Søde, seriøse, vodkadrikkende: Superliga-finnerne

Petri Helin var den første.

Da Ikast FS i 1993/94 spillede i den bedste række som oprykker, var midtbanespilleren en del af holdet, og aldrig tidligere havde en finsk spiller været en del af en Superliga-trup.

Petri Helin endte med at spille 53 kampe i den bedste danske liga, 48 af dem som Ikast-spiller, tre for Viborg, og finnen gjorde et varigt indtryk på Claus Steinlein, der også var en del af IFS-truppen dengang i midten af halvfemserne.

”Det var jo en af mine kammerater.Han havde spillet ishockey, og han var sindssygt hård i nærkampene, han var sindssygt arbejdsom. Der var nul bullshit, når vi kom til træning. Når vi så ikke trænede, eller når vi var i byen, kunne han drikke mere vodka end gennemsnittet. Og han var rigtig, rigtig sjov, når han drak vodka,” mindes den nuværende FC Midtjylland-direktør.

Der skulle komme flere finner til. I 1994 fik Steinlein og de andre Ikast-spillere endnu en finsk midtbanespiller, Antti Sumiala, som holdkammerat, og de efterfølgende årtier er finnerne dukket op i en ganske lind strøm – Antti Niemi, Petri Pasanen og Jukka Santala for bare at nævne nogle stykker.

I alt har 33 finske spillere optrådt for en Superliga-klub. Og tilfældet vil, at hele ni af dem denne sommer er med truppen, når det finske landshold for første gang nogensinde er med til en slutrunde.

Lukas Hradecky, Joni Kauko og Tim Sparv og flere af de andre finner er således vant til at spille i Parken, hvor de lørdag aften møder Danmark – reservekeeper Jesse Joronen havde endda den danske nationalarena som hjemmebane i en enkelt sæson som FCK'er.

Petri Helin er ikke med længere. Han nåede 27 landskampe, men han måtte stoppe med en skade i 2003. I dag er han 51 år og arbejder som pilot, langt fra fodboldens verden. Men Claus Steinlein husker Helin og hans to labradorer.

”Jeg boede på hovedgaden i Ikast, og han satte dem bare udenfor uden snor, og så sagde han: ”Sit!” Så vidste han godt, at så bevægede de sig ikke derfra, før han kom igen. Hundene var som enhver anden finne: De var loyale, de var trofaste og de gjorde det, de fik besked på,” siger FC Midtjylland-direktøren.

En slutrundes betydning
I den forgangne sæson i Esbjerg trænede Ólafur Kristjánsson to finske landsholdsspillere: Joni Kauko og Pyry Soiri. Kauko kendte han endda i forvejen fra sin tid i Randers FC, og han har gode ting at sige om dem begge.

”Joni er en solid midtbaneslider. Ikke noget lyn, men han har en god spilforståelse og god teknik. Han virker måske nogle gange sådan lidt tung og klodset, men man skal ikke tage fejl af hans tekniske formåen. Han er god til at komme ind i boksen og lave mål. Han er en fantastisk gut.”

”Pyry er en anden type. Lidt mere følsom og pivhurtig. Han bliver brugt mange steder på det finske landshold, blandt andet som wingback, meget overraskende for mig. Vi grinte meget af det, da han kom hjem fra en samling og havde spillet wingback."

"Hans forcer ligger jo ikke i defensiven. Det var i en kamp, hvor de var presset meget tilbage, og han havde meget defensivt, han skulle levere.”

Pyry Soiri har tidligere været venstre wing for landsholdet, men dette forår har han for det meste spillet som højre wingback.

”Han har måske haft lidt udfordringer ved at få omsat sin hurtighed til et slutprodukt, men de kampe, jeg har set ham spille på landsholdet, har han faktisk spillet godt,” siger Kristjánsson.

Sæsonen i Esbjerg gik ikke som håbet. Vestjyderne måtte blive i 1. division, og den islandske træner blev fyret. Soiri har kontrakt i Esbjerg endnu et år, mens Kauko forlader klubben denne sommer. Begge fik dog opfyldt drømmen om at komme til EM.

”Jeg har både kunnet se og mærke, at det betyder sindssygt meget for dem at have mulighed for at spille en slutrunde. Når slutrunden nærmer sig, så betyder landsholdet rigtig meget. Jeg havde den samme fornemmelse, da Island kvalificerede sig i '16."

"Det er bare noget, som spillerne ikke vil gå glip af. Jeg vil ikke sige, at landsholdet kommer i første række, men når der var landsholdssamlinger eller kampe i løbet af foråret, så kunne man godt fornemme, at nu skulle de hjem og vise sig frem. Jo tættere man kom til sidst, desto nemmere var det at motivere dem. ”Nå, du har en slutrunde til sommer. Nu må du i gang, makker.” Så det betyder rigtig meget for dem,” vurderer Ólafur Kristjánsson.

Et lift til Skolegade
Da Troels Bech i slutningen af nullerne var træner i Esbjerg fB, kom Viggo Jensen engang hjem fra en scoutingmission og berettede om nogle spændende målmænd på det finske U/19-landshold. Og egentlig var det tredjevalget, som den erfarne fodboldmand havde mest fidus til.

”Han var lidt yngre og ude i periferien, men han skulle vist ind og være soldat, så det kunne ikke blive lige nu, men vi kunne godt se, om det kunne blive senere. Det var Lukas – som så først kom til Esbjerg, da jeg var væk,” mindes Bech om første gang, han stødte på Lukas Hradecky.

Senere, da han var træner og sportschef i OB, forsøgte han at lokke den finske keeper til Fyn på en fri transfer, men han valgte i stedet Brøndby. Så det var først, da Bech blev sportsdirektør i samme klub, at han endelig kom helt tæt på Finlands nuværende førstemålmand.

”Han er relativt upåvirket med en god evne til at ryste de sjældne fejl af sig. Han er enormt dygtig og har en velegnet målmandspsyke – ligesom Peter Schmeichel næsten." '

"Han havde i starten lidt problemer med fødderne, men kom også efter det. Især én mod én er han virkelig dygtig, men han har også fået samlet op på mange af de andre evner, så han nu er en spiller på virkelig højt niveau.”

”Og så husker jeg da også, da jeg var til møde med ham i Esbjerg som OB-mand. Han havde lige været ude at spille kamp, og efter en længere snak om mulighederne, hvor han i øvrigt havde fået den ikke helt usædvanlige øl, måske to, efter en kamp, sluttede vi samtalen. Da jeg skulle ud af døren, sagde han: ”Er du i bil?” ”Ja, det er jeg.”

"Om jeg så ikke lige kunne sætte ham og hans far af nede i Skolegade? Det er også et vidnesbyrd om, at han gør sig umage, men engang imellem er det heller ikke vildere. Så skal man også bare være et menneske,” siger Troels Bech, der kort efter sin ankomst til Brøndby i 2015 solgte Lukas Hradecky til Frankfurt.

I januar 2017 fik Brøndby-defensiven så en ny finne, da Paulus Arajuuri ankom på en fri transfer fra Lech Poznan.

”Først og fremmest er han en fysisk fantastisk spiller, der ikke behøver at træne ret meget for at ligne en actionhelt. Han springer jo Ronaldo-højt i springtest og er virkelig hurtig. Måske ikke lige til at vende, sådan er det jo at være en stor spiller, men han er virkelig hurtig i en 30 meter-sprint. Og han er så sød."

"Engang imellem kunne man godt have ønsket sig lidt flere klicheer om den store, brutale udsmider med hår på fortænderne. Kunne det have løftet ham at være en tand mere killer? Men han er simpelthen sådan et fantastisk sødt menneske. Det har sine kvaliteter, men nogle gange kan det også være en begrænsning på fodboldbanen,” siger Troels Bech om stopperen, der forlod Brøndby i 2019 og nu spiller i Pafos FC.

Året forinden var Teemu Pukki rejst fra Brøndby på en fri transfer, og han har siden haft stor succes i Norwich med 67 mål i 126 kampe.

”Det er en af de kedelige ting ved mit eftermæle; at vi ikke var i stand til at få forlænget hans aftale. Men lad mig sige, at det skortede i hvert fald ikke på forsøg." 

"Vi prøvede i halvandet år i træk. Hans eventyrlyst gjorde også, at selv om jeg tror, at han følte sig utrolig godt tilpas i Brøndby, så skulle han prøve noget mere. Det har også bevist sig, at han med rette kunne række ud efter det.

”Han er en dygtig dybdeangriber. Klart bedre i løb og afslutninger end i pasningsspillet. Han har vel haft topscorerpotentiale i al den tid, han har spillet. Og han er i øvrigt en utrolig ydmyg og venlig person. Først og fremmest er han stadig hurtig, især på de første fem-ti meter, og så er han vældig dygtig som afslutter.”

Steinleins søn
Der er ikke meget at sige om Daniel O'Shaughnessy tid i dansk fodbold. FC Midtjylland lejede ham for forårsæsonen 2016 i Brentford og han fik den sidste halve time af sæsonafrundingen mod FC Nordsjælland. Flere kampe blev det ikke til.

´”Han var en god dreng. Han var seriøs, men han fik ikke lige gennembruddet,” siger Claus Steinlein om den dengang 21-årige forsvarer.

Til gengæld er FC Midtjylland-direktøren næsten ikke til at stoppe, når snakken går på den anden finske EM-spiller med en fortid i Herning og Ikast: Tim Sparv.

”Jeg kan slet ikke rose ham nok. Han er en af de mest professionelle fyre, jeg nogensinde har mødt, var sindssyg dedikeret til at være professionel fodboldspiller. Han var også en, der løftede overliggeren i forhold til, hvordan man opfører sig som menneske, og hvad man bruger sin tid på."

"Han studerede ved siden af, han var rundt for at se, hvad Jylland var for noget, besøgte Skagen, besøgte Råbjerg Mile. Tim var meget mere end en fodboldspiller,” siger Steinlein om den finske landsholdsanfører.

