med en rigtig positiv tilgang til tingene. Vi har arbejde en smule med temperamentet, som man også har set i mange andre tilfælde i sydamerikanske kampe og spillere, hvor tingene kan koge lidt over. Det har vi arbejdet med, men ud over det er der så mange positive ting at tage med omkring en ydmyg fyr, der er glad for at spille fodbold og ved, det her er et vigtigt skridt i hans karriere. Han går ind til alle kampe med en god tilgang og fuld koncentration, siger Thomasberg.

Temperamentet
Det temperament, FCM-cheftræneren henviser til, blussede op nogle gange i 2024 og kastede et unødvendigt rødt kort mod Randers af sig og tvang Thomasberg til at tage kantspilleren ud af den altafgørende Champions League-kvalifikationskamp hjemme mod Slovan Bratislava.

Her havde Osorio gjort modstanderens forsvarsspillere rundtossede i første halvleg og braget læderet på målrammen flere gange, men Osorio var så irriteret over Slovan-spillernes gentagne frispark og en rigid spansk dommer, at han var millimeter fra et rødt kort i sekunderne før pausefløjtet og derefter blev pillet ud efter et velment hint fra fjerdedommeren.

Dario_Osorio

– Han føler nogle gange, at der bliver gået hårdt til ham. Og så er han måske blevet irriteret nogle gange, hvor han har fået dømt nogle frispark imod sig, hvor han har brugt fair midler og bare har været så hurtig på fødderne og overrumplet de andre. Der har været fire-fem kampe, hvor frustrationen og irritationen over, hvad modstanderne gør, har været for stor. I snakker om det, og det har modstanderne helt sikkert også gjort, siger Thomas Thomasberg.

– Selvfølgelig går de til ham, det er jo en måde at stoppe ham, og han er svær at løbe op, når han først er løbet forbi. Det koster nogle frispark og knubs, og det har fået os til at tage ham ud et par gange som mod Bratislava, hvor vi ikke ville have ham ud, fordi han var god. Det håber jeg giver ham noget erfaring i forhold til, hvordan han selv kan tackle det i løbet af kampene, siger FCM-cheftræneren.

– Jeg kan fandme godt forstå, at det må være træls at være så god, så de andre bliver nødt til at ty til ulovlige midler for at stoppe ham. Det ødelægger jo hans spil, og det bringer ham indimellem i fare. Selvfølgelig skal man arbejde på følelserne. Det er ikke ok at blive sparket ned, og at spillere ikke passer på hinanden. Men man skal ikke derhen, hvor andre begynder bevidst at tirre en. Og det tror jeg, han er fuldt bevidst om at arbejde med, siger Jonas Lössl.

En af de helt store klubber
Omkring transferdeadline i begyndelsen af februar var der som sædvanlig rygter om et stort Osorio-skifte, denne gang med portugisiske Sporting som den glade aftager.

Der var ikke skyggen af chance for, FC Midtjylland ville slippe chileneren midtvejs i sæsonen med et guld-forsvar og Europa-kampene forude, hvor FCM mener det 100 procent alvorligt, når man siger, at man forsøger at komme videre over to kampe mod Real Sociedad.

Men tiden for et Osorio-salg nærmer sig og kunne, som Tipsbladet hører det, muligvis være til sommer, især hvis FC Midtjylland ikke vinder mesterskabet og dermed ikke kommer i Champions League eller Europa League til efteråret.

De kommer ikke til at slippe ham billigt, den 21-årige chilener, der kappes med Franculino og et par ligeledes ekstremt talentfulde FCN-spillere om at være Superligaens dyreste med et prisskilt omkring 150 millioner kroner, hvis FCM-ledelsen får magt (og tilbud), som man har agt.

Optakt til FC Midtjylland - Real Sociedad i Europa League
FC Midtjylland jagter overraskelsen i to 1/16-finaler mod Real Sociedad. Foto: Ritzau / Alamy Stock Photo

Priser aner Jonas Lössl selvfølgelig ikke noget om, men med over 200 kampe i England, Frankrig og Tyskland og første parket til nogle af spillets største stjerner fra klubber som Bayern München, Paris Saint-Germain og vrimlen af Premier League-profiler tøver målmanden ikke med at spå Osorio en endnu større karriere, når FCM-tiden en dag er ovre.

