Danmark er færdig ved EM.
Det blev til et nederlag på 0-2 til Tyskland, og ifølge Kasper Hjulmand tabte Danmark, fordi dommerne træf beslutninger, der var imod Danmark.
Den ene var en snert offside på Joachim Andersen, der ellers scorede til 1-0 mod Tyskland - den scoring blev kaldt tilbage af det semiautomatiske offside på Thomas Delaney. Midtbanespillerens tå var i offside, og vurderingen var altså, at det va rnok.
Derefter blev Joachim Andersen vurderet til at have arm på et indlæg. Naturlig eller unaturlig position gik dommer Michael Oliver ud for at se situationen og vurderede altså, at der var straffespark.
- Den hånd-regel har vi diskuteret længe.
- Det er en latterlig regel, og det er fra kort afstand.
- Og så er der også offsiden - VAR finder en centimeter, så bliver det altså for latterligt, siger Kasper Hjulmand til TV 2 efter kampen.
Han forklarer videre, at nederlaget har sendt en tom følelse gennem kroppen på ham.
- Vi har manglet at få hul på bylden, men 1-0 målet havde forløst sindssygt meget i dag. Med 1-0 ville det blive en helt anden kamp. Jeg synes, det var en lige kamp fra det første kvarter og frem, og så var det selvfølgelig åbent til sidst, fordi de kunne køre kontra, og vi satsede.
- Men det er helt klart dommernkendelser og VAR; der afgør kampen i dag, siger Kasper Hjulmand.
Danmark har nu spillet to slutrunder i træk uden at vinde en eneste kamp, efter man til VM ikke gik videre fra gruppespillet.
Tipsbladets chefredaktør, Allan Olsen, peger i en kommentar på, at Kasper Hjulmand bør gå af - læs mere her.