FREUDENSTADT (Tipsbladet): Der har været meget tale om, at flere danske landsholdsspillere er stødt til EM-slutrunden i en ikke ligefrem optimal fysisk tilstand, men Morten Hjulmand er bestemt ikke en af disse.
Tværtimod er han i topform og fyldt med selvtillid efter en mesterskabssæson i Sporting CP, hvor han virkelig har etableret sig på den store europæiske fodboldscene.
Nu er han starter på landsholdet, og man forstår, hvis han lige niver sig i armen engang imellem, for der er godt nok sket meget, siden han i en ung alder tog fra FC København til Admira Wacker i jagten på spilletid.
Vejen til landsholdet har været lang, men da Hjulmand møder den danske presse tirsdag kan man ane en masse stolthed i hans stemme, når han skal sætte ord på den.
– Jeg tror, det er mange års forberedelse med de rigtige skridt, jeg har taget i min karriere. Jeg har fået samlet en pakke, som gør, at jeg kan starte inde for det danske landshold, og det har jeg fået ved mine ophold i Østrig, Italien og Portugal, lyder det.
Netop Portugal er interessant i denne sammenhæng, for her har han vist, at han kan være en bærende spiller for et tophold, som ofte har det med at dominere kampene i den hjemlige liga. Hjulmands første sæson i Lissabon-klubben kastede en plads på årets hold af sig, og selv om danskeren er meget rolig af natur, så indrømmer han, at han alligevel har været overrasket over en ting efter skiftet hertil.
Hvad lærer man af at spille fodbold i Portugal?
– Hvordan det er at spille højintenst teknisk fodbold. Det foregår på et meget højt niveau, og jeg var lidt overrasket over de tekniske kvaliteter, man skal have, for at spille i den portugisiske liga, slår han fast med rolig stemme, men en bestemt øjenkontakt.
Netop præstationerne i Portugal fik også landsholdsmakker og konkurrent i Benfica, Alexander Bah, til at sige, at Morten Hjulmand går under radaren i Danmark. Den påstand er han dog relativt ligeglad med, da han bliver spurgt ind til det tirsdag.
– Jeg har ikke så stort fokus på, hvor stort mit navn er i Danmark. Jeg har fokus på, hvordan jeg har gjort det for Sporting, og nu hvordan jeg gør det for det danske landshold. Så må omtalen komme ved siden af det. Det er ikke noget, jeg skal bruge min tid på. Den skal jeg bruge på at få point til det danske landshold, siger han målrettet.
Hylder landsholdsmakkere
Der er blevet skrevet en del om Morten Hjulmand de seneste par uger, og han er nok en af de danske spillere, som man har set mest frem til at få i aktion ved EM. Man så ham fra start i søndags, hvor han spillede på midtbanen med Pierre-Emile Højbjerg og Christian Eriksen, og den konstellation er hovedpersonen her særdeles tilfreds med, selv om det ikke blev til en dansk sejr.
– Jeg havde en naturlig følelse i vores relationer på midten. Jeg og Pierre har set stærke ud, når vi er tætte på hinanden og kan bruge hinanden i opspillet. Vi supplerer hinanden godt og skaber god balance på holdet. Det gjorde vi også mod Slovenien, siger Hjulmand og fortsætter:
– Det er nemt at finde en spiller som Christian, som er god, når han ligger tættere på angriberne, hvor han både kan sætte vores angribere og wings op, men samtidig skyde fra distancen med højre og venstre ben.
Det bliver interessant at se, om Morten Hjulmand får chancen igen fra start, når det danske landshold torsdag møder England.

Så presset er din Superliga-klub

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie
Kære FC København: Hvad venter I på?

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø