Alvaro Morata var i tårer efter Spaniens sejr over England i EM-finalen, men snart får den spanske anfører noget andet at tænke på.
Atlético Madrid-angriberen er de seneste uger blevet kædet sammen med AC Milan, og han blev efter slutfløjt spurgt ind til sin fremtid af det italienske medie Rai Sport.
I sit svar gjorde han ikke noget for at skyde rygterne ned.
- Milan? Lad mig nyde trofæet og så tage på ferie. Italien som næste destination? Vi får at se, lød Moratas svar.
Alvaro Morata lavede et mål og en assist undervejs i EM-turneringen.
I sidste sæson blev det til 21 mål i 48 kampe for Atlético Madrid.