Optimismen er tilbage i Letland
Med en 4-2 sejr på Island lysner fodboldfremtiden langsomt i Letland, hvor tilbagkomsten af den succesrige træner Aleksanders Starkovs, der sensationelt førte Letland til EM i 2004, har haft afgørende betydning.
- Island-kampen var første gang i turneringen, at Letland spillede på den måde folk gerne vil have dem til. Starkovs har siden han vendte tilbage arbejdet med holdet og i lørdags var det meget, meget bedre end i lang tid. Det har virkeligt givet en tro på tingene, siger sportsredaktør på den lettiske avis Delfi, Oskars Morozovs til TIPS-bladet
Hverken Esbjergs Igor Stepanovs eller den tidligere Viborg-spiller Imants Bleidelis bliver klar mod Danmark. Begge plejer småskader, og da et par andre profiler også er ude, er det er lettere svækket lettisk mandskab, der møder op i Parken.
Men Igor Stepanovs har følgende ord om Aleksandrs Starkovs.
- Han vægter disciplin og organisation højt. Jeg er ikke meget for at fremhæve den ene træner fremfor den anden, men siden Starkovs tog over igen, er resultaterne blevet bedre, og det betyder meget. Selvtilliden og troen på tingene vender tilbage, siger Stepanovs.
LÆS HELE ARTIKLEN I TIPS-BLADET MIDTUGE!