Gerrard: FC Midtjyllands økonomi gør dem desperate
Foto: Getty Images
Europa League

Gerrard: FC Midtjyllands økonomi gør dem desperate

Steven Gerrard er påpasselig inden returmødet med FC Midtjylland, hvor han stadig er meget opmærksom på deres dødbolde, ligesom han kender til klubbens mål om gruppespil.

FC Midtjylland skal forsøge at skabe noget af et mirakel torsdag aften, hvor de skal forsøge at hente det tabte fra sidste uges 2-4-nederlag til Rangers i Europa League-kvalifikationen, og her har skotternes manager Steven Gerrard er parat.

Det gør den tidligere Liverpool-anfører klart ved pressemødet forud for returopgøret.

- I morgen er en god test for os fra et mentalt synspunkt. Jeg vil ikke have et roligt hold, som tænker, at når man er foran med to mål, så er arbejdet gjort. Det bliver ikke tilfældet. Midtjylland fortjener respekt, og spillerne ved, at de skabte problemer for os i sidste uge, siger Gerrard og fortsætter:

- De kommer med en stor dødboldsfare, og de har store spillere, som kan vinde duellerne og andenboldene. Det ville være meget umodent og naivt af os at tænke, at det hele er overstået, lyder det fra Rangers-manageren.

Derudover kom han også ind på, at rivalerne fra Celtic røg ud af Champions League-kvalifikationen tirsdag aften mod rumænske Cluj efter et nederlag på hjemmebane på 3-4 efter 1-1 ude. Derfor er det vigtigt, at man husker på, at et godt udebaneresultat ikke nødvendigvis er nok, forklarer Steven Gerrard.

- De hold, som man ikke kender så godt som Cluj fra Rumænien og Midtjylland fra Danmark, de kommer altid som en stor trussel, fordi de er så desperate af økonomiske årsager for at komme videre i Europa, ligesom mange af os andre, siger Steven Gerrard.

Kampen mellem Ranger og FC Midtjylland spilles torsdag aften klokken 20.45, og den sendes direkte på Eurosport 2.