EM-fans i Parken? Her er eksperternes bud

Senest 7. april skal der være klarhed over, om der kan komme tilskuere i Parken til EM, og om Danmark dermed beholder værtsskabet. Her er eksperternes vurdering.



Luk tilskuere på stadion eller vink farvel til EM-værtsskabet.

Så klar er beskeden fra UEFA til de 12 byer, der om under tre måneder skal beværte EM-slutrunden i fodbold. Blandt de 12 værter er som bekendt København, og senest 7. april skal de danske EM-arrangører give en garanti til UEFA om, at der ikke bliver spillet kampe for tomme tribuner. Kan de ikke det, bortfalder værtsskabet til EM.

Det store spørgsmål set med danske briller er naturligvis; kan der komme tilskuere i Parken? Og i så fald hvor mange?

Det har tipsbladet.dk bedt to eksperter forholde sig til – den ene er meget forsigtig, mens den anden tør skyde lidt mere fra hoften,

Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for Mikrobiologi og Immunologi på Københavns Universitet, tør komme med et forsigtigt bud.

– En løsning kunne være 50 eller 40 procent af tilskuerne på stadion, fordi der skal være afstand, og så vil vi i Danmark bede om, at vaccinepasset skal være i orden, inden man slippes ind på stadion. Noget med at sidde på hvert andet sæde. Men jeg kunne også se udfordringen med, om vi ville tillade udenlandske tilskuere at komme til Danmark. Vores grænser er jo ikke åbne i øjeblikket, så det vil primært være danske tilskuere. Det er så spørgsmålet, om UEFA vil tillade det, siger Jan Pravsgaard Christensen til tipsbladet.dk.

Allan Randrup Thomsen, der er der er professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, er mere tilbageholden.

– Det er simpelthen umuligt at sige noget om på nuværende tidspunkt. Der er så mange faktorer, der spiller ind. Går det godt med den kommende genåbning? Får vi de vacciner, vi satser på? Hvor stor en rolle spiller vejret? En ting er selve fodboldkampen, noget andet er alt det rundt om. Fansene skal til og fra stadion, hvordan vil man løse det? Hvordan er toiletfaciliteterne?

– Jeg er meget glad for, at det ikke er mig, der skal træffe den her beslutning. Det er helt uden for min comfortzone at komme med et gæt. Det vil være som at lukke øjnene, stikke en finger ud af vinduet og gætte på vejret.

Det billede er Jan Pravsgaard Christensen enig i.

– Det er det jo, for jeg ved heller ikke, hvordan det ser ud med smittetallet i Danmark om en måned, når vi nu lukker noget mere af samfundet op. Vi er jo heller ikke der, hvor vi vaccinationsmæssigt kan dække befolkningen ind, siger professoren og tilføjer:

– Men vi er helt fremme i juni måned, hvor der skal spilles, og selv om der er forsinkelser på vacciner, vil en god del af samfundet være vaccineret, og har man indført vaccinepasset til at gå i biografen og på museer, kunne jeg godt forestille mig, at man kunne lave noget med de fire kampe her, hvor man sagde, at der kan komme 40 procent af tilskuerne på stadion, hvis de har vaccinepas. Der bliver rift om de billetter, men det er bedre end et tomt stadion. Både for spillerne og for os, der ser på.

Vaccinepasset afgørende
De to eksperter er helt enige om én ting – hvis der skal tilskuere i Parken, kommer vaccinepasset til at spille en afgørende rolle.

Et vaccinepas bruges til at fremvise, om man har modtaget vaccinen mod coronavirus, eller om man er testet negativ inden for de seneste 72 timer.

– Det er absolut en mulighed. I den forbindelse er jeg mest nervøs for eventuelle tilrejsende tilskuere. Det skal der være helt styr på, ellers har vi et problem. Vi skal hele tiden have øje for, hvad der er af mutationer i andre lande, for det er værd at huske på, at mens vi lige nu er ved at åbne op i Danmark, er mange lande hårdt ramte af en tredje bølge.

– Men for at vende tilbage til dit spørgsmål, så vil jeg mene, at en væsentlig forudsætning for, at der kan komme tilskuere, er at der indføres en eller anden form for vaccinepas, siger Allan Randrup Thomsen.

Han bakkes op af Jan Pravsgaard Christensen.

– Et vaccinepas bliver et must, fordi hvis der bliver forsinkelser, vil dem, der gerne vil på stadion, formentlig være størstedelen af dem, der ikke er vaccineret endnu. Det er de aldersgrupper, der sidst vaccineres. Så af hensyn til ikke at få et supersprederevent ved en fodboldkamp, bliver vaccinepasset et must. Folk skal være vaccineret eller testet eller dokumentere, at de har haft sygdommen. Men det mener jeg også godt, at man kan love UEFA.

