Video : Tipsbladet
EM

- Det er patetisk at læse

Fanklubben har taget klaphatten på til EM-slutrunden. Hvem bliver den store oplevelse for Danmark, og hvem skuffer? Det svarer superfansene på her, hvor Kasper Henriksen står bag dagens rubrik, da han er træt af at læse alle de negative kommentarer om Simon Kjær.

I dag går det løs.

Det danske fodboldlandshold skal i aktion ved EM, og der venter en vigtig kamp mod gruppens formodede dårligste modstander i form af Slovenien.

Danmark er foruden Slovenien i gruppe med England og Serbien, så det er vigtigt med en god start mod Slovenien.

Hvordan det går det danske landshold, og hvad man kan tillade sig at have af forventninger, har Fanklubben svaret på tidligere - det kan du læse mere om her.

Nu er fokus på individerne på det danske landshold. Hvem leverer, og hvem skuffer.

Her er Fanklubbens bud.

Jeg har store forventninger til, at Christian Eriksen fortsætter sin gode form fra de seneste kampe og bliver en profil for Danmark under slutrunden. En Eriksen på sit bedste niveau er stadig en fremragende spiller, der kan blive enormt vigtig for Danmark til EM. Jeg har en lidt dårlig fornemmelse omkring Rasmus Højlund, som jeg godt kan frygte kommer til at skuffe ved slutrunden.

Rasmus Thomsen

Jeg er ikke særlig imponeret over den danske trup.

Peter Birch

- Jeg er ikke særlig imponeret over den danske trup. Mange spillere som ikke er i form og virker til ar være med på en badebillet. Har Kjær stadig niveauet? Bør Schmeichel virkelig stå? Og hvad med "Damsinho", som blev folkehelt for tre år siden - er han et genfærd? Tiden må svare på mine spørgsmål.

- På den lidt mere positive note så glæder jeg mig til at se de yngre kræfter træde frem i spotlyset. Den åbenlyse bulderbasse Rasmus Højlund skal nok trække et par overskrifter, men også den eftersigende kugleskøre Morten Hjulmand kan få et gennembrud. Sidstnævnte er jeg meget spændt på at følge!


Til gengæld så skal Jon Dahl nyde topscorertitlen så længe han har den, for den kommer Højlund til at overtage.

Rasmus Bille Dam

- Ligesom alle andre danskere så knuselsker jeg Højlund. Han er intet mindre end en fornøjelse. Men jeg synes ikke, han har været heldig i de to seneste testkampe - han vil for meget, når han får bolden og kommer ikke rigtig frem til de helt store chancer, som han ellers har gjort tidligere. Jeg kan derfor godt frygte, at han skuffer ved denne slutrunde og ikke finder vej til netmaskerne. Til gengæld så skal Jon Dahl nyde topscorertitlen så længe han har den, for den kommer Højlund til at overtage.

- Jonas Wind er en pisse-god spiller, og han dominerede både i FCK og nu i Wolfsburg. Han har dog aldrig rigtig været dominerende på landsholdet i samme grad, selvom enhver kan se hans potentiale. Det er hans tid nu, og jeg tror godt, at han kan score et par mål under slutrunden, hvilket må være succeskriteriet for ham.


Jeg tror, det bliver Pierre Emile eller Morten Hjulmand, hvis han får lov at spille.

Morten Munksgaard

- Mikkel Damsgaard skuffer, men jeg har jo nok ikke de høje forventninger i første omgang.

- Matt O'Riley havde jo nok blevet turneringens bedste dansker, men han er først god nok, når han er solgt fra Skotland (åbenbart). Jeg tror, det bliver Pierre Emile eller Morten Hjulmand, hvis han får lov at spille. Derudover så er Andreas Christensen jo Danmarks bedste spiller, så hvis han kan få 90 minutter flere gange, så skal han jo nok vise sig frem også.


Jeg tror, at med den rigtige spilletid kan han brænde den midtbane fudstændigt af.

Mikkel Larsen

- Rasmus Højlund skuffer. Forventningerne til ham er alt for høje. Vi skal hele syv landskampe tilbage, før han sidst scorede - det var oven i købet i den rædselsfulde 1-2 sejr ude mod San Marino. Jeg tror, han skuffer fælt og går igennem EM uden en scoring.

- Den sikre ville være at sige, at Højbjerg bliver turneringens bedste dansker. Han er vores defensive midtbanegeneral, som giver sig selv 120 procent ved hver kamp, og kan han hive et par mål op af hatten, som vi har set ved de foregående venskabskampe, så bliver han ustoppelig.

- Jokeren ville være at pege på Morten Hjulmand. Jeg håber, at den anden Hjulmand tør at smide ham ind i startelleveren på midten ved siden af Højbjerg. Flere store klubber er allerede ude efter ham, og jeg tror, at med den rigtige spilletid kan han brænde den midtbane fudstændigt af. En "no nonsense"-spiller, som vi har savnet på landsholdet siden… tja, vi skal vel helt tilbage til Gravesen- og Tøffe-tiden. En spiller, der går ind i samtlige dueller med det formål at vinde den, koste hvad det vil. Det har vi brug for på landsholdet!


Jeg synes, at det er patetisk at se og læse alle de nedladende kommentarer om Simon Kjær.

