Hjulmand og EM-holdet folder sig ud i fodboldskak

Det danske landshold veksler mellem flere forskellige systemer og udtryk under EM-kampene. Taktisk variation er et afgørende våben for at vinde, siger Hjulmand.



Josep Guardiola hyldes som fænomenets foregangsmand, verdensetteren Belgien har lukreret på det i flere år, og nu er det også en central del af repertoiret hos det danske fodboldlandshold: Taktisk fleksibilitet.

En fodboldfaglig term for evnen til at kunne ændre udtryk eller formation undervejs i en fodboldkamp uden at skulle bruge udskiftninger på det. Et våben som Danmark har benyttet sig af i alle EM-kampene, og som senest kom tydeligt og succesfuldt til udtryk i ottendedelsfinalen mod Wales.

I grove træk: Efter 25 vanskelige minutter skiftede Danmark fra at spille med tre centrale forsvarsspillere til at spille med to, da Andreas Christensen blev skubbet op på midtbanen, mens de to wingbacks blev flyttet ned som almindelige backs.

Belønningen kom omgående i form af et dansk føringsmål, og Danmark overstrålede waliserne i resten af kampen.

– Fleksibilitet er en nøgle til at vinde kampe, for ændringerne kan løse nogle problemer, siger landstræner Kasper Hjulmand.

– Heldigvis er spillerne vant til det, og de synes, at det er sjovt. Det er rigtig vigtigt, at de er med på den, for ellers kan det blive noget rod.

Derfor begyndte Hjulmand allerede at arbejde med fleksibiliteten umiddelbart efter sin tiltrædelse sidste år.

Rationalet bag et formations- eller udtryksskifte er, at landstræneren på sidelinjen analyserer sig frem til, at det vil øge Danmarks muligheder for at skabe overtalssituationer både defensivt og offensivt. Men med ændringer følger en risiko.

– Min overvejelse er, om det bliver for kompliceret for spillerne. Når man gør nogle ting som træner, er der en risiko for, at det ikke virker, siger Hjulmand.

Indtil videre fungerer det dog fint under EM, og de danske spillere kender landstrænerens mulige skaktræk og kan tilpasse sig dem omgående.

Det fortæller Daniel Wass, der flere gange har skiftet fra at være en offensiv wingback til en lidt mere påpasselig almindelig back.

– Det er nærmest som at trykke på en knap, for det sidder på rygraden. Når for eksempel "AC" bliver skubbet op på midtbanen, så ved vi andre automatisk, hvordan vi skal reagere på det, siger Wass.

En nøgle til justeringerne er at have spillere, der kan varetage forskellige pladser. For at blive i skaktermer er det en fordel med brikker, der både kan gå frem, tilbage, til siden og skråt i stedet for at være begrænset til den ene af delene.

Foruden omtalte Andreas Christensen nævner Kasper Hjulmand næsten en halv trup, der let kan flyttes rundt på taktikbrættet.

Mens den gængse opfattelse af ændringerne typisk baserer sig på en veksling mellem talkombinationer som 3-4-3 og 4-3-3, bruger Hjulmand i stedet betegnelsen "positionsforskydelser".

– For mig er det ikke en systemsnak, men positionsforskydelser. Vi kan skyde backs eller "AC" ti meter frem eller tilbage, vi kan skyde Mikkel Damsgaard ind i midten, eller vi kan få vores angribere til at søge mere mod højre eller venstre. På den måde er fodbold et meget fleksibelt spil, siger Hjulmand.

Samtidig er han og trænerstaben på vagt. For modstanderne kan også pludselig justere taktikken. Her bliver forberedelse et afgørende parameter for omgående at have et modtræk klar.

– Det tager meget kort tid at registrere det, hvis det ligner et decideret træk fra deres træner. I det øjeblik Belgien ændrede formation mod os, så vi det omgående, fordi vi var forberedt på det og vidste, at det var et af deres mulige træk, siger landstræneren.

Lørdag er det op til Tjekkiet at håndtere Danmarks taktiske fleksibilitet i EM-kvartfinalen.

/ritzau/





Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


AaB – Sønderjyske

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op



Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden


Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria



Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det

– Ikke kommet for at sidde på bænken

Højlund slagtes igen: Han var elendig