Det har været et af de store diskussionsemner i England i de seneste uger.
Gareth Southgates beslutning om at bruge Liverpool-stjernen Trent Alexander-Arnold som midtbanespiller har fyldt meget i de seneste uger, og efter den skuffende 1-1-kamp mod Danmark erkendte den engelske landstræner, at der var tale om et 'eksperiment', som ikke rigtigt fungerede.
Og til den tredje og sidste gruppekamp mod Slovenien har Gareth Southgate nu droppet eksperimentet, da Chelsea-spilleren Conor Gallagher starter inde i stedet for Trent Alexander-Arnold på den defensive midtbane.
Ellers er der ingen ændringer på Englands hold.
Hos Slovenien er det værd at bemærke, at angrebsstjernen Benjamin Sesko starter, efter at han blev meldt tvivlsom.
Sådan stiller de to mandskaber op:
England:
Pickford - Walker, Stones, Guéhi, Trippier - Rice, Gallagher - Saka, Bellingham, Foden - Kane
Slovenien:
Oblak - Karnicnik, Drkusic, Bijol, Janza - Stojanovic, Cerin, Elsnik, Mlakar - Sporar, Sesko