Sommerens EM-slutrunde nærmer sig det allersidst akt, når finalen mellem England og Spanien søndag aften bliver spillet, og for englændernes landstræner Gareth Southgate er det noget mentalt, der kan blive afgørende.
Det fortæller han ved pressemødet forud for finalen.
- Hvis vi ikke er bange for at tabe, har vi større mulighed for at vinde, lyder det fra Southgate.
Det er dog ikke kun citater, som kunne være taget fra bagsiden af en Gajol-æske, som han kommer frem med. Han husker også, hvordan finalen i 2021 gik, hvor England, tabte til Italien efter straffesparkskonkurrence.
Her mener han, at de har en chance, for at tage den dét ekstra skridt.
- Vi har flere spillere, der skyder straffespark i deres klubber, bemærker han, og han kan også pege på kvartfinalen, hvor de gik videre efter straffesparkskonkurrence mod Schweiz med fem ud af fem scoringer.
I træningslejren har de også gjort meget ud af at studere netop straffespark, forklarer han. Derudover minder han om, hvad det kræver at komme ovenpå igen efter den oplevelse, som de var ude for i finalen for tre år siden.
- Vi har vist stor konsistens for at komme tilbage hertil. Mange af os var meget skuffede over det resultat. Det er altid meget svært at arbejde sig tilbage til, hvor vi er nu. Vi har vist stor modstandskraft, og det siger meget om mentaliteten på dette hold, fastslår Southgate.
Selv har Gareth Southgate sin egen historie med straffesparkskonkurrencer, da han som spiller brændte det afgørende straffespark, som sendte England ud af EM-semifinalen tilbage i 1996.
Finalen spilles søndag aften klokken 21.