Vejen til Champions Leagues gruppespil er lang nok i forvejen, så FC Midtjylland tager al den hjælp, holdet kan få. Den kan eksempelvis fra komme fra Barcelona og Juventus i denne uges Champions League-kampe.
Hvis de slår henholdsvis Napoli og Lyon ud, bliver FC Midtjylland nemlig seedet i anden kvalifikationsrunde. Det giver som udgangspunkt et lettere modstander og dermed større chance for at gå videre.
Som useedet risikerer FCM modstandere som Molde, Dinamo Zagreb og Celtic, mens man som seedet nærmere kan møde hold i stil med Slovan Bratislava, Ferencvaros og Omonia Nicosia. Så når cheftræner Brian Priske blænder op for Europas fineste klubturnering, er det ikke bare for at stille sin sædvanlige interesse. Han har selv noget på spil.
Læs også:Kvalifikationskaos: Derfor risikerer FCM at misse Champions League-seedning
- Jeg kan godt se, det har indflydelse på det (FCM's vej mod gruppespillet, red.). Det siger sig selv, at det har betydning, om man bliver seedet eller ej. Jeg følger altid med hist og pist, og de her kampe har betydning for vores vej i Eruopa, så derfor holder jeg selvfølgelig også øje.
- Men jeg er sgu sådan indstillet, at vi må tage dem, der kommer. Jeg tror rigtig meget på vores hold og de her drenge, og det handler om, at vi kan kan levere på dagen, siger Priske til tipsbladet.dk.
Men hvordan kan det være, at exit for Napoli og Lyon hjælper FC Midtjylland i næste sæson?
Læs også:Før Champions League: Barca-stjerner træner med igen
Lyon og Napoli er på nuværende tidspunkt stadig med i turneringen, og de jagter en billet til næste sæsons turnering. I et normalt år skulle et af de to hold vinde turneringen, for at det gik ud over FCM's seedning, men da der allerede den 10. august trækkes lod til anden runde af Champions League-kvalifikationen, afhænger en FCM-seedning af, om Lyon og Napoli på det tidspunkt stadig er i turneringen.
Ryger begge hold ud, når de spiller den 8. august, vil det sende Ajax direkte i Champions League-gruppespillet næste sæson. Ajax' adgang til gruppespillet forskyder sig ned i kvalifikationen, så Sparta Prag indtræder i stedet for Ajax i playoffrunden, mens Dinamo Zagreb går i tredje runde i stedet for Prag. Dermed er der en seedning til FCM.
Lyon gæster Juventus fredag aften og forsvarer en 1-0-sejr, mens Napoli møder Barcelona ude lørdag efter 1-1 i det første opgør.
Læs også:Braithwaite og Co er coronafri før Champions League-genstart
Læs også:Brian Priske roser unge spillere: Vi har fået en ekstra sult ind
Læs også:Priske om skiftet fra assistent til cheftræner: Hårdt i nogle perioder