Hvor gode er de store nationer egentlig, og hvem overrasker og skuffer?
Tipsbladet har været igennem de 24 nationer, der har spillet EM-gruppespil, og giver her et bud på det indbyrdes styrkeforhold.
Danmark, England og Tyskland vil nok overraske en del, og så er det også værd at bide mærke i, at man ikke nødvendigvis er blandt de 16 stærkeste hold i turneringen, selvom man har nået ottendedelsfinalerne.
Holdene er vurderet ud fra, hvordan vi tror, de ville klare sig i kamp på neutral bane – ergo er eksempelvis Englands hjemmebanefordel ikke regnet ind i den sportslige vurdering af holdets evner lige nu.
1: Frankrig
Har de været suveræne? Nej, men de klarede sig uskadt gennem en svær pulje og har EM’s bedste trup og startopstilling.
2: Italien
Fornemt gruppespil af italienerne, der ikke har lukket et eneste mål ind. Østrig bliver nok ikke den vilde hurdle i weekenden – men er man klar til de større stjerner fra Belgien eller Portugal på næste fredag i München?
3: Belgien
Det er nu, det er nu, det er nu. Sådan lød det i 2016 og 2018, og i Kevin De Bruyne og Romelu Lukaku har belgierne to mand, der kan vinde det hele. Men holder forsvaret vand mod Cristiano Ronaldo og Portugal?
4: Holland
Hollænderne er gode, når de ikke lige er forfærdelige som i de grufulde minutter mod Ukraine. Tjekkiet er ikke nødvendigvis en done deal i 1/8, og er hollænderne egentlig så meget bedre end Danmark, når det kommer til stykket? Vi får se.
5: Spanien
Spanien er ringe. De er ok. De er vidunderlige. De er forfærdelige. Alvaro Morata kan ikke ramme noget som helst!
Spanien har bolden klart mest af alle hold, men det var også en ineffektiv ynk mod Sverige og Polen før ydmygelsen af Slovakiet. Har spanierne noget stål i sig, når det virkelig gælder?
6: Portugal
Truppen er stærkere end i 2016, men det er stadig Cristiano Ronaldo, der er holdets et og alt. Kan han også knække Belgien? Sagtens.
7: Tyskland
Det her tyske hold sejler. Vi er fristet til at rykke dem endnu længere ned, den defensiv er en tidsindstillet bombe. Men de kan også score mål og skabe chancer som få andre, så derfor er de ikke ude af det her endnu.
8: Kroatien
Kroatien foran Danmark?! Det er måske en tilsnigelse, og kroaterne er ikke lige så gode som i 2018, men de har stadig Luka Modric og kunne godt have fået point mod England i første kamp. Fint turneringshold.
9: Danmark
Flotte præstationer mod Belgien og Rusland trækker markant op, men på den anden side mangler Danmark også at slå et af de større hold. En flot kamp mod Belgien kunne sagtens være endt med point, men sårbarheden over for verdensklassespillere var også til at se. Og dem har samtlige hold foran Danmark på denne liste. For ikke at nævne et par af holdene efter.
10: England
England helt hernede? Er I sindssyge?
Øh, nej. England spiller forsigtigt og klarede sig sikkert igennem puljen med livrem og seler. Et såret Tyskland kan sagtens blæse England omkuld – Harry Kane er ikke sig selv, og Gareth Southgate slipper jo ikke de unge og vilde fri til at angribe. Englænderne kan godt kværne sig videre, men de har vist det laveste topniveau af alle forhåndsfavoritterne.
11: Sverige
Er der träckigt at se Sverige spille en fodboldkamp? Ja måske, det er lidt som at se Stoke, da de var nogenlunde i nullerne. Men det er også et slidstærkt hold med fine boldspillere i Alexander Isak og Emil Forsberg, der kan skabe et mål. De vinder ikke EM, men noget dårligt kollektiv er det altså ikke.
12: Østrig
Det er sin sag at skabe chancer mod Østrig, og det skubber alpelandet op ad ranglisten, selvom der ikke er megen spræl i offensiven.
13: Schweiz
De kom videre fra puljen, og der har været smæk på i schweizernes kampe med masser af afslutninger. Men det kan altså ikke dække over, at man slet ikke har samme fornemmelse af dette schweiziske hold som en fornuftig outsider, som man havde i tidligere slutrunder. Vi ved godt, Shaqiri fik scoret mod Tyrkiet, men et midterhold fra Superligaen havde også scoret mod et tyrkisk hold i den forfatning.
14: Tjekkiet
Tjekkerne har meget at takke Leverkusen-angriberen Patrik Schick for – de har tabt skudstatistikken stort i gruppespillet og er klare underdog i ottendedelsfinalen mod Holland. Skulle tjekkerne klare den, mens Danmark vinder i Amsterdam over Wales, venter favoritværdigheden igen danskerne i kvartfinalen.
15: Ukraine
Han løber altså ikke længere solen sort, Andrej Jarmolenko. Ukrainerne kan sagtens spille udmærket kombinationsfodbold, men det bliver nok ikke det, der kommer i fokus i slaget med de fysisk stærke svenskere.
16: Ungarn
Ungarerne leverede stærke arbejdsindsatser mod Frankrig og Tyskland, og sådan set også i 0-3-nederlaget til Portugal og selvom tyskerne var bedst i den sidste kamp i München, var det heller ikke langt fra, at Ungarn var gået videre. At Ungarn ikke er højere oppe handler også om, at modstanderne i de to flotte kampe spillede under middel og på en normal dag med samme chancefordeling havde vundet.
