Sæsonstarten er bestemt ikke gået som planlagt for Lionel Messi.
Først var han ude med en ankelskade, inden han vendte tilbage i sidste uge. Men i sin bare tredje kamp måtte Lionel Messi udgå.
Og det er endt uheldigt for Messi, som har fået en forstrækning i venstre lår. Det melder Barcelona på sine egen hjemmeside onsdag aften.
Der står dog intet om udsigterne på denne skade, så det står hen i det uvisse, hvor længe Messi denne gang skal se til fra tilskuertribunen.
Lionel Messi kan dog trøste sig med, at Barcelona vandt 2-1 over Villarreal i går.