EM er som bekendt blevet udskudt til 2021, og nu står det klart, hvornår der skal sættes kryds i kalenderen set med rød-hvide briller.
Danmark møder Finland lørdag den 12. juni klokken 18.00, torsdag den 17. juni klokken 18.00 gælder det et opgør mod den aktuelle verdensetter Belgien, og mandag den 21. juni klokken 21.00 venter den tredje- og sidste gruppekamp mod Rusland.
Alle tre opgør spilles i Telia Parken, som også er værter for en ottendedelsfinale mandag den 28. juni - det opgør bliver ikke med dansk deltagelse. Kvalificerer Kasper Hjulmands landshold sig til en ottendedelsfinale, skal denne spilles i én af de øvrige 11 værtsbyer.
EM skydes officielt i gang den 11 juni i Italiens hovedstad Rom, hvor de azurblå værter møder Tyrkiet.
Finalen spilles den 11. juli på Wembley.