Video : Tipsbladet
EM

Superliga-stjerner i vild EM-fest: Klokken blev 5-6 om morgenen

De finske landsholds-spillere er taget til Grækenland med mulige tømmermænd efter festlighederne oven på EM-kvalifikationen.

Festen kunne for alvor bryde løs, da Finland vandt med sikre 3-0 over Liechtenstein fredag aften. Sejren betød nemlig, at nationen for første gang nogensinde er klar til en slutrunde i fodbold. 

Og den fik angiveligt ikke for lidt i timerne efter den afgørende sejr.

Finlands anfører, FC Midtjyllands Tim Sparv, erkendte lørdag, at det var blevet ganske sent, inden mange af spillerne var kommet i seng.. 

Læs også:Jagten på EM - mandag: Danmark er ikke alene - flere afgørende kampe

- Vi har opnået noget aldeles specielt, og med tanke på det, er det fint med en lille fest, sagde en træt Tim Sparv engang op af lørdagen, hvor det finske hold skulle begynde at forberede rejsen til Grækenland, hvor den sidste kamp i EM-kvalifikations-gruppen finder sted i aften. 

Bag ham sad en klatøjet Lukas Hradecky med en fortid i både Esbjerg fB og Brøndby IF og erkendte blankt, at det havde været en sen nat.

- Jeg tror, jeg krøb til køjs ved 5-6-tiden om morgenen, lød det. 

Læs også:Eriksen husker irsk afklapsning meget tydeligt: Jeg har genset en del klip

Men de mulige tømmermænd bør være ude af kroppen mandag aften, for det er ikke helt ligegyldigt, hvordan kampen ender. Hvis ikke finnerne vinder kampen, vil holdet formentlig ende i det nederste seedningslag til EM-lodtrækningen 30. november. En sejr vil kunne sende nationen op i seedningslag nummer 3.

Se i øvrigt Lukas Hradecky give den gas i EM-jubel øverst i videoen. 

Læs også:Irlandskampen: Åge kan ikke tabe

Læs også:Dagens Double: Alt er på spil i Dublin

Læs også:Portugisisk landstræner efter avancement: Vi er kandidater til titlen