For første gang siden 2016 skal IFK Göteborg spille europæisk fodbold, når de møder FC København 17. september.
Nu er det tid igen, efter de overraskende vandt den svenske pokalturnering over Malmö FF tidligere på sommeren.
Modsat spillede FC København kvartfinale i den netop overståede Europa League-sæson, hvor Manchester United blev endestationen. En præstation der påvirker Göteborg-træner, Poya Asbaghi.
Læs også:IFK Göteborg-stopper så FCK i Superligaen: De andre var bedre
- Jeg ved ikke så meget om det walsiske og skotske mandskab, men FCK var jo den hårdeste modstander, vi kunne få. Det er bare nogle uger siden, de spillede kvartfinale mod Manchester United i Europa League, så det er på forhånd en meget hård modstander.
Trods respekten for den danske modstander, så kender Göteborg vejen til succes.
- Det gælder for os om at spille en lignende kamp, som vi gjorde i pokalfinalen mod Malmö FF, der er en lignende modstander. Vi skal finde det niveau igen.
Læs også:FCK-boss er forsigtig optimist: Men ikke hvad vi havde håbet på
- Underdogs har fordel af færre kampe, og det taler jo for os, men det e klart, at FCK er store favoritter. Men det er bedre med en kamp end to. Jeg håber på, at spillere som Bjärsmyr (Mattias), Girorgi (Kharaishvili) og Sebastian (Eriksson) kan nå at komme tilbage fra deres skader. De er vigtige spillere at have i den her type kampe, siger han til Göteborgs Tidende.
Læs også:Lodtrækning: AGF er favoritter - FCK fik sværest mulig lodtrækning
Læs også:Her er FCM, FCK og AGF's mulige modstandere
Læs også:Medie: Kenneth Zohore vil skifte - flere klubber har vist interesse