Kasper Henriksen

- Jeg håber jo ikke, at de danske spillere kommer til at skuffe til slutrunden, og jeg synes, at det er patetisk at se og læse alle de nedladende kommentarer om Simon Kjær. Men der er ingen tvivl om, at han kommer til at få en anden rolle til denne slutrunde.

- Jeg er mest af alt spændt på at se Kasper Schmeichel, om han kan finde sit ’gamle’ niveau, det er i hvert fald afgørende for dansk succes. Hvis han skuffer til denne slutrunde, så tror jeg, at vi kommer til at se et generationsskifte på målmandsposten til efteråret.

- Derudover er jeg også spændt på at se Kasper Dolberg, om han kan bidrage til slutrunden, og hvilken rolle han kommer til at få. Jeg synes ikke, at han viste meget, da han blev skiftet ind imod Norge i sidste testkamp.

- Jeg håber, at nogle af vores offensive spillere får succes til slutrunden. Det er aldrig et godt tegn, hvis det er vores bagerste spillere, som er vores bedste. Så jeg håber derfor at Rasmus Højlund, Andreas Skov Olsen og Christian Eriksen bliver vores bedste spillere.

- Derudover har jeg en stor fidus til Morten Hjulmand, der godt kan blive denne slutrundes Mikkel Damsgaard – som blev holdets positive overraskelse i 2021.


Lige efter ham kommer vores nye midtbanemøgsvin, Morten Hjulmand. Han skal også nok få en god slutrunde. Wow, for en spiller!

Morten Svan

- Den dansker, der kommer til at skuffe mest, bliver Joakim Mæhle. Han har ikke selv helt så skarp ud, som han har gjort tidligere, og der er hård konkurrence om pladserne på de to backpositioner. Jeg håber naturligvis, at jeg tager fejl, og at målnæsen og ydersiden sidder helt, som de skal.

- Turneringens bedste dansker bliver Pierre Emile Højbjerg. Han scorer jo pludselig mål på samlebånd, og jeg tror, at han får en slutrunde, der enten sikrer ham spilletid i Tottenham eller et skifte væk fra London-klubben. Lige efter ham kommer vores nye midtbanemøgsvin, Morten Hjulmand. Han skal også nok få en god slutrunde. Wow, for en spiller!


Gud hvor kunne det være fedt, hvis han kunne score fire slutrundekasser og lukke munden på sådan nogle som mig en gang for alle.

Jesper Koerstz Jensen

- Jeg er vild med Andreas Skov Olsens topniveau, men han skuffer mig gang på gang. Så det er jeg bange for, at han gør igen. Det samme gælder i øvrigt Mathias Jensen. Men måske får de slet ikke spilletid. Hvis jeg skal vælge en stamspiller, der er i stor risiko for at skuffe, er det desværre Christian Eriksen (men Gud hvor kunne det være fedt, hvis han kunne score fire slutrundekasser og lukke munden på sådan nogle som mig en gang for alle). 

- Det plejer jo at blive AC ,der er bedste dansker, men jeg satser og siger Højlund, fordi det lykkedes ham at score et par kasser på ren opportunisme og vilje. 


Vi håber jo nok alle offensivt på en Højlund, og han kunne også sagtens få det svært.

Morten Bech Højgaard

- Jeg tror, at Pierre Emile Højbjerg kunne blive bedste dansker, da han selv på "dårlige" dage giver sig 100 procent og sjældent falder ud af kampene. Dog tror jeg generelt, at Danmark nok mere er kendt og elsket for et godt hold, hvor alle arbejder stenhårdt.

Derudover har jeg måske ret høje forventninger til vores forsvarsspillere, mens jeg ikke har så høje til vores offensive spillere. Så måske en Joachim Andersen kunne skuffe. Vi håber jo nok alle offensivt på en Højlund, og han kunne også sagtens få det svært. 


Jeg tror desværre, Højlund kommer til at skuffe, simpelthen fordi forventningerne er for høje, og så ville det ikke undre mig, at Eriksen brænder hele lortet af i hans forventelige sidste slutrunde.

Charlie Friborg Petersen


Så jeg tror faktisk, vi kan risikere en slutrunde, hvor vores førsteangriber spiller en slutrunde uden at score. Det ville være en kæmpe skuffelse.

Anders Søgaard

- Det nemme valg er vel Simon Kjær, da jeg slet ikke tænker han nærmest kommer på banen, men det er vel omvendt Hjulmands skyld overhovedet at tage en spiller med, som ikke er klar.

- Så jeg går med Rasmus Højlund. Vi har som nævnt svært ved at spille os til chancer - de få, han får, har han pt. svært ved at putte i kassen. Så jeg tror faktisk, vi kan risikere en slutrunde, hvor vores førsteangriber spiller en slutrunde uden at score. Det ville være en kæmpe skuffelse.

- Jeg tror, det bliver en slutrunde, hvor der er langt imellem snapsene for det danske hold rent offensivt, og det bliver derfor svært at for alvor at shine på de forreste pladser. Jeg går på den baggrund med Andreas Christensen som bedste dansker, da jeg tror, vores defensiv kommer alvorligt under pres. Og der skal han gå forrest. Og det gør han forhåbenligt også.