17: Wales
Er vi hårde ved Wales? Ja måske, men waliserne har virkelig været afhængige af flot spil fra Kasper Schmeichels reserve Danny Ward med det væld af afslutninger, Wales har haft imod sig. Waliserne arbejder fint sammen, men de er i sidste ende et ret begrænset hold ud over Gareth Bales magi.
18 Polen
Det var en skuffende omgang slutrunde-fodbold af Polen, og Robert Lewandowski må se sig lidt undrende omkring og spekulere på, om det var det.
19: Slovakiet
Sikke en dukkert, slovakkerne endte med at få i 0-5-kampen mod Spanien. De var faktisk tæt på et resultat mod Sverige, så der er ingen grund til at brænde fodboldstøvlerne og indstil karrieren.
20: Rusland
Hvor var det dog skuffende. Forsvaret var ofte på hælene i sejren over Finland, og både Belgien og Danmark udspillede de defensive russere. Hvad nu, hvis man i stedet satsede mere offensivt og gav de særdeles dygtige midtbanespillere Aleksej Mirantjuk og Aleksandr Golovin bare én ekstra offensiv legekammerat i form af en kantspiller eller en hængende angriber? Ruslands nedtur blev næsten selvopfyldende, når man røg så langt tilbage på banen.
21: Skotland
Det er jo egentlig et mere sammenhængende hold end længe set, men det ændrede ikke på, at skotterne havde det mest ufarlige hold med mindst offensiv, individuel kvalitet. Tænk Wales uden Bale og Ramsey.
22: Finland
Det havde været bedre for Finland at spille EM i 2019 eller 2020, for det var ikke megen energi, man havde til overs til at angribe. Finnerne var 20 minutter fra et point mod Belgien, der havde sendt dem til ottendedelsfinalen i Amsterdam mod Wales, men det rykker ikke på styrkeforholdet.
23: Nordmakedonien
Helhjertet EM-indsats og fint, at Goran Pandev fik scoret slutrundenmål for sit land efter 20 års landsholdskarriere. Men et par udmærkede og lovende midtbanespillere opvejer altså ikke kvalitetsforskellen til de andre hold.
24: Tyrkiet
Det var simpelthen en ynk at se et på papiret godt tyrkisk hold spille så usammenhængende. Og at selveste Senol Günes, levende trænerlegende, ikke kunne rette op på det. Man forundres stadig over, at det samme hold kunne slå Holland.
Afsløring: BIF kan tjene 75 millioner på Bischoff
Jagter ny dansk klub efter udlandsophold
TransferLIVE: FCN forlænger med svensk stortalent
Bodø/Glimt-boss raser mod AaB: Er du dum?
Kan blive verdens bedst betalte landstræner
Vil købe dansk landsholdsspiller – men…
Slagter Tottenham: Jeg har aldrig set lignende!
Brandvarm dansker på måljagt i storkamp i Paris
Vejles overlevelse som topklub er på spil
CV afviser profilsalg: Flere transfers er mulige
De har brug for en kæmpe transfersucces!
Stor begejstring for tilgang af Brøndby-spiller!
Afsløring: Wolfsburg har scoutet stort OB-talent
Sådan gør din klub i vinterpausen
Føler for skadet talent: Tænker på min egen søn
Officielt: Henter dansk angriber i millionhandel
Dansk rekordhandel – Martin Albrechtsen ellevild
Ny Brøndby-stjerne afslører: Væltede i tilbud
Damsgaard fortsætter vild stime af kåringer
Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2025
Lyngby Boldklub har gjort et scoop
Afslører: Flere klubber var ude efter Pione Sisto
Medie peger på utilfredshed i Feyenoord-truppen
Viaplay i fremdrift: ‘Vi havde tabt sutten’
I svime over Oscar Højlund: Den næste leder
Real Madrid-legende stopper karrieren
Der er potentiale til noget rigtig stort
Links og Beijmos tur? CV varsler forlængelser
Philip Billing jubler: Han er en vinder
Preben Elkjær får nyt job hos Viaplay
Forventer snarlig Daniel Wass-afgørelse
Stor interesse: ‘Jeg modtog mange telefonopkald’
De er vinterens syv dyreste salg i Superligaen
Flere United-problemer: Stjerne korsbåndsskadet
Viaplay: Derfor lancerer vi nye sportspakker
Viaplay med ny Superliga-pakke: Her er prisen
Stor undren: Har de glemt at købe en ny back?
Her er Danmarks gruppe til U21-EM-kvalifikationen
Jacob Neestrup jubler: Som et køb til 30 millioner
Vilde transfers udfordrer AaB-chefers strategi
Afsløring: Nu rejser Clement Bischoff til England
Historisk dansk transfer: ‘Det var et ultimatum’
Mørke skyer over Priske efter ‘katastrofal uge’
Premier League-klub lurer på Rasmus Højlund
Efterlyser mere spilletid til Christian Eriksen
Orris Sociedad snubler igen mod Osasuna
Millionregn over dansk klub: ‘Det er imponerende’
FCK-keeper røg ud i kulden: ‘Fuldstændig vanvid’
Thelander afslører: Interesse fra udlandet
Afsløring: FCN forlænger med kæmpetalentet Eklund
Neestrup: ‘Har været åben og ærlig over for Trott’
“Vanvittigt” – nu skal dansker spille Superliga
Stor FCM-handel i vasken: ‘Det var bare for sent’
Sune Smith-Nielsen drømmer om at se ham i FCK igen
Første dag i FCK: ‘Jeg er her for at vinde guld’