Video : Tipsbladet
EM

Tysk legende skuffet over Danmark

Den tyske fodboldlegende Berti Vogts er ikke just imponeret over Danmarks indsats mod Tyskland i EM-ottendedelsfinalen

Det var ikke nogen mindeværdig præstation fra det danske landshold ved EM-slutrunden.

Og det er ikke kun herhjemme i Danmark, at skuffelsen kan fornemmes.

Den tyske fodboldlegende Berti Vogts havde også håbet på mere - særligt i kampen mod Tyskland i EM-ottendedelsfinalen. 

- Grundlæggende skuffede danskerne mig. De viste ikke det mod, som vi normalt ser fra danske hold, skriver han i en klumme hos det tyske dagblad Rheinische Post.

Og det er ikke kun Danmarks indsats, som Vogts er skuffet over. 

- Det tyske landshold er i kvartfinalen ved EM – og det fortjener de fuldt ud. Man skal dog ikke rose 2-0-sejren mod danskerne for meget, det havde intet med verdensklasse at gøre, skriver han i klummen. 

Berti Vogts tørnede ud for Vesttyskland i 70'erene, hvor han fik 96 kampe på landsholdsplanen. 

Han er desuden noteret for hele 419 kampe for Borussia Mönchengladbach.