Omonoia – FC Midtjylland 1-0
1-0 Roman Bezus (38.)
FC Midtjylland skal have sig en sejr på hjemmebane om en uge, hvis de vil videre i kvalifikationen til Conference League-gruppespillet. Den første kamp mod cypriotiske Omonoia endte med et 0-1-nederlag i en kamp, hvor midtjyderne ellers havde de fleste statistikker på deres side. En fejlaflevering foran eget mål kom til at koste for dem.
Her er FC Midtjyllands spilleres karakterer for kampen.
Jonas Lössl – 4
Han vil nok se tilbage på kampen og tænke på, at han nok burde have snuppet bolden, der gik ind ved 1-0-målet, men når man ser bort fra det, så var det en kamp, hvor han flere gange virkelig viste klassen frem. Blandt andet efter en halv friløber i første halvleg.
Henrik Dalsgaard – 3
Det er stadig ikke alt, der ser lige godt ud fra den tidligere landsholdsspiller, når det kommer til spillet med bolden, men han kommer godt frem på sin højreside, som er med til at sætte tryk under modstanderen.
Sverrir Ingason – 4
Han løser langt de fleste af sine opgaver helt fint, og det er ikke mange dueller, som islændingen taber. Desuden var han sammen med sin makker god til at trække offside på modstanderen og stoppe deres angreb på den måde.
Juninho – 3
Det blev til en mindre koger fra ham på et tidspunkt i første halvleg, som kunne have kostet voldsomt, da han mistede bolden. Men han går godt med i spillet, og han er ikke bange for at spille den fremad. Dog manglede der noget fra ham på de offensive dødbolde, hvor han ellers kan være farlig.
Paulinho (ud 88.) – 4
Han fik hurtigt vist sig frem med et giftigt skud, ligesom han kommer godt frem på sin side af banen. Det ser ud til at passe ham godt, at der er lagt en del offensive opgaver på ham, men outputtet kom ikke. Point for også at tage del i de defensive tilbageløb
Emiliano Martinez (ud 74.) – 3
Der er meget usynligt arbejde fra Martinez' side, og selvom han har en del defensive opgaver at se til, så udmærker han sig også med en ret præcis pasningsfod, som er med til at skabe ro for FCM-holdet.
Kristoffer Olsson (ud 88.) – 3
Svenskeren er nærmet over det hele, kan man få indtrykket af. Han går med ned og henter bolden op i opbygningen af spillet og fordeler den foran feltet. Det er ikke altid, at det er den store magi – og det kan måske blive lidt for sterilt nogle gange. Men så disker han op med et Michael Laudrup-sk vip ind i feltet, som dog blev misbrugt. Hans skud skal desuden blive farligere.
Armin Gigovic (ud 65.) – 1
Det er umuligt at bemærke, at han var skyld i 1-0-målet i kampen. Gad vide om det var et hedeslag – og her taler jeg ikke om det, man kan møde på en bytur i Herning. Det må man bare ikke gøre i sådan nogle kampe, hvor et enkelt mål kan betyde så meget for avancement eller ej. Dog har han en god omgang med bolden i den øvrige del af kampen med resten af holdet, men den fejl burde være strafbar.
Oliver Sørensen – 2
Det er helt sikkert en spiller, som har en masse potentiale i sig. Hvis han fik udviklet sin teknik mere, så ville man få en rigtig brugbar midtbanemand frem i ham. Motoren er der utvivlsomt, men når det kommer til de afgørende situationer, så mangler der noget. Han har dog sine momenter, hvor han er lige ved at få et oplæg, men han lader også ovennævnte Olsson-oplæg løbe ud i sandet, fordi han ikke er vaks nok i feltet.
Aral Simsir – 3
Det er den Simsir, som man kender, som man fik at se igen denne aften. Masser af driblinger samt et farlig forsøg tidligt i kampen. Når det nu allerede bliver en svær kamp for ham, så kunne man godt ønske sig, at han nogle gange, at han slap bolden lidt tidligere. Bare engang i mellem. Modstanderne lærte, at han dribler hver gang.
Cho Gue-sung – 2
Det blev til en aften i skyggen for sydkoreaneren, som ellers har været giftig foran mål. Det var heller ikke meget, han fik at arbejde med, og når det skete, så var det sjældent specielt frugtbart.
Indskiftere:
Iver Fossum (ind 65.) – 2
Tog plads på den offensive midtbane, og han kunne være blevet helten efter 77 minutter, da Kaba lagde bolden til rette for ham. Men i stedet sparkede han et hul i luften. Fik ikke sat det store aftryk ellers.
Sory Kaba (ind 65.) – 3
Den transfer-rygtede angriber markerede sig hurtigt efter indskiftningen ved at tage en høj bold ned med brystet. Så var han i gang, og han fik da også lagt op til en stor mulighed for Fossum. Selv brændte han også to store chancer, og det hjælper ikke ligefrem på at få ham frem på angriber-ranglisten i klubben.
Edward Chilufya (ind 74.) – UB
Charles (ind 88.) – UB
Nikolas Dyhr (ind 88.) – UB
Træner
Thomas Thomasberg – 3
Når man taber, så kan det selvfølgelig ikke være godt efter planen – også selvom det enlige mål kom efter en personlig fejl. Dem skal han desuden få ryddet ud i, men det er også værd at se på, hvordan de kan få scoret nogle mål. Planen er der, men er det de rigtige folk, som han sætter til at sætte de afgørende fødder bolden? Er det ikke lige i overkanten med fire centrale midtbanespillere, hvor det ikke er mål, som er deres spidskompetence. Men der bliver skabt chancer nok – de bliver bare ikke udnyttet.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.

Her er fem bud på en ny AaB-træner

Kæmper for at komme af med Pione Sisto

Bitter Randers-træner: ‘For dårligt!’

Frederik Birk: Det får du mig ikke til at sige!

I dialog med Brøndby

Driller Brøndby-helt: ‘Vattet spark!’

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

Nartey bliver den helt store Brøndby-helt

Så presset er din Superliga-klub

Vanvittig kamp – sender Brøndby Stadion i ekstase!

‘Du får ikke din Viaplay-overskrift’

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

Hyldes af Christian Eriksen

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

En umulig mission at holde på ham

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby
Kære FC København: Hvad venter I på?

Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske!

Brandvarme Makienok sænker OB

Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Birk overrasker med flere ændringer

Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti