Vilde tal: FCK har hentet næsten 9 ud af 10 ranglistepoint til Danmark
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Champions League

Vilde tal: FCK har hentet næsten 9 ud af 10 ranglistepoint til Danmark

FC København er en af de klubber i hele Europa, der har hentet den største andel af sit lands point til UEFA's rangliste i denne sæson. Se hele oversigten her.

De fleste var nok klar over, at FC København har hentet langt de fleste af Danmarks europæiske ranglistepoint. Nu har vi fået syn for sagn - og samtidig sammenligningsgrundlag med resten af Europa.

Det står klart, at FCK i denne sæson har hentet 87,18 procent af de danske point til UEFA's europæiske rangliste. Det er den, der over fem sæsoner afgør, hvor mange Champions League- og Europa League-pladser hvert enkelt land får.

Læs også:Det store Champions League-overblik: Sådan spilles turneringen færdig

Ranglisten er baseret på de fem seneste sæsoner i europæisk fodbold. Klubberne får point, når de kvalificerer sig til en ny runde af kvalifikationen, hver gang de får point i gruppespillet, og hver gang de går videre til en ny runde af knockoutfasen. Meritter i Champions League giver flere point end i Europa League.

På oversigten fremgår det desuden, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor ranglistepointene i højest grad kommer fra én klub. FC Københavns 87 procent overgås således kun af to klubber: Vaduz fra Liechtenstein og Sheriff Tiraspol fra Moldova. De har begge hentet 100 procent af deres landes ranglistepoint. 

Andre klubber, der står for en stor andel, er Feronikeli fra Kosovo (83,33 procent), Süduva fra Litauen (76,92 procent) og Slovan Bratislava, Shkëndija og Zrinjski Mostar fra henholdsvis Slovakiet, Nordmakedonien og Bosnien-Hercegovina (alle 75 procent).

Læs også:Overblik: FC København spiller første danske kvartfinale i 23 år

Se hele udregningen for UEFA's 55 medlemslande her:

Tallene er opgjort fredag, så enkelte lande har fået et par ranglistepoint mere i de seneste dages europæiske kampe. Bemærk, at procentandelen kun gælder for tal for indeværende sæson. Set over de fem seneste sæsoner er FCK's andel af de danske point 58 procent.

FC København har mulighed for at udbygge statistikken, hvis holdet slår Manchester United i Europa Leagues kvartfinale mandag aften.

Læs også:Solskjær driller Solbakken: Forhåbentlig beholder jeg mit hår

Læs også:Dansker har hjulpet Solskjær og United før FCK-kamp

Læs også:FCK-anfører er United-fan: Har altid drømt om at komme til Old Trafford