Det store engelske medie BBC er kommet i modvind, efter at de tilsyneladende gjorde sig sjove på Cristiano Ronaldos bekostning efter superstjernens brændte straffespark mod Slovenien mandag aften.
I deres analyse af det misbrugte straffespark skrev BBC nemlig “Misstiano Penaldo" - altså et ordspil på Cristiano og at misse et straffespark.
Se blot billedet nedenfor. Artiklen fortsætter efter opslaget…
BBC Sport had 'Misstiano Penaldo' written on screen during their analysis of Cristiano Ronaldo's penalty miss 👀🫣 pic.twitter.com/PMAn8TXr65
— SPORTbible (@sportbible) July 1, 2024
Og den vittighed er ikke faldet i god jord hos alle.
Blandt andre den tidligere Chelsea-stjerne John Terry langede ud efter BBC’s tekst.
- BBC, det her er en skændsel!, skrev han i et opslag på Instagram ifølge flere medier, heriblandt Daily Mail.
Også danske Erik Sviatchenko er utilfreds.
- Den manglede respekt for en af de bedste nogensinde forstår jeg ikke! Byg hinanden op og støt hinanden efter fejl. Lad være med at grin og lave dumme memes.
- Anerkend, at vi ser en af de bedste spillere for sidste gang, og man kunne også se, hvad det betød for Ronaldo, da han brændte - selv efter alt, han har opnået, skriver han på Instagram.
På det sociale medie X er der også blevet bidt mærke i teksten, og det deler vandene. Den tidligere BBC-journalist Dan Walker roser eksempelvis teksten og kalder det en “perfekt” kommentar, mens det af andre kaldes “patetisk” eller lignende.
In my 17 years of journalism and reporting, I’ve never seen such pathetic piece of broadcasting.
Where was this when Kane missed against France? Where was this when Messi missed against Chile?
The constant hate and narratives towards needs to stop, I expect an apology… pic.twitter.com/Oa57S9izir
— Faysal (@elfayz_) July 1, 2024
Daily Mail skriver også, at de har rakt ud til BBC for en kommentar, men at mediet ikke er vendt tilbage.
Cristiano Ronaldo, 39 år, og Portugal endte med at vinde kampen efter en straffesparkskonkurrence. Her scorede Ronaldo på sit forsøg, ligesom også Bruno Fernandes og Bernardo Silva gjorde.