Han måtte udgå af landskampen mod England efter en hård tackling fra Harry Maguire, og i weekenden var danske Kasper Dolberg ikke med for OGC Nice i Ligue 1.
Men danskeren kan nu glæde sig over at være klar igen, og han er med i truppen til torsdagens opgør mod Bayer Leverkusen.
Ifølge cheftræner Patrick Vieira har Kasper Dolberg det meget bedre, og han trænede tirsdag uden problemer. Derfor er det altså ventet, at danskeren er med fra start i udekampen mod Leverkusen.
Opgøret mod Leverkusen kan få karakter af noget specielt for Kasper Dolberg. Han kommer nemlig til at stå over for den træner, der gav ham debut i AFC Ajax.
Peter Bosz var manden, der i sommeren 2016 gav Kasper Dolberg chancen på førsteholdet, og den danske angriber greb den. Han endte med at lave 23 mål for hollænderne i sæsonen og skes scoringer i Europa League var med til at sende klubben i finalen, hvor man dog tabte til Manchester United.
Bosz stoppede i klubben den sommer, da han var uenig med ledelsen om den videre retning for klubben, og for Dolberg blev det også en svær tid med skader og dårlig form efterfølgende.
Læs også:Godt nyt fra Nice: Skadet Kasper Dolberg er tilbage
På pressemødet onsdag gjorde den hollandske træner opmærksom på sit kendskab til Dolberg.
- Jeg trænede Dolberg i Ajax. Han er rigtig god, meget stærk. Det betyder også, at Nice har meget individuel kvalitet. Udover PSG er det ikke meget fransk fodbold, der bliver set her i Tyskland, men der er nogle gode hold, og Nice er et af dem, sagde Peter Bosz på onsdagens pressemøde før opgøret.
Testede Kasper Dolberg
Dolberg og Peter Posz havde et særligt forhold i Ajax. Bosz var i hvert fald træneren, der fik det bedste ud af den danske angriber.
Dengang Dolberg slog igennem i Ajax, skete det blandt andet, efter han testet af Peter Bosz. På en træningslejr i Østrig inden sæsonen gik i gang, blev Dolberg kaldt til møde med cheftræneren, efter den dengang 18-årige dansker ikke var blandt de bedste i de fysiske tests.
- 'Jeg forstår ikke, at en 18 årig dreng ikke kan gøre det bedre. Jeg er ligeglad, men så kan du lige så godt rejse hjem. Det er en skam, at du er rejst med på træningslejr til Østrig', sagde Bosz til Dolberg:
- Jeg tror, det chokerede ham, for dagen efter var han lige pludseligt en af de bedste, og han løb som en af de forreste.
Læs også:Kan ånde lettet op: Kasper Dolberg undgår langvarig skadespause
- Det er efter min opfattelse den måde, du udvikler unge spillere på. Det interesserer mig ikke, hvor meget du løber - det handler om, at du skal yde dit maksimale. Det er han blevet en bedre fodboldsspiller af, og hans kvaliteter kommer rigtigt til udtryk nu: Han kan score mål, han sparker hårdest af alle, har en god teknik og er en ekstremt intelligent fodboldspiller.
- Det eneste, jeg ikke forventede, var, at han ville udvikle sig så hurtigt, genkaldte Peter Bosz overfor Fox Sports for et par år siden om samtalen med Kasper Dolberg.
Den danske angriber bekræftede efterfølgende samtalen med Peter Bosz og huskede over for tipsbladet.dk:
- Det er rigtigt nok, at vi efter et par dage i træningslejren tog en snak om, hvordan han syntes, jeg havde gjort det. Han syntes ikke, det var godt nok, for han havde fået at vide, at jeg kunne nogle ting. Det havde jeg ikke vist. Så han tog bare en snak med mig og sagde, at hvis man trænede, som jeg havde gjort i de dage, skulle jeg ikke regne med at starte inde og blande mig i kampen om pladserne.
- Selvfølgelig ville jeg gerne træne så godt, jeg kunne, og prøve at vinde kampen om pladserne. Måske var det på en måde et wakeup-call. Jeg ved jo godt, at man skal gøre sit bedste til træning, og hvis jeg ikke gjorde det, var jeg heller ikke en af de bedste. Så for at være helt ærlig ved jeg ikke lige, hvad det var, der gjorde, at jeg ikke havde trænet på det høje niveau før.
- Jeg ved ikke, om han er sådan en træner, der tester sine spillere. Men det var da en eller anden form for test. Det gav jo noget.
Der er kampstart 18.55 i Tyskland torsdag aften.
Læs også:Solskjær lovpriser udskældt Manchester United-anfører
Læs også:Afventer resultat af scanning: Dolberg måtte udgå af træning i Nice
Læs også:Engelske medier er hårde ved United-anfører: Maguire var en katastrofe