Tipsbladets bud: Her er Kasper Hjulmands EM-trup

Den danske landstræner udtager tirsdag aften sit landshold til EM. Her er vores bud på, hvem Kasper Hjulmand tirsdag udtager til slutrunden.



OPDATERET 25. MAJ 2021

Når Danmark om tre uger tager hul på EM-slutrunden, kan landstræner Kasper Hjulmand glæde sig over at have et af de stærkeste landshold i mange år.

Danmark har ikke flere VM-kvalifikationskampe, og der er bare et par testkampe mod Tyskland og Bosnien om et par uger, inden det går løs.

Kasper Hjulmand står derfor også i en situation, hvor han skal udtage EM-truppen som det næste. Det sker i dag, tirsdag. Der tegner sig et billede af, at truppen stort set er sat. Der er kun enkelte pladser at slås om yderst i truppen, efter det er blevet muligt at tage 26 mand med.

Selv om der er 26 mand, der må komme med, er det fortsat vores forventning, at Kasper Hjulmand tager tre keepere med. Derudover forventer vi en ekstra forsvarsspiller, en ekstra midtbanespiller og en ekstra angriber. Det vil give en fordeling, der hedder tre keepere, ni forsvarsspillere, syv midtbanespillere og syv til den sidste tredjedel af banen.

Her er Tipsbladets vurdering af, hvem der kommer med til slutrunden, og hvem misser den.

MÅLMÆND (3)

Kasper Schmeichel, Leicester City
Frederik Rønnow, Schalke 04
Jonas Lössl, FC Midtjylland

Der skal ganske enkelt en skade til, hvis en af de tre herrer ikke skal med til slutrunden. Jesper Hansen er formentlig fjerdevalget og kan komme med, hvis Rønnow, Schmeichel  eller Lössl går i stykker, med mindre Hjulmand frygter for kampformen. Så kan det i stedet blive en outsider som Oliver Christensen.

FORSVAR (9)

Daniel Wass, Valencia
Jens Stryger Larsen, Udinese
Simon Kjær, AC Milan
Andreas Christensen, Chelsea
Jannik Vestergaard, Southampton
Joachim Andersen, Fulham
Mathias "Zanka" Jørgensen, FC København
Joakim Mæhle, Atalanta
Nicolai Boilesen, FC København

BACKS: Daniel Wass, Joakim Mæhle og Jens Stryger Larsen er helt sikre til de to backs. Wass er førstevalget i højre, Mæhle i venstre, mens Stryger Larsen kan spille begge backs og i øvrigt aldrig har tabt en landskamp. Udinese-spilleren er værdifuld for landsholdet. Kun skader holder dem fra holdet.

Hvem der så bliver den sidste back til EM, er mere usikkert, men vi går her med Nicolai Boilesen, da han har den fordel, at han bruger venstrefoden som sin primære.Som den eneste af de udtagne backs. Det er noget, Hjulmand går op i. Han har også spillet kontinuerligt i foråret. Der kan komme en ekstra back med, hvis Hjulmand vurderer det nødvendigt. Vi gør dog opmærksom på, at Robert Skov – som vi også har i truppen – kan dække af i venstre side.

Et alternativ for Hjulmand kan være Henrik Dalsgaard og dermed altså fire højrefødder med til slutrunden. Dalsgaard er kun lige er kommet tilbage efter en skadespause på halvanden måned.

Alexander Bah, Kristian Pedersen, Rasmus Nissen Kristensen og Casper Højer Nielsen er også boblere, men sidstnævnte har ikke været udtaget under Hjulmand, og de tre førstnævnte, hvor "NK" fortsat har landsholdsdebut til gode, var ikke med i seneste samling. 

Der er også Peter Ankersen fra FCK, der ikke har været udtaget siden 2019, samt Jonas Knudsen fra Malmö FF.

STOPPERE: Spørgsmålet er, hvor meget der er at rafle om her. "AC", Kjær og Vestergaard virker helt sikre. Samtidig er Joachim Andersen i fin form på klubholdet og virker også sikker på landsholdet. Vi vurderer, de er med til EM.

Vi tror, at Hjulmand tager en ekstra stopper med, nu han kan tage 26 spillere med til EM.  Det bliver mellem Mathias "Zanka" Jørgensen, Alexander Scholz, Andreas Maxsø og Rasmus Lauritsen fra Dynamo Zagreb. Alle er meget stærke stoppere, der i andre år var indkaldt. Desværre for dem spiller de på en position, hvor Danmark er historisk godt besat. Og hvis Boilesen er med i truppen, har man en venstre back, der kan gå i midterforsvaret også.

"Zanka" har den største landsholdserfaring, men blev ganske sigende for situationen ikke udtaget til den seneste landsholdssamling. Det er et markant signal. Han har dog løftet sit niveau på det seneste og kan lande som sidste mand i truppen på det danske A-landshold – også fordi han kender holdet og sin rolle.

Scholz, Sviatchenko og Maxsø har ikke været med siden i efteråret, og så er der Rasmus Lauritsen, som gør det godt i kroatisk fodbold, men som ikke har været med inde over før.

MIDTBANE (7)

Pierre-Emile Højbjerg, Tottenham
Christian Nørgaard, Brentford
Jens Jønsson, Cadiz
Thomas Delaney, Dortmund
Mathias Jensen, Brentford
Christian Eriksen, Inter
Lasse Schöne, Heerenveen

Højbjerg, Delaney og Eriksen er naturligvis helt sikre, da de er startere på landsholdet. Så det er kun skader, der holder dem fra slutrunden. Christian Nørgaard og Mathias Jensen ligner også afløserne på 6'er- og 8'er-positionerne.

Så er der kun to pladser tilbage, og vi regner med, at Lasse Schönes erfaring og ro er nok til, at han lander en af de sidste to pladser. Så er spørgsmålet, om Hjulmand vælger en ekstra offensiv spiller, eller om han tager en midtbanespiller mere med. Her har vi ham til at tage Jens Jønsson med, da Jønsson har været med omkring landsholdet det sidste års tid og i øvrigt også har gjort det fornuftigt. Han kan tilmed spille i midterforsvaret, hvis der er brug for en gardering. Philip Billing presser sig også på – det samme gør en velspillende Rasmus Falk.

Anders Christiansen får svært ved at komme med på landsholdet. Det samme gælder Lukas Lerager og Oliver Abildgaard.

ANGREB (7)

Yussuf Poulsen, RB Leipzig
Andreas Skov Olsen, Bologna
Robert Skov, Hoffenheim
Jonas Wind, FC København
Kasper Dolberg, OGC Nice
Martin Braithwaite, FC Barcelona
Mikkel Damsgaard, Sampdoria

Yussuf Poulsen, Jonas Wind og Martin Braithwaite er helt sikre, da de har startet de seneste landskampe. Der skal skader til at holde dem fra slutrunden. Efter Mikkel Damsgaard og Andreas Skov Olsens glimrende præstationer mod Moldova og for sidstnævnte også mod Østrig er det også svært at se, hvordan de skal holdes væk fra slutrunden.

Kasper Dolberg står også til at komme med, da han viste kvaliteterne mod Moldova og i øvrigt var en nøglespiller for landsholdet i efteråret. Han har været ramt af sygdom, skader og blindtarmsbetændelse i denne sæson, men han har siden seneste samling spillet masser af kampe og også scoret et par gange.

Robert Skov ligner en vinder af, at der må komme 26 og ikke 23 med til EM-slutrunden. Hoffenheim-danskeren kan spille på begge kanter og kan også dække en venstre wing back, hvis der bliver brug for det. Han er en god spiller, som var lidt klemt af andres præstationer på landsholdet. Og så har han et frispark i absolut verdensklasse.

Andreas Cornelius har haft en rigtig svær sæson, hvor han bare har scoret en enkelt gang for Parma, og hvor han måtte melde fra til landsholdet senest. Det er svært at se ham finde nok form til at komme med i EM-truppen. Marcus Ingvartsen startede ikke inde mod Moldova og er formentlig også en af dem, der bliver siet fra. Men han har gang i en god sæson i Tyskland og kan være en overraskelse på holdet.

Jacob Bruun Larsen har ikke leveret specielt godt på klubholdet i Belgien, så han kommer heller ikke med til EM. Nicolai Jørgensen har ikke været med i et par år efter mange skader, så han er heller ikke i spil. Patrick Mortensen blev ikke indkaldt senest og har ikke været i Hjulmands tanker, når det for alvor gælder. Christian Gytkjær er skadet lige nu og får svært ved at blive klar til slutrunden.

Pione Sisto blev ikke udtaget senest og har haft lidt op- og nedgang på formen – han er en bobler til at komme med – og så er der Lucas Andersen, der har været plaget af skadet.

Danmarks EM-trup ser dermed således ud (26)

Kasper Schmeichel, Leicester City
Frederik Rønnow, Schalke 04
Jonas Lössl, FC Midtjylland

Daniel Wass, Valencia
Jens Stryger Larsen, Udinese
Simon Kjær, AC Milan
Andreas Christensen, Chelsea
Jannik Vestergaard, Southampton
Joachim Andersen, Fulham
Mathias "Zanka" Jørgensen, FC København
Joakim Mæhle, Atalanta
Nicolai Boilesen, FC København

Pierre-Emile Højbjerg, Tottenham
Christian Nørgaard, Brentford
Jens Jønsson, Cadiz
Thomas Delaney, Dortmund
Mathias Jensen, Brentford
Christian Eriksen, Inter
Lasse Schöne, Heerenveen

Yussuf Poulsen, RB Leipzig
Andreas Skov Olsen, Bologna
Robert Skov, Hoffenheim
Jonas Wind, FC København
Kasper Dolberg, OGC Nice
Martin Braithwaite, FC Barcelona
Mikkel Damsgaard, Sampdoria





Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år



Kenneth_Emil_Petersen HELT VILDT

– De har ikke en chance for at blive dansk mester


Carlo Ancelotti antyder farvel

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen



Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’


Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!



Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det

– Ikke kommet for at sidde på bænken

Højlund slagtes igen: Han var elendig

Delaney: Jeg beklager, at han skal bære den byrde

Knust: FCM-profil skal til tjek

Netmasker blafrer i Bretagne-derby

Aldeles vanvittigt: United i mirakuløs comeback

Storklubber så på profil: – Rigtig fin kamp

Skidt kamp af Filip Jørgensen for Chelsea

‘Utilfreds’ Klopp i spil til kæmpe trænerjob

FC Midtjylland bekræfter hærværk

FCM-komet udgik med skade: Her er status