– De ting gør, at jeg tror, han ikke bare kan spille i en større liga, men også for et stort hold. Det spark og antrit, han har, er også noget, de allerbedste spillere har ud fra min erfaring, siger Jonas Lössl.

– Jeg siger ikke, at han er lige så god som dem, men jeg siger, at han kan noget, som han også kan gøre på det niveau, siger Lössl.

Og indtil den dag kommer, glæder Jonas Lössl sig til at spille med Osorio mod Real Sociedad og over at have den unge chilener som holdkammerat.

– Jeg er glad for, at han er en del af truppen. Jeg ser ham indgå i tingene, hvor han jo har nogle rigtig gode venner. Altså ham og Franculino er jo vores umage par nede i klubben. De er som to brødre, der altid kan få noget sjov ud af situationen, siger Jonas Lössl.

– Jeg synes bare, at han indgår godt. Jeg kan rigtig godt lide, at vi har jo en stjerne i ham. Det er der ikke nogen tvivl om. Han er en af vores stjernespillere, men han arbejder også bagud. Og det kan sådan en som mig godt lide. Han sætter sig ikke ud over fællesskabet eller noget. Han arbejder igennem.

FC Midtjylland og Real Sociedad mødes i aften 18.45 – læs vores optakt til kampen her.





FCK og FCM spiller om mange millioner i aften



EKSKLUSIVT

Afsløring: Stort FC Porto-bud på Mikel Gogorza


FC Nordsjælland henter tidligere Superliga-profil

TransferLIVE: Done deal – Kevin Tshiembe er solgt



Kan slå Mikael Uhres transferrekord

Profil er tilbage for FC Midtjylland

Alt om Brøndby: Det kan blive deres akilleshæl

Matchfixing-frygt: ‘Nogle ting var ikke i orden’

Ny spiller jubler over velkomst i FCK



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 5 talenter, der kan brage igennem i SL


– Jeg spår ham en kæmpe karriere

Michael Laudrup: Det er lidt underligt!

Hylder FCK-keeper: ‘En outstanding fodboldspiller’

Osimhen-løse Gala på svær mission i Holland



EKSKLUSIVT

Jan Mølby om Lindstrøm: Tror desværre det sker


FC København – FC Heidenheim

Han kan blive Forårets Profil i Superligaen

Vanvittige Chido Obi: Skyder Chelsea totalt i sænk

Onughka jubler over FCK-tid: Fantastisk oplevelse

Regner med at sælge dansk profil til sommer


TOPNYHED

Storroser Superliga-konkurrent: ‘Enorm respekt’


Tidligere Brøndby-spiller bliver helten i CL

I svime over Elyounoussi

‘Daniel Agger forsøgte at hente mig til Danmark’

Fyret Vejle-træner går ikke sulten i seng



Ung dansker scorer kontrakt med Serie A-klub

Har du bidt mærke i det? Han afslutter konstant!

Patrick Pentz: ‘Jeg hader det virkelig’

FC København-modstander i knæ

Youth League: Kæmpe FCM-skuffelse mod Man City

FC Midtjylland – Real Sociedad

Intenst forløb: Andre investorer bød på Vejle

Blev rygtet til FCK og BIF: Bekræfter andre tilbud


INTERVIEW

Dansk kæmpeskifte – ‘gjort det sindssygt godt’


Større VB-transferbudget i spil – Er en prioritet

Fraværende til Brøndby-træning

Frederik Birk kommenterer Clement Bischoff-sag

Syv FCK-spillere skadet til Europa-kamp

– Det er endnu et stort skridt

Alt om FCK: Er problemet løst med Diant Ramaj?

Røven i klaskehøjde: Han får Superliga-gennembrud

Revser Real Madrid: Det er en katastrofe!

Patrick Mortensen har fremtiden på plads

Evander i rekordskifte

Afviste Superliga-skifte

‘De skal håbe på, at der går Lindstrøm i Bischoff’

Transfer-scoop af dansk klub: Rødglødende indbakke

FC Midtjylland-stortalenter dominerer vild liste

Chokeret Laudrup: Jeg forstår det simpelthen ikke

Afsløring: Brøndby sælger Kevin Tshiembe

Atalanta-bomber i overdådigt målhumør

Transfer: Det var den klart største overraskelse

Zolotko-exit årets bedste nyhed for dansk fodbold

VB-jubel: I kan kalde os nok så meget et galehus

Zolotko: Derfor sælger jeg Vejle Boldklub

Her er Vejles nye sportsdirektør