Men fodboldspiller var Sparv nu også. Han var det første indkøb, efter Matthew Benham og Smartodds havde købt sig ind i FC Midtjylland, og finnen endte med at spille 172 kampe for klubben.

”Vi havde kigget lidt på ham, og da Matthew hørte, at vi var interesserede, sagde han, at ham skulle vi bare købe. Både han og edb-systemet syntes, at han var den helt rigtige signing. Han spillede altid på samme niveau. Han var næsten aldrig den bedste, men han var altid i top fire."

"Han havde et højt, højt bundniveau. Man vidste præcis, hvad man fik fra Tim.”

”Alle i FC Midtjylland kalder ham for min søn. Han er en, jeg satte kæmpe pris på, både på og uden for banen i de samtaler, Tim og jeg har haft. For mig er en han en af de helt store stjerner, der har været i FC Midtjylland,” siger Claus Steinlein, der på Sparvs vegne glæder sig over, at han nu får lov til at lede sit hold og land til et EM.

”Det har han fortjent. Jeg ved, hvor meget det betød for ham at kvalificere sig, og jeg ved, hvor hårdt det var, at slutrunden ikke skulle spilles. Han har holdt sig skadesfri, han har holdt sig klar, og det gør mig glad. Hvis der er én, der virkelig har fortjent det, er det ham."

"Da du sendte sms'en med hans navn, glædede jeg mig til at snakke om ham, og jeg glæder mig til at se ham. Jeg skal tilfældigvis over at se Danmark-Finland – det er den eneste kamp, jeg skal se,” siger Steinlein.

Jordbundne, introverte, loyale
Troels Bech synes, det er vanskeligt at sige noget generelt om finnerne ud fra sit kendskab til d'herrer Hradecky, Arajuuri og Pukki. Og så alligevel.

”Jeg har også trænet en del andre finner end de tre, og jeg synes jo, at de er lige så forskellige, som vi danskere er. Men jeg oplevede ingen af de tre gutter – eller for den sags skyld nogen af de andre finner, jeg har haft med at gøre – som voldsomt selviscenesættende eller arrogante."

"Tværtimod. Hvis janteloven er dansk, kunne man godt forestille sig, at de har en version af den oppe i Finland. For med deres store bedrifter kunne de godt larme lidt mere, men ingen af de tre har larmet eller ført sig frem, mens jeg har kendt dem. Jeg ved ikke, om det er finsk, men jeg synes, at alle de tre har vist en meget stor grad af jordbundethed.”

Ólafur Kristjánsson tager den et hak videre.

”Jeg tror, de er lidt introverte til tider. De slår sig ikke på brystet og siger: ”Vi skal fandme!”, sådan som jeg synes, det islandske landshold både i ''16 og i '18 gjorde. De var fuldstændig ligeglade med, om de skulle op imod Frankrig eller England,” siger islændingen om finnerne.

”Jeg synes ikke, det er for meget ydmyghed. Jeg tager den positive vinkel,” siger Claus Steinlein.

”Fællesbetegnelsen for de finner, jeg har mødt, er, at de er nogle superfyre. Loyale, hårdtarbejdende holdspillere. Holdet frem for noget som helst andet. Aldrig noget pis, bare bundloyale, uanset om de er på holdet eller ikke på holdet. De gør bare det, de skal,” uddyber FCM-direktøren.

Både Ólafur Kristjánsson og Troels Bech tror, at Finland får et vanskeligt EM.

”De får det svært i den pulje. Belgien og Danmark er alt for gode til, at de sætter point til mod Finland. Det er kampen mod Rusland, som de hænge deres hat på,” siger Kristjánsson.

”Det må være nogle af de mest undertippede. Man skal ikke tage fejl af, at de kvalificerede sig, fordi de var vældig gode, og de var også gode i deres pulje i Nations League. De har jo ikke vundet en lodtrækning."

"Det må vi huske at respektere, men derudover vil de alt andet lige nok fremstå som turneringens største underdog, måske sammen med Nordmakedonien,” siger Bech.

Claus Steinlein har derimod endnu engang de positive briller på.

”Jeg tror, man skal passe rigtig, rigtig meget på finnerne. Jeg snakkede meget med Tim, da de kvalificerede sig til slutrunden. Han blev ved med at sammenligne med, da Danmark kom til EM og VM for første gang i Frankrig og Mexico."

"Hele Finland koger. Der er folkefest, og der bliver drukket så meget vodka i Finland lige nu, fordi de skal være klar til den slutrunde. 11 finner, der kun arbejder for én ting, for Finland; det bliver en stor mundfuld. Jeg tror, de kommer til at overraske."

"Forhåbentlig ikke i den første kamp, men i de næste. For det bliver 11 finner, der kæmper for fædrelandet og mere til,” siger FC Midtjylland-direktøren.

Og ni af finnerne har altså oven i købet den fordel, at de kender Danmark rigtig godt i forvejen.

Få hele EM-overblikket over alle kampene her