– Det er jo i princippet allerede sat i værk i Danmark, og det skal udrulles her fra 6. april. Og de når formentlig også at lave en mere fancy app end MinSundhed, der er den anden nok også på plads, så når kontrolløren skal tjekke billetten, skal han se din smartphone, at den lyser grønt det rigtige sted. Så jeg tror også, det er noget, der kan håndteres, selv om 20-30.000 mennesker skal på stadion, siger han.

Hvad er udfordringen med vaccinepasset?

– En test, der bare er 72 timer gammel, vil også være god nok til, at dit vaccinepas lyser grønt, men der vil du være en modtagelig person. Så der skal bare være én, der slipper igennem, som er blevet smittet inden for de 72 timer, der kan sidde og sprede virusset. Det vil være en kalkuleret risiko. Man skal sidde ned til de her kampe, og man sektionerer stadion, så alle ikke render til den samme pølsebod, så kan det godt være, der er noget spredning, men det bliver kun omkring den ene person og ikke hele stadion.

Tidlig deadline er et problem
Senest den 7. april skal Danmark som nævnt give besked til UEFA om tilskuerkapaciteten. Det er en meget vanskelig deadline at arbejde med, vurderer de to eksperter.

– 7. april er meget tidligt, at man skal afgive et svar, fordi det kan være svært at spå om, hvordan det ser ud, når vi skal afholde slutrunden. Tingene kan nå at ændre sig. Men med de planer, der nu ligger med et vaccinepas, og forventningen om, hvor langt Danmark er nået med at vaccinere frem til slutrunden, og med nogle af de tiltag, der er blevet lavet, hvor man har prøvet af at have lidt flere folk på stadion, så kunne jeg forestille mig, at man allerede nu kunne komme med en udmelding, hvor man siger x antal procent på stadion, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Allan Randrup Thomsen vil gå så langt som at sige, at deadlinen er et reelt problem.

– Jeg vil sige, at det er et stort problem, at vi slet ikke har set effekterne af genåbningen og gjort os de erfaringer, før der skal falde et svar til UEFA. Jeg kan kun gentage, hvad jeg sagde tidligere; jeg er glad for, at det ikke er mig, der står med den her opgave, siger han.

Virologen fastslår, at der er en væsentlig smitterisiko forbundet med fodboldkampe.

– Vi ved, at en fodboldkamp kan være en superspreder-begivenhed. Det så vi blandt andet i en Champions League-kamp i Italien sidste år, siger Allan Randrup Thomsen.

Du nævner Champions League-kampen i Italien. Den blev spillet på et tidspunkt, hvor man slet ikke tog nogle forholdsregler i forhold til corona. Er det fair at blive ved med at bruge den kamp som et eksempel?

– Det synes jeg,  at det er, for det viser noget om det problem, der kan opstå til en fodboldkamp, hvis man ikke passer på, og hvis folk ikke er vaccinerede. Vi har også set, at folk under en fodboldkamp har haft svært ved at holde afstand, hvis der eksempelvis bliver scoret. 

SSI konkluderede i sidste uge, at smitterisikoen ved en fodboldkamp er lav-middel?

– Den beregning er jo lavet ud fra 500 tilskuere. Her taler vi mange mange tusinde tilskuere, og risikoen bliver naturligt større, jo flere mennesker man samler, lyder det.

Både Allan Randrup Thomsen og Jan Pravsgaard Christensen fortæller, at de ikke er en del af den ekspertgruppe, der skal rådgive regeringen om blandt andet EM-slutrunden.

Der skal efter planen spilles fire EM-kampe i Parken. 





Ført fra hinanden efter slutfløjt i Parken



TIPSBLADET SPECIAL

Her er fem bud på en ny AaB-træner


Kæmper for at komme af med Pione Sisto

Bitter Randers-træner: ‘For dårligt!’



Frederik Birk: Det får du mig ikke til at sige!

I dialog med Brøndby

Driller Brøndby-helt: ‘Vattet spark!’

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

Nartey bliver den helt store Brøndby-helt



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Vanvittig kamp – sender Brøndby Stadion i ekstase!

‘Du får ikke din Viaplay-overskrift’

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

Hyldes af Christian Eriksen

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

En umulig mission at holde på ham

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby


Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske! 

Brandvarme Makienok sænker OB

Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Birk overrasker med flere ændringer



Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti